Er det sygdom eller trodsalder??

Altså min datter på 2 år og 2 mdr. har konstant væske i mellemøret og skal have dræn i ørerne d. 6. dec. Nu har hun så lige været syg, og er det måske stadig lidt, dog uden feber. I søndags havde hun 40,8. Vi var ved vagtlægen, men hun sagde, at det ikke var ørerne, halsen, lungerne eller noget, så det har nok højst sandsynligt været influenza.

Men sagen er, at hun i perioder kan blive rasende over ingenting. F.eks. i morges, hvor jeg gjorde noget jeg bare IKKE skulle have gjort med hendes morgenmad. Eller her for ½ time siden, hvor jeg flyttede hendes stol, da hun så blev gal, satte jeg den på plads igen, men det var for sent... Og så kan hun stå der og skrige rasende i ½-1 hel time.

Vi prøver alt... trøster, men bliver skubbet væk (og hun bliver mere rasende) , skælder ud (dog ikke så ofte, da vi nærmest godt ved, det har modsat effekt..og så er det jo heller ikke rart at skælde ud), vi har prøvet at ignorere hende, og prøvet at sige "når du har lyst, så kommer du bare op til mor/far, og lader hende så være sig selv...

Men intet hjælper, før hun er blevet helt udmattet, så tager hun først imod sutten og sin bamse...

Af og til bliver hun pludselig sur på mig og så skal jeg gå, når så jeg vil flytte mig for hende (fordi jeg ikke gider skubbes mere), så skriger hun og vil have jeg skal blive... Og inden da har jeg selvfølgelig sagt til hende, at jeg ikke vil have hun skubber, slår osv... men intet hjælper...

Hvad pokker gør vi, og er det trodsalderen eller tror I det har noget med hendes ører at gøre? Hun bliver så rasende, at hun gør skade på sig selv, ved at slå sit hoved ned i gulvet og lign....

I dag har hun haft en 5-6 raseri anfald, og endnu flere i går....

Tror jeg måske skal spørge SP, men ville lige høre jer herinde først...

bondepigen skriver:

Altså min datter på 2 år og 2 mdr. har konstant væske i mellemøret og skal have dræn i ørerne d. 6. dec. Nu har hun så lige været syg, og er det måske stadig lidt, dog uden feber. I søndags havde hun 40,8. Vi var ved vagtlægen, men hun sagde, at det ikke var ørerne, halsen, lungerne eller noget, så det har nok højst sandsynligt været influenza.

Men sagen er, at hun i perioder kan blive rasende over ingenting. F.eks. i morges, hvor jeg gjorde noget jeg bare IKKE skulle have gjort med hendes morgenmad. Eller her for ½ time siden, hvor jeg flyttede hendes stol, da hun så blev gal, satte jeg den på plads igen, men det var for sent... Og så kan hun stå der og skrige rasende i ½-1 hel time.

Vi prøver alt... trøster, men bliver skubbet væk (og hun bliver mere rasende) , skælder ud (dog ikke så ofte, da vi nærmest godt ved, det har modsat effekt..og så er det jo heller ikke rart at skælde ud), vi har prøvet at ignorere hende, og prøvet at sige "når du har lyst, så kommer du bare op til mor/far, og lader hende så være sig selv...

Men intet hjælper, før hun er blevet helt udmattet, så tager hun først imod sutten og sin bamse...

Af og til bliver hun pludselig sur på mig og så skal jeg gå, når så jeg vil flytte mig for hende (fordi jeg ikke gider skubbes mere), så skriger hun og vil have jeg skal blive... Og inden da har jeg selvfølgelig sagt til hende, at jeg ikke vil have hun skubber, slår osv... men intet hjælper...

Hvad pokker gør vi, og er det trodsalderen eller tror I det har noget med hendes ører at gøre? Hun bliver så rasende, at hun gør skade på sig selv, ved at slå sit hoved ned i gulvet og lign....

I dag har hun haft en 5-6 raseri anfald, og endnu flere i går....

Tror jeg måske skal spørge SP, men ville lige høre jer herinde først...

 

Tror det sagtens kan være pga ørene, hun har en smerte hun ikke selv kan beskrive og reagere som hun gør. 

Hørt om flere hvis børn på den alder reagere ved at begynde at slå - blive vred - sparke - nive mm...Når de er syge. 

Mor til Frederic skriver:

Tror det sagtens kan være pga ørene, hun har en smerte hun ikke selv kan beskrive og reagere som hun gør. 

Hørt om flere hvis børn på den alder reagere ved at begynde at slå - blive vred - sparke - nive mm...Når de er syge. 

Tak for svar.

Ja på nogle tidspunkter er jeg slet ikke i tvivl om at det er derfor, og der trøster jeg selvfølgelig så godt jeg kan. som når hun vågner og er vred og slår... Så kan det næsten ikke være andet...

Men på andre tidspunkter bliver hun sådan, når hun ikke får sin vilje... Kan det stadig være ørerne så?? Altså måske kan det da godt være hun NEMMERE bliver sur og bliver mere pirrelig pga. smerter.

Håber bare sådan det hjælper, når hun får dræn, for det trækker godt nok tænder ud, og det er så SYND for hende og FRYGTELIGT for os, at vi ikke ved, hvad der er galt og ikke kan trøste hende!

bondepigen skriver:

Tak for svar.

Ja på nogle tidspunkter er jeg slet ikke i tvivl om at det er derfor, og der trøster jeg selvfølgelig så godt jeg kan. som når hun vågner og er vred og slår... Så kan det næsten ikke være andet...

Men på andre tidspunkter bliver hun sådan, når hun ikke får sin vilje... Kan det stadig være ørerne så?? Altså måske kan det da godt være hun NEMMERE bliver sur og bliver mere pirrelig pga. smerter.

Håber bare sådan det hjælper, når hun får dræn, for det trækker godt nok tænder ud, og det er så SYND for hende og FRYGTELIGT for os, at vi ikke ved, hvad der er galt og ikke kan trøste hende!

Det med at få sin vilje er vist en test af jer?

Hvis vi har ond i hovedet - bliver vi jo mere følsom - pirrelig - kort lunte mm.

Frederic havde og har stadig en del uger og dage hvor han bare slet ikke trives. Hvor hans krop ikke kan følge med - og bare slet ikke fungere i dp. bliver hurtigere træt - dp må gå tidligere hjem pga ham osv. Han havde en overgang hvor han var ekstrem ond mod alt og alle, hvor dp mente at det er fordi han er fortvivlet - ikke vil vise han er svag i flokken - fordi han var så skidt, uden han selv kan gøre for det. At det var og er hans måde at sige; hjælp mig. For han har ellers aldrig været sådan.

Mor til Frederic skriver:

Det med at få sin vilje er vist en test af jer?

Hvis vi har ond i hovedet - bliver vi jo mere følsom - pirrelig - kort lunte mm.

Frederic havde og har stadig en del uger og dage hvor han bare slet ikke trives. Hvor hans krop ikke kan følge med - og bare slet ikke fungere i dp. bliver hurtigere træt - dp må gå tidligere hjem pga ham osv. Han havde en overgang hvor han var ekstrem ond mod alt og alle, hvor dp mente at det er fordi han er fortvivlet - ikke vil vise han er svag i flokken - fordi han var så skidt, uden han selv kan gøre for det. At det var og er hans måde at sige; hjælp mig. For han har ellers aldrig været sådan.

Ja, tænker osse at det med at få sin vilje er en test, men nogle gange er det svært at finde ud af, hvad der er hvad... forhåbentlig bliver det nemmere når hun får dræn...for jeg har det dårligt med at skulle vise hvem der bestemmer, så længe jeg ikke er 100 på at det ikke er "ørerne der taler"...

Da Liva var lige omkring 2 år, ringede jeg en dag til min mor, og nærmest grædende sagde "HVAD GØR VI GALT???"
Hun opførte sig præcis som du beskriver.
Jeg kan også se det med flere af mine dp-børn når de nærmer sig 2-års alderen.
Som du siger er du ikke i tvivl når det er ørerne der drille, så jeg vil altså tro at de andre episoder skyldes "trods-alderen/selvstændigheds-alderen"

sarahb skriver:

her er vi i det samme med Isaac, men det er mega trods alder, puha han er hård nogle gange.
BAre man siger go morgen så kan det være helt forkert og slå ham helt ud... Og så har man et anfald. Eller hvis han ikke lige må det HAN vil, ja så er der ballade.
Det er mega hårdt, men den alder skal vi desværre igennem.

Puha, det er altså hårdt, og så som gravid, eller som jer med en lille ny... Nå, men vi skal jo klare det!

Pøj pøj til jer med opgaven!

TbCp skriver:

Da Liva var lige omkring 2 år, ringede jeg en dag til min mor, og nærmest grædende sagde "HVAD GØR VI GALT???"
Hun opførte sig præcis som du beskriver.
Jeg kan også se det med flere af mine dp-børn når de nærmer sig 2-års alderen.
Som du siger er du ikke i tvivl når det er ørerne der drille, så jeg vil altså tro at de andre episoder skyldes "trods-alderen/selvstændigheds-alderen"

Emma og jeg endte osse med at sidde og tude i hver sin ende af sofaen en dag, da jeg ikke måtte trøste hende, men heller ikke gå...

Hvad gør man bedst i disse situationer?...forslag tages imod med kyshånd.

Og så kan jeg jo passende spørge dig, er Liva kommet igennem den alder? Hvis ja, hvor længe varede det så??  

bondepigen skriver:

Puha, det er altså hårdt, og så som gravid, eller som jer med en lille ny... Nå, men vi skal jo klare det!

Pøj pøj til jer med opgaven!