Er jeg ved at abortere ??? :'(

Bavianis skriver:

Uh - ved I hvorfor I mistede så sent?

Nej, der kom aldrig en egentligt grund til det. Det var faktisk i uge 13+ at fosteret var dødt, så egentligt også sent. - VI fandt ud af til en scanning også i løbet af en uge aborterede jeg selv. Det var meningen jeg skulle have det fjernet, men da jeg umiddelbart efter beskeden fik det afvide, begyndte min krop selv at udstøde det og derfor ventede de for at se om min krop selv kunne gøre det hele.

Det var en rigtig ubehagelig oplevelse, da jeg jo blot blev sendt hjem og det hele så pludselig kom ud og jeg blødte ekstremt meget. Heldigvis var fostret jo stadig så lille at vi ikke så det, men det var rigtig rigtig hårdt ved psyken.

Mette. skriver:

Nej, der kom aldrig en egentligt grund til det. Det var faktisk i uge 13+ at fosteret var dødt, så egentligt også sent. - VI fandt ud af til en scanning også i løbet af en uge aborterede jeg selv. Det var meningen jeg skulle have det fjernet, men da jeg umiddelbart efter beskeden fik det afvide, begyndte min krop selv at udstøde det og derfor ventede de for at se om min krop selv kunne gøre det hele.

Det var en rigtig ubehagelig oplevelse, da jeg jo blot blev sendt hjem og det hele så pludselig kom ud og jeg blødte ekstremt meget. Heldigvis var fostret jo stadig så lille at vi ikke så det, men det var rigtig rigtig hårdt ved psyken.

uha, da jeg aborterede i 9+5 kunne jeg tage fosteret op i hånden og den lå der på strørrelse som en lille mus, så det lyder vildt at i ikke har kunnet se noget. heldigt for jer for jeg er stadig påvirket psykisk af det der skete for 2 år siden..

Mette. skriver:

Nej, der kom aldrig en egentligt grund til det. Det var faktisk i uge 13+ at fosteret var dødt, så egentligt også sent. - VI fandt ud af til en scanning også i løbet af en uge aborterede jeg selv. Det var meningen jeg skulle have det fjernet, men da jeg umiddelbart efter beskeden fik det afvide, begyndte min krop selv at udstøde det og derfor ventede de for at se om min krop selv kunne gøre det hele.

Det var en rigtig ubehagelig oplevelse, da jeg jo blot blev sendt hjem og det hele så pludselig kom ud og jeg blødte ekstremt meget. Heldigvis var fostret jo stadig så lille at vi ikke så det, men det var rigtig rigtig hårdt ved psyken.

Puha da!

Jeg er selv 13+ - og nu er fosteret da ca. 13 cm langt (fra hoved til hæl), så det er da svært at undgå at opdage - hvis man da ser efter det... 

Undskyld jeg spørger (og bare sig hvis det er for meget), men kan bare slet ikke få det til at passe...

Nina Sophia skriver:

uha, da jeg aborterede i 9+5 kunne jeg tage fosteret op i hånden og den lå der på strørrelse som en lille mus, så det lyder vildt at i ikke har kunnet se noget. heldigt for jer for jeg er stadig påvirket psykisk af det der skete for 2 år siden..

Jeg kunne nok også have set det, hvis jeg ville. Men jeg sad på toilettet da det kom ud som følelsen af et stort æg nærmest. Det er svært at forklare. Jeg valgte ikke at kigge nærmere efter, da jeg slet ikke kunne kapere det inde i hovedet. Men som du siger, kunne jeg nok også have set det, hvis jeg havde taget det op.

Øv i også måtte igennem sådan en tur, men kan se du igen er gravid - det er skønt. Tillykke med den lille spir.

Mette. skriver:

Jeg kunne nok også have set det, hvis jeg ville. Men jeg sad på toilettet da det kom ud som følelsen af et stort æg nærmest. Det er svært at forklare. Jeg valgte ikke at kigge nærmere efter, da jeg slet ikke kunne kapere det inde i hovedet. Men som du siger, kunne jeg nok også have set det, hvis jeg havde taget det op.

Øv i også måtte igennem sådan en tur, men kan se du igen er gravid - det er skønt. Tillykke med den lille spir.

jag godt du ikke gjorde som jeg, for jeg lå i sengen i smerte da jeg kunne mærke det kom ud, og jeg gik ud på toilettet og gik i chok og tudede fuldstændig sindssygt og tog det op og ville bare ikke forstå det, sad der nok i en 1 time inden jeg overhovedet kunne stå på benene igen af gråd..  Men ville ønske jeg ikke havde se det..

Og tak

Bavianis skriver:

Puha da!

Jeg er selv 13+ - og nu er fosteret da ca. 13 cm langt (fra hoved til hæl), så det er da svært at undgå at opdage - hvis man da ser efter det... 

Undskyld jeg spørger (og bare sig hvis det er for meget), men kan bare slet ikke få det til at passe...

Det er helt okay. Jeg er altså ikke sikker på om fostere havde været dødt et par uger, men min krop bare ikke forstod det. Men hvertfald sad jeg på toilettet da jeg abortede det. Så fostret har nok nærmere været dødt siden uge 10. De gav os faktisk ikke engang en præcis tid på hvornår det var gået til grunde, de sagde bare det ikke var så lang tid siden og eftersom det var størrelsen som et stort æg, har det nok været der omkring. 

Jeg kunne bare mærke en klump som et stort æg som kom ud og forsvandt i toilettet. Undskyld for detaljerne - men det var sådan det foregik. Giver det mere mening? og måske kalder man det ikke for abort i uge 15 så? Jeg er altså ikke så meget inde i det.  Reelt ville jeg hvertfald have været i uge 15 da det skete, da det jo først blev opdaget at fostret var dødt i uge 13+ og der så yderligere gik en uge unden det kom ud.

Nina Sophia skriver:

jag godt du ikke gjorde som jeg, for jeg lå i sengen i smerte da jeg kunne mærke det kom ud, og jeg gik ud på toilettet og gik i chok og tudede fuldstændig sindssygt og tog det op og ville bare ikke forstå det, sad der nok i en 1 time inden jeg overhovedet kunne stå på benene igen af gråd..  Men ville ønske jeg ikke havde se det..

 

Og tak

Ja, dagene efter havde jeg ret svært ved at forene mig med det bare var skyllet ud i toilettet og på den måde forsvundet - men jeg er faktisk glad for i dag det gik sådan, et er umenneskeligt hårdt, så jeg kan levende forestille mig hvordan du har haft det.

Men hvor er det skønt for jer med en god graviditet denne gang - og glæd jer. i går en fantastisk tid i møde.

Mette. skriver:

Ja, dagene efter havde jeg ret svært ved at forene mig med det bare var skyllet ud i toilettet og på den måde forsvundet - men jeg er faktisk glad for i dag det gik sådan, et er umenneskeligt hårdt, så jeg kan levende forestille mig hvordan du har haft det.

Men hvor er det skønt for jer med en god graviditet denne gang - og glæd jer. i går en fantastisk tid i møde.

jah jeg har aldrig nogensinde prøvet noget så slemt. min mor var der også da det skete, hun græd ved min side også, det var så forfærdeligt.

Tak, vi glæder os helt viiilldt

Mette. skriver:

Det er helt okay. Jeg er altså ikke sikker på om fostere havde været dødt et par uger, men min krop bare ikke forstod det. Men hvertfald sad jeg på toilettet da jeg abortede det. Så fostret har nok nærmere været dødt siden uge 10. De gav os faktisk ikke engang en præcis tid på hvornår det var gået til grunde, de sagde bare det ikke var så lang tid siden og eftersom det var størrelsen som et stort æg, har det nok været der omkring. 

Jeg kunne bare mærke en klump som et stort æg som kom ud og forsvandt i toilettet. Undskyld for detaljerne - men det var sådan det foregik. Giver det mere mening? og måske kalder man det ikke for abort i uge 15 så? Jeg er altså ikke så meget inde i det.  Reelt ville jeg hvertfald have været i uge 15 da det skete, da det jo først blev opdaget at fostret var dødt i uge 13+ og der så yderligere gik en uge unden det kom ud.

Åh, okay... Puha, det må have været en barsk omgang... Og tak fordi jeg måtte spørge...

Jeg krydser fingre for at min bandit bliver derinde i ca 5-6 mdr endnu!

Knus, Sus

Bavianis skriver:

Åh, okay... Puha, det må have været en barsk omgang... Og tak fordi jeg måtte spørge...

Jeg krydser fingre for at min bandit bliver derinde i ca 5-6 mdr endnu!

Knus, Sus

Det var ikke så spændende - og undskyld hvis jeg fik det til at lyde forkert. Jeg synes bare dengang det var så uretfærdigt og uoverskueligt så jeg satte mig slet ikke yderligere ind i det.

Heldigvis har vi jo Emilie nu, så selvom det andet nogen gange kommer tilbage så overskygger hun det jo i stor grad. Det er jo stadig intet i forhold til det i måtte igennem. Jeg er bare så glad på jeres vegne for at den lille abekat gror godt. Jeg er sikker på han/hun bliver derinde et halvt års tid endnu, det fortjener i om nogen.