I skrivende stund ligger Albert inde i sin egen seng på sit eget værelse... Han er ikke helt tilfreds.
Det er hans 2. nat derinde.
Det er sket efter SP'en har været her i sidste uge. Hun mente, at grunden til, at han vågner op til 6 gange i løbet af en nat, kan være, at han ligger sammen med os i vores seng. 
Jeg har været slidt op pga. det der natteroderi og har i et stykke tid syntes, at han var blevet en stor dreng.
Så jeg (og Nicolai) var helt klar.
Da første nat nærmede sig, blev jeg mindre og mindre klar. Blev egentlig lidt ked af det og usikker - men også lidt spændt.
Altså hér på den ene side har jeg min lillebitte Bønne på blot 6 mdr. og på den anden side har jeg store Albert på hele 6 mdr., der de sidste 14 dage har udviklet sig helt utroligt.
SP'en anbefalede, at jeg sov på sofaen de første par nætter, og at Nicolai så tog Albert om natten. Så måtte han så komme ind med ham, hvis der skulle ammes. Det kan Nicolai sjovt nok ikke klare... Mænd! *tsk*
1. nat sørgede jeg for, at han faldt i søvn - det skete først kl.2 og så kunne jeg ikke sove pga. ondt i maven. Faldt endelig selv i søvn kl.3. Vågnede kl.7 med ondt i maven. Kiggede til Albert, der lå vågen og suttede på sine fingre - og så slog over i et STORT smil, da han så mig. Da der var gået et kvarter, gik min mavepine over...
Nicolai fortalte, at han har været oppe kl.4 og 6 for at give sut.
Nu har vi så 2. nat og mens jeg har skrevet dette indlæg, har jeg været inde hos ham 3 gange. Jeg måtte få Nicolai til at tage over, for Albert græd så hjerteskærende, at jeg vidste at jeg ville ende med at tage ham med ind i stuen og putte.
Jeg synes, at det er rigtigt svært at høre på den type gråd og jeg føler lidt, at mit hjerte går i stykker, når jeg hører det 
Men det skal lykkes. Jeg vil ikke prøve halvhjertet - for det er for synd for Albert.
Jeg håber, at det bliver lettere og lettere at lægge ham, for vil gerne have, at det bliver rart for ham at komme ind på sit værelse og sove. Lidt ligesom når han bliver lagt i barnevognen, hvor han stort set sover med det samme.
Puh, havde vist brug for at sætte ord på mine følelser - kan føle mig som dårlig mor, fordi jeg udsætter mit barn for det her. Men altså... jeg bliver nødt til at indse, at det bare ikke går længere, at han sover inde hos os.
