Jeg kunne godt lige bruge jeres hjælp..

Eva skriver:

Heidi-Godsk skriver:

Eva skriver:

Heidi-Godsk skriver:

Hej med jer:)
Problemet med mig er at jeg har UFATTELIGT nemt til tårer.. og er pisse bange for at begynde og græde.. og det er jo ikke min sorg, men når det er noget med børn så rører det mig bare SÅ ufattligt meget.

Med hensyn til det om forældrebestyrelsen gir noget.. Jahe, min man er formand for bestyrelsen og hende pædagen der har mistet drengen sidder også i bestyrelsen. Vi har ikke vidst noget om det før nu.. Jeg har faktsik set hende en del gange efter hun har født, dog uden barn, og undrede mig faktisk over det.. Tænkte egentlig også om der var sket noget, men skyndte mig og putte den tanke langt væk:(

Og hvordan forklarer man sin snart 5 årige datter det?? Skal man egentlig gøre det??

Kh Heidi

Og hvad er der så galt i at tårene får frit løb??ja, jeg forstår det ikke...det er for pokker mennesker det handler om og vi har jo alle følelser.
Men sagt på en anden måde...hvis hun lige havde født, så havde du sagt tillykke og ih og åh...men når hun mister, så ignorer man bare eller??? .

Nej overhovedet ikke.. Jeg har skam tænkt mig og sige noget til hende jeg ved bare ikke hvad.. Jeg er sgu lidt bange for at hun syntes jeg er en idiot hvis jeg står der og fælber over hendes tab...

Hov...fik skrevet lidt mere...som vidst ikke kom med der.:)

Prøv at vende den om...selvom det er svært.
Ville du synes nogen var idioter hvis du havde mistet et barn og de græd foran nej??? Nej vel...
Sig til hende at du ikke ved hvad du skal sige...så skal hun nok svare og så kommer det. Det er hårdt, virkeligt....men det er sundt også, tror jeg...

miver skriver:

Eva skriver:

Sig hvad du tænker...fortæl dem at det gør dig ondt, at det ryster dig...at du simpelthen ikke aner hvad du skal sig.
Så skal hun nok snakke selv også..mere eller mindre.
Vi har for noget tid siden oplevet at en min x-mand spillede håndbold med faldt død om til en kamp. Det var et chok for alle.
Hans kone har jeg kun hilst på...men mødte hende så i aldi et par uger efter....jeg kunne have hilst og gået videre, men for pokker...det fyldte jo mig det de havde oplevet og gjorde mig så ondt. Jeg valgte at sige til hende at det gjorde mig usigeligt ondt og at jeg slet ikke vidste hvad jeg skulle sige. Og så snakkede hun ellers...hendes sorg blev jo ikke større af jeg nævnte det, hun går jo ikke og glemmer og så minder jeg hende om det. jeg tror på man skal være åben, selvom det gør ondt at være det og se tingene i øjnene..
Det var skrækkeligt at mærke den voldsomme sorg som hun gik med....hun var helt ødelagt...jeg græd da jeg kom hjem, men jeg er sikker på jeg gjorde det rigtige ved at tale til hende og ikke bare lade som ingenting.
Intet er forkert eller rigtigt at sige...men at være tavs, det må være hårdt og meget ensomt for dem der går med den store sorg.
Knus Eva

Ja det er rigtigt at tavshed nok ikke er godt men ville osse bare være nervøs for at sige noget forkert .
En jeg kendte mistede hendes mand i en trafik ulykke og til sidst ville hun dårlig nok gå ned og handle i frygt for igen at folk standsede hende og sagde det var forfærdeligt det der var sket (hun blev bare mere ked af det ).Selvom hun vidste det var i folks god mening
Så jeg synes det er lidt svært det er for mig lidt af en balance gang

(H) mie

Der er forskel på at være sentationslysten og på at udvise medfølelse.
Selvfølgelig skal man sige noget....tavshed har aldrig hjulpet på noget...det er min mening. Og de fleste mennesker kan sagtens sige fra hvis det er forkert, men det er umuligt den anden vej rundt, hvis ingen siger noget.

Heidi-Godsk skriver:

miver skriver:

Eva skriver:

Sig hvad du tænker...fortæl dem at det gør dig ondt, at det ryster dig...at du simpelthen ikke aner hvad du skal sig.
Så skal hun nok snakke selv også..mere eller mindre.
Vi har for noget tid siden oplevet at en min x-mand spillede håndbold med faldt død om til en kamp. Det var et chok for alle.
Hans kone har jeg kun hilst på...men mødte hende så i aldi et par uger efter....jeg kunne have hilst og gået videre, men for pokker...det fyldte jo mig det de havde oplevet og gjorde mig så ondt. Jeg valgte at sige til hende at det gjorde mig usigeligt ondt og at jeg slet ikke vidste hvad jeg skulle sige. Og så snakkede hun ellers...hendes sorg blev jo ikke større af jeg nævnte det, hun går jo ikke og glemmer og så minder jeg hende om det. jeg tror på man skal være åben, selvom det gør ondt at være det og se tingene i øjnene..
Det var skrækkeligt at mærke den voldsomme sorg som hun gik med....hun var helt ødelagt...jeg græd da jeg kom hjem, men jeg er sikker på jeg gjorde det rigtige ved at tale til hende og ikke bare lade som ingenting.
Intet er forkert eller rigtigt at sige...men at være tavs, det må være hårdt og meget ensomt for dem der går med den store sorg.
Knus Eva

Ja det er rigtigt at tavshed nok ikke er godt men ville osse bare være nervøs for at sige noget forkert .
En jeg kendte mistede hendes mand i en trafik ulykke og til sidst ville hun dårlig nok gå ned og handle i frygt for igen at folk standsede hende og sagde det var forfærdeligt det der var sket (hun blev bare mere ked af det ).Selvom hun vidste det var i folks god mening
Så jeg synes det er lidt svært det er for mig lidt af en balance gang

(H) mie

Ja Mie, der er jo nogle der ikke bryder sig om det.. og jeg har jo ikke lyst til og gøre hende mere ked af det..

Tror du selv på at lille ubetydelige dig kan gøre hende mere ked af det end hun er over at have mistet et barn..

Nej det tror jeg ikke.. Måske er det bare fordi det er så pisse svært når det er et barn..

Heidi-Godsk skriver:

Nej det tror jeg ikke.. Måske er det bare fordi det er så pisse svært når det er et barn..

Kan jeg virkelig godt forstå...du står over for et menneske der har oplevet det værste mareridt, det alle os forældre frygter allemest i hele verden.
Man bliver pludselig konfronteret med noget man helst ikke ville have var i ens egen lille verden...men det er virkelighed for nogle mennesker jo...og jeg tror sagtens du kan, er helt sikker på du kan.
Stort og forstående kram...
Eva

Eva skriver:

Heidi-Godsk skriver:

Nej det tror jeg ikke.. Måske er det bare fordi det er så pisse svært når det er et barn..

Kan jeg virkelig godt forstå...du står over for et menneske der har oplevet det værste mareridt, det alle os forældre frygter allemest i hele verden.
Man bliver pludselig konfronteret med noget man helst ikke ville have var i ens egen lille verden...men det er virkelighed for nogle mennesker jo...og jeg tror sagtens du kan, er helt sikker på du kan.
Stort og forstående kram...
Eva

Ja.. jeg må tage mig sammen....

Jeg kan se at du allerede har fået rigtig gode råd...
Fortæl dem hvad du føler og tænker og at du er ked af det på deres vejne... Og hvis du skulle få tåre i øjnene så er det bestemt ikke en grim eller pinlig ting. Det er bare et bevis på at det man siger og føler er rigtigt.. Jeg er en af dem der ikke synes at man skal skamme sig over tåre...

Knus fra camilla.

[citat][f][småt]Heidi-Godsk skriver:[/småt][/f] Hej piger. Situationen er dne at der i vores institution er en pædagog som gik på barsel her i April. Hun skulle have en lille dreng. Det er således at deres lille dreng ikke levede mere end 9 uger. I dag da jeg kom og hentede mine piger gik hun og hængte sedler op om det på stuerne. Jeg blev rigtig ked af det på deres vegne da jeg læste sedlen, men jeg anede simpelthen ikke hvad jeg skulle sige til hende. Hun så mig ikke skal det lige nævnes så det var ikke sådan en pinlig situation. det jeg vil spørge jer om er , hvad man siger til en forældre der har mistet deres barn. Jeg er nemlig sikker på at tavshed ikke er en god ting.. :'( Men puhha hvor det dog rørte mig.. Kh Heidi[/citat] jeg har prøvet at være den forældre...og det værste er faktisk når folk intet siger...gå hen til hende, og sig du slet ikke aner hvad du skal sige til hende, og så vil jeg næsten garantere dig at samtalen er lagt, hun virker åben omkring det...så snup tråden mens du kan... tavshed er hendes værste fjende nu! så mand dig op...og fortæl hende hvad du tænker...du vil aldrig fortryde det... 'jeg havde en kammerat som kom 3 måneder efter min datter døede...han startede samtalen med, jeg aner ikke hvad jeg skal sige til dig...og så sagde jeg til ham at det vigtigste faktisk var at han bare kom...og så sad vi faktisk i to timer uden rigtigt at sige noget...bare snakkede vind og vejr, men pointen var at han med hans kommen fortalte mig at han anyway var min ven. så bare gå til hende, hun er ikke anderledes end før, hun har bare haft en grim oplevelse, og det er nu hun har brug for at folk melder ud hvad de tænker om hende!

[citat][f][småt]Loggidut skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Heidi-Godsk skriver:[/småt][/f] Hej piger. Situationen er dne at der i vores institution er en pædagog som gik på barsel her i April. Hun skulle have en lille dreng. Det er således at deres lille dreng ikke levede mere end 9 uger. I dag da jeg kom og hentede mine piger gik hun og hængte sedler op om det på stuerne. Jeg blev rigtig ked af det på deres vegne da jeg læste sedlen, men jeg anede simpelthen ikke hvad jeg skulle sige til hende. Hun så mig ikke skal det lige nævnes så det var ikke sådan en pinlig situation. det jeg vil spørge jer om er , hvad man siger til en forældre der har mistet deres barn. Jeg er nemlig sikker på at tavshed ikke er en god ting.. :'( Men puhha hvor det dog rørte mig.. Kh Heidi[/citat] jeg har prøvet at være den forældre...og det værste er faktisk når folk intet siger...gå hen til hende, og sig du slet ikke aner hvad du skal sige til hende, og så vil jeg næsten garantere dig at samtalen er lagt, hun virker åben omkring det...så snup tråden mens du kan... tavshed er hendes værste fjende nu! så mand dig op...og fortæl hende hvad du tænker...du vil aldrig fortryde det... 'jeg havde en kammerat som kom 3 måneder efter min datter døede...han startede samtalen med, jeg aner ikke hvad jeg skal sige til dig...og så sagde jeg til ham at det vigtigste faktisk var at han bare kom...og så sad vi faktisk i to timer uden rigtigt at sige noget...bare snakkede vind og vejr, men pointen var at han med hans kommen fortalte mig at han anyway var min ven. så bare gå til hende, hun er ikke anderledes end før, hun har bare haft en grim oplevelse, og det er nu hun har brug for at folk melder ud hvad de tænker om hende![/citat] Hejsa!! Jeg vil også sige noget til hende, det var slet ikke min plan og tie.. Jeg er bare i tvilv om hvad jeg skulle sige.. Men jeg tror at jeg gør som i foreslår, bare siger at jeg er tom for ord, men at det gør mig inderligt ondt. Det må være det mest forfærdelige man kan komme ud for.. Kh Heidi