Skifte læge?

Hej piger,

Jeg håber I kan rådgive mig lidt selvom jeg nok dybest set har besluttet mig...

Sagen er den, at jeg ikke er særlig glad for min læge. Hun gør de ting hun skal (formoder jeg) og er i princippet sød og rar. Men jeg føler ikke jeg har nogen kemi med hende, hun undersøger mig, uden at forklare efterfølgende, om det hun fandt frem til var godt eller skidt, og først når jeg er på vej ud af døren får jeg et "det ser fint ud alt sammen" med på vejen.
Jeg ved ikke helt, hvad der gør det, jeg føler måske lidt, at hun synes det er træls at skulle bruge tid på at undersøge mig, når der ikke er noget galt (lige hjemkommet fra 2. graviditetsundersøgelse) men det er jo altså ikke mig der har bedt om det...

Jeg har fået en fiks ide med, at det ville være dumt at skifte midt i graviditeten, men hvorfor det? Don't know. Har tænkt lidt, at måske er hun god til børn, og det er vigtigere end at hun er god til mig. Men hvis jeg ikke kan lide at komme der, kommer det vel til at "smitte" mit barn lidt?

Opper lige engang..

For mig er det vigtigt at have tillid til min læge. Føle at jeg bliver taget seriøst og at der er styr på tingene. (Og så kan du se i min tråd, hvordan det går, når man for at få en tidligere tid siger ja tak til at prøve uddannelseslægen. )

Så hvis du føler mest for at skifte, så GØR DET! Jeg forstår godt din tanke med at skifte midt i graviditeten.. Men der er jo også forskellige jordmødre og hjælpere til fødslen, etc.. Der kommer mange forskellige personer i spil. Så en læge fra eller til Tænk, hvis du bare lige finder den rigtigt, som du spiller godt med? Det ville da være dejligt!

Jeg synes du skal skifte nu. At fortsætte resten af graviditen med at være i tvivl, er ikke godt. Søg lidt på nettet på omdømme, erfaringer med osv. Så kan det være du kan få lidt "råd af andre" til at vælge ny læge

JEG har personligt en rigtig skidt kemi med min læge, og hun opførte sig også som din, jeg havde det som dig og ville ikke rigtig skifte midt i det hele.

Her efterfølgende har jeg virkelig syntes det har været en god ide at blive, hun er så dygtig til Liam, og hende og jeg kommer faktisk også rigtig godt overens nu, efter jeg har set hvor god hun er med Liam.

Og nu her i min anden graviditet har jeg haft et helt andet syn på hende, og det har klart gavnet processen

Men du må mærke efter i dig selv, hvad der er det HELT rigtige for DIG!

Jeg vil sige at hvis du føler behov for det, så skift læge.

Det kan godt være hun måske er god til børn, men jeg ville sige at du skal jo også være glad for lægen og være glad for at komme der.

Hvis jeg ikke var tilfreds med min læge eller ikke kunne lide hende, så ville jeg også skifte.

Men som du også siger, er det måske lidt dumt at skifte midt i en graviditet. Jeg var heller ikke særligt glad for min læge, men valgte at beholde hende resten af graviditeten, og nu da jeg er færdig med alle læge besøg vælger jeg også at skifte.

Men du skal jo selv tage stilling til om du har overskud til også at skal lære en ny læge at kende osv, for det havde jeg nemlig ikke.

Håber du kunne prøve det til noget. Og håber du finder frem til den helt rigtige beslutning.

 herfra og held&lykke med det hele. Og tillykke med graviditeten.

Hej

Godt du opper så du ikke forsvinder

Jamen jeg ville da bare skifte læge! Jeg går ikke ud fra det er en du har haft lææænge? Og hvis du ikke er tilfreds eller har et "forhold" til hende, så kan det jo være ligegyldigt om det er hende eller en anden der tager 3. besøg og dine efterfødselsbesøg. Det er da nok i virkeligheden rarere for dig at skifte, hvis du så får en læge som vil snakke og fortælle mere!

Inden du skifter kan du jo evt. spørge herinde om der er nogen der kender til gode læger i dit lokal område?

Min læge kan godt være sådan lidt autoritær, men er også hyggelig nok når man lige hører efter. Han har været min læge siden jeg var 5 år. Hans kone der er lægesekretær kender mig når jeg ringer, og spørger altid til hvordan det går med studierne, Kirstine osv osv når jeg kommer. Det er så hyggeligt! Så må jeg jo "finde mig i" at han aldrig henviser til en hudlæge fordi han elsker selv at skære modersmærker væk, og jeg altid får ar/de vokser ud igen når han har gjort det, he he 

Jeg håber du finder en rigtig god og sød læge snart!

Knus Ditte

JEG har personligt en rigtig skidt kemi med min læge, og hun opførte sig også som din, jeg havde det som dig og ville ikke rigtig skifte midt i det hele.

Her efterfølgende har jeg virkelig syntes det har været en god ide at blive, hun er så dygtig til Liam, og hende og jeg kommer faktisk også rigtig godt overens nu, efter jeg har set hvor god hun er med Liam.

 

Og nu her i min anden graviditet har jeg haft et helt andet syn på hende, og det har klart gavnet processen

 

Men du må mærke efter i dig selv, hvad der er det HELT rigtige for DIG!

Det er jo det jeg også har tænkt, men det er bare svært, når jeg føler mig som en belastning ved at konsultere hende, gravid eller ej!..

Tak for dit svar!

Tak for Jeres svar!

Det lægehus jeg gik i som barn, havde to læger, hvoraf den ene (som ikke var min faste læge) nu har egen praksis. Det vil blive ham vi skifter til, selvom jeg ikke som sådan kender ham. Men jeg kan huske konsultationer hos ham, fra jeg var teenager, og der var han bare så behagelig at snakke med og det er jo svært at se bort fra, når man så ved han har åbent for tilgang.

Jah, det bliver nok bare til et skift, her inden så længe, ska ikke til planlagt lægebesøg igen før i midten af januar, så har jo god tid til at skiftet kan gå igennem, og jeg kan få en tid. Har slet ikke lyst til, at skulle ned til min nuværende til efterfødselsbesøg! - det gør herrenas når hun laver GU og det plejer det ikke hos alle andre jeg har været hos

Jeg står lidt i samme problem 

Jeg var lige flyttet til Aarhus da jeg fandt ud af jeg var gravid, det var derfor første gang jeg skulle til den nye lægen.

Jeg kom til lægen, for at være sikker på at jeg var gravid. Jeg fik taget en test og da resultatet kom sagde han bare "ja, du er gravid" Da det hele var meget nyt for kæresten og jeg, ville vi gerne vide alt muligt (også fordi vi intet vidste i forvejen - hurra for baby.dk og alle de oplysninger man kan få her!), men han sagde ingen ting! hverken at han ville anbefale jeg tog vitaminer, hvornår jeg skulle komme igen, at han nok skulle kontakte jordemoderen - intet fortalte han.

Da vi skulle finde ud af hvor langt jeg var henne, fortalte jeg at jeg ikke var sikker, men 4-5 måske 6 uger "jamen skal vi så ikke bare skrive 5 uger" Det var stort set sådan det første lægebesøg forgik, så udover at få bekræftet min mistanke mht. at være gravid, gik jeg derfra lige så uvidende som da jeg kom.

Kan godt være det bare er mig, men synes også bare det virker underligt at skifte nu hvor jeg er i uge 18.