Heidibh skriver:
Hejsa..
Har lige brug for lidt inspiration til en rigtig god julegave til min skønne mormor..
Jeg står i den uheldige situation at denne jul højst sandsynligt bliver min mormors sidste
Hun har kræft i bugspytkirtlen som har bredt sig til nyre og lunger
det er rigtig sørgeligt og rigtig hårdt.. Hun har valgt ikke at blive behandlet eller undersøgt nærmere, så er svært ar vurdere hvor længe hun har igen
Så er mit dilemma bare hvad man giver i julegave der måske kun er her i kort tid endnu? Hun ønsker sig ikke noget, da hun ikke mener "det kan betale sig"
Fra Alberte får hun en vægkalender med billeder af hende og et kaffekrus med et billed.. Så nu mangler jeg bare en god have fra os..
Nogle der har et forslag??
Knus
Få lavet en fin potte/bøtte/kurv med lidt godt til tanden og nogle pæne holdbare planter med rod, som hun kan nyde fra sin plads.
Evt også med nogle lys og lignende.
Kræftramte mennesker, har ikke megen apetit, men holder meget af at få lidt forskellige bolcher og pastiller at sutte på, og man kan få en del forskellige slags som er sukkerfri nu hun har kræft i bugspytkirtlen. de har gode udvalg i Superbrugsen, Superbedst og på apoteket.
Jeg tror det vil glæde hende med sådan en sammenplantning, den er nem at vande og pynter i den svære tid, der er foran hende.
Hvis hun holder af og har overskud til at læse eller løse krydsord, kan du jo også lægge lidt af den slags ved gaven. Måske et par interessant magasiner eller krydsordsblade.
Det er utroligt hårdt ikke at vide hvor og hvornår, og at vide at et elsket familiemedlem skal dø af en så forfærdelig sygdom, men i det mindste så har I muligheden for at sige ordentligt farvel, og få talt sammen inden det lakker mod enden.
Husk at få talt med hende om gamle dage, om slægten og hendes barndom og ungdom, så du får styr på alle de ting hun ved, sådan at dine børn kan få hstorierne at vide. Du vil nemlig mange gange senere i livet fortryde, at du ikke fik spurgt om alle den slags ting mens tid var, og når man er syg på den måde hun er, vil der være gode og dårlige dage. På de gode dage, vil man gerne tale om alle den slags ting, selvom man måske ikke har overskudet til så meget andet.
Skriv det ned, så du senere kan tage det frem.
Det er også et godt minde at have.
Du får alle mine varmeste tanker og et stort Sussie-knus

Sussie
Anmeld