hvordan

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

851 visninger
18 svar
0 synes godt om
2. december 2010

Anonym trådstarter

Motiverer jeg min mand til at spise mindre, motionerer osv.


sagen er den at han siden vi mødtes for 13 år siden er blevet tykkere og tykkere. Han vejer ca 10-15 kg for meget og har fået en del følgesygdomme. Jeg har gjort alt for ham. Praktisk talt serveret vægttabet på et sølvfad for ham SÅ MANGE gange!!!

Men der sker bare ikke noget. Jeg er begyndt at tænke tanker om at jeg ikke ønsker at blive gammel med ham og ikke ønsker flere børn med en far, som ikke kan bukke sig ned for ondt i ryggen, ikke kan tumle, jævnligt er sengeliggende da en af følgesygdommene tvinger ham til at blive i senge i flere dage....

Nu er jeg gået i den anden boldgade og er begyndt at være led ved ham, kommenterer hans madsvineri, snakker grimt til ham, provokerer ham og det hjælper jo heller ikke.

I periode væmmes ved han, ikke hans fysiske tilstand, men hans laden stå til. Fuck jeg kan bare ikke have det.

Hans energiniveau er så lavt. Han har intet drive.

Det skal siges at han er i et job hvor han ikke trives, men jeg er bare ved at have fået nok.

Kender i den følelse, jeg hader mi selv for det, men kan alligevel ikke lade være.

Hvad gør jeg for at motiverer ham?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

2. december 2010

Klumpe-dumpe

Anonym skriver:

Motiverer jeg min mand til at spise mindre, motionerer osv.


sagen er den at han siden vi mødtes for 13 år siden er blevet tykkere og tykkere. Han vejer ca 10-15 kg for meget og har fået en del følgesygdomme. Jeg har gjort alt for ham. Praktisk talt serveret vægttabet på et sølvfad for ham SÅ MANGE gange!!!

Men der sker bare ikke noget. Jeg er begyndt at tænke tanker om at jeg ikke ønsker at blive gammel med ham og ikke ønsker flere børn med en far, som ikke kan bukke sig ned for ondt i ryggen, ikke kan tumle, jævnligt er sengeliggende da en af følgesygdommene tvinger ham til at blive i senge i flere dage....

Nu er jeg gået i den anden boldgade og er begyndt at være led ved ham, kommenterer hans madsvineri, snakker grimt til ham, provokerer ham og det hjælper jo heller ikke.

I periode væmmes ved han, ikke hans fysiske tilstand, men hans laden stå til. Fuck jeg kan bare ikke have det.

Hans energiniveau er så lavt. Han har intet drive.

Det skal siges at han er i et job hvor han ikke trives, men jeg er bare ved at have fået nok.

Kender i den følelse, jeg hader mi selv for det, men kan alligevel ikke lade være.

Hvad gør jeg for at motiverer ham?



Puha det er godt nok ikke sjovt at være dig.... eller din mand

Har du været sammen med ham til lægen? Jeg tænkte først og fremmeste at manden kan være depri. (Udviklet og flere år, og så kan jeg forstille mig, at motivation ikke er det nemmeste at modtage)

Anmeld

2. december 2010

B&J

Anonym skriver:

Motiverer jeg min mand til at spise mindre, motionerer osv.


sagen er den at han siden vi mødtes for 13 år siden er blevet tykkere og tykkere. Han vejer ca 10-15 kg for meget og har fået en del følgesygdomme. Jeg har gjort alt for ham. Praktisk talt serveret vægttabet på et sølvfad for ham SÅ MANGE gange!!!

Men der sker bare ikke noget. Jeg er begyndt at tænke tanker om at jeg ikke ønsker at blive gammel med ham og ikke ønsker flere børn med en far, som ikke kan bukke sig ned for ondt i ryggen, ikke kan tumle, jævnligt er sengeliggende da en af følgesygdommene tvinger ham til at blive i senge i flere dage....

Nu er jeg gået i den anden boldgade og er begyndt at være led ved ham, kommenterer hans madsvineri, snakker grimt til ham, provokerer ham og det hjælper jo heller ikke.

I periode væmmes ved han, ikke hans fysiske tilstand, men hans laden stå til. Fuck jeg kan bare ikke have det.

Hans energiniveau er så lavt. Han har intet drive.

Det skal siges at han er i et job hvor han ikke trives, men jeg er bare ved at have fået nok.

Kender i den følelse, jeg hader mi selv for det, men kan alligevel ikke lade være.

Hvad gør jeg for at motiverer ham?



Håber virkelig du snart ændre dig over for ham syntes virkelig ikke han har det fortjent

1 måske skulle du gå en tur med ham hverdag så gør i også noget sammen fin ud af en motion i kan sammen..

2 bak ham op det hjælper ikke og blive ond eller led... tænk hvis han var det over for dig prøv af vend den rundt...

3 du siger han ikke  har det godt med jobbet måske har han det heller ikke godt inden i måske trænger han til hjælp og  hjælper jo ikke når han har det dårligt på jobbet af du træder på ham

Anmeld

2. december 2010

Anonym trådstarter

Rose <3 skriver:



Puha det er godt nok ikke sjovt at være dig.... eller din mand

Har du været sammen med ham til lægen? Jeg tænkte først og fremmeste at manden kan være depri. (Udviklet og flere år, og så kan jeg forstille mig, at motivation ikke er det nemmeste at modtage)



vi har været til lægen med en af hans følgesygdomme, men der var ikke nogen råd og vejledning generelt fra lægen. Har slet ikke tænkt på om han har en depression. i så fald har den stået på meget længe, det gør de vel ikke uden og udvikle sig til det værre eller bedre? Eller?

 

Anmeld

2. december 2010

Anonym trådstarter

B&J skriver:



Håber virkelig du snart ændre dig over for ham syntes virkelig ikke han har det fortjent

1 måske skulle du gå en tur med ham hverdag så gør i også noget sammen fin ud af en motion i kan sammen..

2 bak ham op det hjælper ikke og blive ond eller led... tænk hvis han var det over for dig prøv af vend den rundt...

3 du siger han ikke  har det godt med jobbet måske har han det heller ikke godt inden i måske trænger han til hjælp og  hjælper jo ikke når han har det dårligt på jobbet af du træder på ham



Nej, jeg ved godt det ikke er vejen frem. Det er i ren og skær afmagt, fordi jeg jo netop har prøvet at bakke ham op, investeret oceaner af menneskelige og økonomiske ressourcer i alt muligt for at hjælpe ham, men han har bare ikke interessert/motiveret. Jeg føler mig underprioriteret og forrådt og er så ked af det.

Anmeld

2. december 2010

B&J

Anonym skriver:



Nej, jeg ved godt det ikke er vejen frem. Det er i ren og skær afmagt, fordi jeg jo netop har prøvet at bakke ham op, investeret oceaner af menneskelige og økonomiske ressourcer i alt muligt for at hjælpe ham, men han har bare ikke interessert/motiveret. Jeg føler mig underprioriteret og forrådt og er så ked af det.



hvis du har snakket med din mand om det jamen så syntes jeg han skal til lægen og tjekkes for en deperation for det lyder sådan.... men det kan hjælpe med motion osv... men ´ved ikke om i kan snakke om det af mindst engang om dagen går i en tur sammen eller hverandend ag for en der har deperation eller ikke har det godt er motion godt.... nu ved jeg jo ikke hvor stor eller hvor meget han vejer... men de søde sager væk med dem lav en fast dag det kun er den dag og ikke mere. altid sundt mad men også lækkert mad og han skal spise 6 gange om dagen

Anmeld

2. december 2010

Klumpe-dumpe

Anonym skriver:



vi har været til lægen med en af hans følgesygdomme, men der var ikke nogen råd og vejledning generelt fra lægen. Har slet ikke tænkt på om han har en depression. i så fald har den stået på meget længe, det gør de vel ikke uden og udvikle sig til det værre eller bedre? Eller?

 



Har du/I overvejet at skifte læge, måske det kunne være godt med en andens syn på sagen, og måske mere støtte vejledning?

Jo jeg tror godt man ha´en depri, der ikke ændre sig som så over flere år... Altså så man bare er leverpostej hele tiden. (Hverken glad eller ked af det, men i samme sindstemning dag ud og dag ind)

Anmeld

2. december 2010

Muffinmus

Jame for det første skal i sørge for ikke at lave for meget mad, dvs afmåle mængderne så der bare ikke ER mere mad end hvad godt er.

Og så sørge for at halvdelen er grønt, gulerodstænger, tomater, agurk, eller lækre grøntgaer der er stegt eller lign. Måske endda en lille salat ved siden af selv kød olign.

Aner ikke hvad i spiser, men spis IKKE lyst brød, det feder, spis ikke alm pasta osv, det FEDER. Spis i stedet så groft brød i kan, og fuldkornspasta. DEt smager seriøst ikke ret meget anderledes og det er langt sundere hvis man gerne vil have lidt tilbehør:-)

Så undgå at købe de ting og gør han det så smid det ud for ham:-)

Forslå noget i kan lave sammen min en halv time, f.eks gå en tur, eler gå til badminton eller andre holdsportsgrene:-)

Og ja, måske han skulle undersøges for evt depression, selv om han sagtens kan være sådan uden.Med et job han ikke trives i, så kan ens motivation smutte desværre.

 

Anmeld

2. december 2010

Anonym trådstarter

MariaE skriver:

Jame for det første skal i sørge for ikke at lave for meget mad, dvs afmåle mængderne så der bare ikke ER mere mad end hvad godt er.

Og så sørge for at halvdelen er grønt, gulerodstænger, tomater, agurk, eller lækre grøntgaer der er stegt eller lign. Måske endda en lille salat ved siden af selv kød olign.

Aner ikke hvad i spiser, men spis IKKE lyst brød, det feder, spis ikke alm pasta osv, det FEDER. Spis i stedet så groft brød i kan, og fuldkornspasta. DEt smager seriøst ikke ret meget anderledes og det er langt sundere hvis man gerne vil have lidt tilbehør:-)

Så undgå at købe de ting og gør han det så smid det ud for ham:-)

Forslå noget i kan lave sammen min en halv time, f.eks gå en tur, eler gå til badminton eller andre holdsportsgrene:-)

Og ja, måske han skulle undersøges for evt depression, selv om han sagtens kan være sådan uden.Med et job han ikke trives i, så kan ens motivation smutte desværre.

 



Tak for dit svar - vi spiser rigtig sundt og netop med fuldkorn, grøntsager etc. Mængden kunne der være noget om... Det vil jeg tænke over, så han bare ikke kan få mere. Kan man nogen steder læse hvor meget man skal have i gram af hver ting?

Det er motionen og mellemmåltider der går a h til for ham.

Han dyrker sport en gang om ugen og elsker det, men selvom jeg har opfordret ham til at tage afsted en gang om ugen mere, gør han det ikke.

Jeg føler simpelthen jeg ofrer så megetfor at han er flad og tilfreds, men lige lidt hjælper det.

Jeg føler mig taget for givet og slet ikke værdsat

Det med en depression vil jeg snakke med ham om, men synes det er så svært at forestille sig at ringe til lægen og sige, jeg vil gernen undersøges for en depression.....

Anmeld

2. december 2010

anna-jonas

Anonym skriver:



vi har været til lægen med en af hans følgesygdomme, men der var ikke nogen råd og vejledning generelt fra lægen. Har slet ikke tænkt på om han har en depression. i så fald har den stået på meget længe, det gør de vel ikke uden og udvikle sig til det værre eller bedre? Eller?

 



Jeg er enig med Rose..................din mand er ked af sit job, han er inaktiv og tager på i vægt.

Hos mange mænd kan en depression godt se sådan ud, som du beskriver ham. Prøv at se dette link.

http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Psykiske+sygdomme/Depression

Mette

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.