Mig og Nikita skal igen hjem til mine forældre, jeg har endnu ikke holdt en jul uden min mor og far og mine "små" søskene på 25 og 22
vi er ikke helt klar til at holde jul fra hinanden. I år kommer selvfølgelig mit og min søsters barn og min søsters mand (som hun dog skal skilles fra), derudover kommer en en ven af familien, en mand på nogen og 70 år, som har holdt jul med os de sidste 12 år, og så bliver det spændende om der skulle dukke en ekstra gæst op, vi har alle (os børn) min. en gang haft en ven eller veninde med til juleaften..
Vores jul starter når jeg kommer hjem til Esbjerg til et hjem med over 300 nisser (min far talte dem et år, men køber flere nisser hvert år), os tre børn køber alle vores gaver sammen for et fast beløb hvert år, så vi starter med at købe de sidste gaver vi mangler (og vi mangler altid nogen
) det bruger vi en hel dag på, i år tager vi en tur til Tyskland, fordi det nu bare engang er så hyggeligt at shoppe dernede, vi køber egentlig ikke så meget og skændes altid lidt på turen, men vi hygger os alligevel.
Dagen efter laver vi konfekt, i år har vi besluttet at lave en ting hver, der er alt for meget konfekt hvert år, så vi er gået på kompromis, og jeg bager pebernødder efter min mormors opskrift.
Så pynter min søster, bror, mor og mig juletræ, mens min far tager masser af billeder og i år kommer til at tage sig af børnene, hele pyntningsprocessen foregår altid med masser af grin, da min bror og mig bare pynter løst og min søster retter på det fordi hun ikke kan lide vores "tilfældige" pyntning af træet
og så driller vi hende med at hun skal smage på træet, fordi hun et år da vi var ude og fælde træet sammen hele familien, besluttede sig for at agere strofen: først skal træet vises, siden skal det spises.. så det bliver hun troeligt drillet med hvert år. Inden de tager afsted pakker vi vores lillejuleaftensgave op, vi køber et spil hvert år, som vi så spiller juleaften
Så kommer juleaften:
Den foregår altid således, min far står i køkkenet fra formiddagen, min mor dækker bord og småskændes lidt med min far fordi ja han er kok og bliver stresset når folk stiller for mange spørgsmål til opgaverne og ikke bare laver dem, så vi bytter altid min mor og jeg, så kan hun gå og nusse med alt det andet og passe mit barn, mens jeg hjælper til ude i køkkenet med at få maden klar (vi får normalt fasan og faseret kalkun, og nogen gange lidt and med hj. sovs.. mums mums) Når maden er køreklar så passer det med disneys juleshow - SOM JEG SKAL SE.. så laver vi slikfade og småkage fade imens, og det passer med mine søskene begynder at komme, og ja så er der lige en julekalender eller to vi kan få set, og min far står igen i køkkenet.
Så er tiden til at gaverne kommer under træet (de har altid svært ved at være der, men vi prøver altid alligevel), og så spiser vi den lækre julemad min far har tilberedt, til dessert hører der hjemme ved os en ris'a'la'mende - uhmmm, når vi har spist og skiftes til at ligge på sofaen og slå mave, så skal der danses om juletræet, vi skal hver vælge en sang, min far slutter altid af med nu er det jul igen - hvor vi skal rundt i HELE under etagen, så er det gavetid og vi deler alle gaverne ud til de forskellige, hjemme ved os pakker vi op en af gangen - de yngste først, når klokken så er omkring 23 er vi ved at være færdige (børnene er lagt i mellemtiden) og vi har lige tid til et spil inden vi alle sover ovenpå den dejlige aften. ,
Dagen efter mødes vi altid hjemme ved mine forældre igen og spiser rester og spiller spil hele aftenen.
2. juledag står den på julefrokost, hvor jeg altid får min ynglingsret: kylling med champignon a la creme, og vi ender altid med at spille lidt igen om aftenen...
Og det er så VORES JUL, hvad med jeres????