Anonym skriver:
He he tak for jeres svar. Jeg prøvede lige at hidse mig ned i går og så sagde jeg til ham at vi blev nødt til at snakke om det. Han vil gerne lige vente og se og så har jeg sagt at vi tager kassen ind hver dag så den ikke står udenfor og så holder vi øje med den bund. Hvis det udvikler sig det MINDSTE så køber vi en ny barnevogn! Det har han så indvilliget i. Jeg skal ikke se ret meget før jeg tager i Ønskebørn. Og Pernille vi HAR to madrasser. Den ene er bare en meget tynd en. Jeg vidste ikke man skulle fjerne den.... Jeg vil nærmest ikke kalde den en madras. Hun ville ikke kunne ligge på den. Det er nærmere et underlag. Jeg vil hellere lade den blive end at vi skal hen og skifte madras også.... Men nu holder jeg øje med det og så GÅR jeg ud og køber ny barnevogn uanset hvad han siger!!! Fanme!!! Kunne ikke lade være med at grine Camilla. Du er sgu en hård kvinde! He he
Jeg forstår godt at du ikke vil fjerne den medfølgende madras nu - Jeg ville nu gøre det alligevel og erstatte det med et fleecetæppe eller lign. og så den rigtige madras ovenpå.
Problemet med de der pyntemadrasser der følger med er at det er en elendig kvalitet skumgummi der er brugt, så bunden kan ikke ånde igennem, hvilket betyder at den kondens der danner sig ved temperaturændringer ikke kan komme væk, så bunden bliver våd og det er en perfekt grobund for skimmelsvamp. Det er især et problem hos Emmaljunga. Jeg kender flere der har ødelagt deres barnevogn på den konto..
Hvad man bør gøre er at smide pyntemadrassen væk og købe en ordentlig madras og lægge i bunden på sin nye barnevogn, fordi den lader bunden ånde.
Jeg ville nok vaske din bund ned i rodalon 2-3 gange (brug rigeligt og lad det trænge godt ned i træet, den må gerne være drivende våd efter hver gang - lad tørre et døgns tid ved stuetemp. og gentag) og derefter tørre den helt igennem, fx op ad en radiator et par dage - pas på at tørre den jævnt og ikke ved for voldsom varme fordi træet ellers kan sprække.
Derefter lægger du et fleece tæppe eller lign. i bunden (IKEA plejer at have nogle til 5-10 kr., hvis det er) og så madrassen ovenpå. Når hun ikke sover i den, må den gerne stå køligt, men ikke fugtigt og den må ikke stå med regnslag over, så hvis I har et bryggers, en carport eller lign, ville det være perfekt. Den har godt af masser af frisk luft.
Og så gør det til en vane at tjekke den efter brug om den er fugtig i bunden.
Anmeld