Hvad fanden bilder hun sig ind???

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Jeg havde engang en rigtig tæt veninde. Vi lavede alt sammen og var meget tæt forbundede. Jeg var sikker på, at vi en dag om 50 år skulle sidde og drikke vin sammen. Tale om de mange ting vi havde oplevet sammen.

Da jeg så begyndte projekt baby - efter hun havde fået sin første - og det ikke lige ville lykkes med det samme, forsvandt hun mere og mere ud af min liv. Så langt ud, at det efterhånden kun var mig der besøgte hende, og til sidst slet ikke. Hun har aldrig rigtig vist interesse for hvad jeg gik igennem med alt hvad fertilitetsbehandling indebærer. Det har gjort VIRKLIG ondt... Jeg så hende som min bedste veninde....

Det er ca 1 år siden tingene har været fine imellem os, og det gør det ikke lettere, at hun er min bedste venindes svigerinde... (vi er en flok som har kendt hinanden rigtig længe)

Pludselig skriver hun til mig om vi snart skal ses osv. Jeg ved fra min svigerinde at hun er igang med projekt baby igen, og jeg kunne bare fornemme, at det havde noget med det at gøre.

Så har jeg så i dag modtaget en besked på Facebook, hvor hun skriver at hendes søn skal være storebror til Maj. Havde så netop for inden set at hun havde postet et billede af scanning, så havde ligesom regnet den ud da jeg åbnede beskeden.

Så sidder jeg bare her, målløs og tænker over hvad pokker der forgår i hendes hoved, og hvorfor hun lige følte et behov for at fortælle mig det???

Skev til hende at jeg var uforstående over for at hun skrev til mig, når jeg ikke føler vi er venner længere, og jeg har følt et kæmpe svigt i den sværeste tid i mit liv. 

Skal man bare trædes på når man ligger ned, eller er det misforstået omsorg??? Jeg fatter ingenting og hele min dag blev lige ødelagt på 1 lille øjeblik... 

Er dog glad for, at jeg fik svaret hende og fortalt hvordan jeg har det, så hun ved det. Jeg orker dog pt. ikke at arbejde på venskabet. Hun har svigtet, og jeg har fundet andre skønne veninder og dem vil jeg så bruge tiden på istedet.... 

Men f..k hvor gjorde det ondt 

hejsa søde ven

jeg her det på samme må men det er min fanilie som ikke give mig mere efter min lillesøsser her få en lille pige her i år

så lige fra min mand og jeg start i behandling her vi være åbet om for familie at vi skal have hjælp til det men vi her snakkes om at vi ikke vil sige når til nok om behandling mere

og min god veninde sige til mig at du ikke give høre på mig da jeg fik 2 sa i år så sige at jeg ikke kun bruge hende til når mere

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Nej ikke ligefrem. Hvis nu vi havde talt sammen og set hinanden løbende og hun havde vist interesse for mig, så kunne det det da godt være jeg også tog lidt pænere imod det, end når jeg pludselig skal have det smidt i hovedet, selv om hun ved hvad jeg går igennem OG selv om vi ikke rigtig ses længere....

Synes bare hun prøver at ramme mig. Måske fordi hun ikke tænker sig om, men hun forstod jo heller ingenting da jeg skrev til hende, hvordan jeg havde det med den besked... Hun blev faktisk sur over, at jeg sagde det ikke lige var den besked jeg havde brug for, og jeg ikke forstod hvorfor hun pludselig ville dele det med mig?... Sære kvinde altså...

Lige præcis. Syntes bestemt ikke hun er fair overfor dig.

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Tak søde. Ja jeg er helt uforstående over for hendes opførsel. Jeg kan slet ikke se hvorfor hun skulle skrive til mig. Skrev også til hende, at hun tydeligvis ikke ved hvad jeg går igennem og hvor hård fert. behandling er mod en. Synes det lyser langt væk af for megen selvoptagenhed, og det kan jeg ikke bruge til en disse. Så ud til højre med hende 

Ja sådan en "ven" kan man ikke bruge til noget

Svarede hun på det??

 

Ja sådan en "ven" kan man ikke bruge til noget

Svarede hun på det??

Ja, og det bliver kun værre 

 Så nu gav jeg hende sparket. Gider sgu ik finde mig i den behandling.

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Ja, og det bliver kun værre 

 Så nu gav jeg hende sparket. Gider sgu ik finde mig i den behandling.

Hvor synd!  Men ja ud med hende

Føler med dig, har selv været i fert. behandling og ved hvor hårdt det er psykisk. Søde tanker er hermed sendt til dig og du gør rigtig i bare at komme videre, for ellers bliver det for hårdt.

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Jeg havde engang en rigtig tæt veninde. Vi lavede alt sammen og var meget tæt forbundede. Jeg var sikker på, at vi en dag om 50 år skulle sidde og drikke vin sammen. Tale om de mange ting vi havde oplevet sammen.

Da jeg så begyndte projekt baby - efter hun havde fået sin første - og det ikke lige ville lykkes med det samme, forsvandt hun mere og mere ud af min liv. Så langt ud, at det efterhånden kun var mig der besøgte hende, og til sidst slet ikke. Hun har aldrig rigtig vist interesse for hvad jeg gik igennem med alt hvad fertilitetsbehandling indebærer. Det har gjort VIRKLIG ondt... Jeg så hende som min bedste veninde....

Det er ca 1 år siden tingene har været fine imellem os, og det gør det ikke lettere, at hun er min bedste venindes svigerinde... (vi er en flok som har kendt hinanden rigtig længe)

Pludselig skriver hun til mig om vi snart skal ses osv. Jeg ved fra min svigerinde at hun er igang med projekt baby igen, og jeg kunne bare fornemme, at det havde noget med det at gøre.

Så har jeg så i dag modtaget en besked på Facebook, hvor hun skriver at hendes søn skal være storebror til Maj. Havde så netop for inden set at hun havde postet et billede af scanning, så havde ligesom regnet den ud da jeg åbnede beskeden.

Så sidder jeg bare her, målløs og tænker over hvad pokker der forgår i hendes hoved, og hvorfor hun lige følte et behov for at fortælle mig det???

Skev til hende at jeg var uforstående over for at hun skrev til mig, når jeg ikke føler vi er venner længere, og jeg har følt et kæmpe svigt i den sværeste tid i mit liv. 

Skal man bare trædes på når man ligger ned, eller er det misforstået omsorg??? Jeg fatter ingenting og hele min dag blev lige ødelagt på 1 lille øjeblik... 

Er dog glad for, at jeg fik svaret hende og fortalt hvordan jeg har det, så hun ved det. Jeg orker dog pt. ikke at arbejde på venskabet. Hun har svigtet, og jeg har fundet andre skønne veninder og dem vil jeg så bruge tiden på istedet.... 

Men f..k hvor gjorde det ondt 

Det er da bare LIGE som du siger, at træde på en der ligger ned og kaste 10 kg. salt i såret - nogen forstår bare ikke hvad det vil sige at have SITUATIONSFORNEMMELSE! Jeg er 100% med dig i den her og ville føle AKKURAT det samme - øv for en træls tøs!

Utroligt! Er helt paf, jamen sådan en pige er jo bare ikke en sand og god veninde.

Og du skrev at hendes svar gjorde det værre?! Det kan jeg næsten ikke forestille mig.

Men krammer herfra