Jeg havde engang en rigtig tæt veninde. Vi lavede alt sammen og var meget tæt forbundede. Jeg var sikker på, at vi en dag om 50 år skulle sidde og drikke vin sammen. Tale om de mange ting vi havde oplevet sammen.
Da jeg så begyndte projekt baby - efter hun havde fået sin første - og det ikke lige ville lykkes med det samme, forsvandt hun mere og mere ud af min liv. Så langt ud, at det efterhånden kun var mig der besøgte hende, og til sidst slet ikke. Hun har aldrig rigtig vist interesse for hvad jeg gik igennem med alt hvad fertilitetsbehandling indebærer. Det har gjort VIRKLIG ondt... Jeg så hende som min bedste veninde....
Det er ca 1 år siden tingene har været fine imellem os, og det gør det ikke lettere, at hun er min bedste venindes svigerinde... (vi er en flok som har kendt hinanden rigtig længe)
Pludselig skriver hun til mig om vi snart skal ses osv. Jeg ved fra min svigerinde at hun er igang med projekt baby igen, og jeg kunne bare fornemme, at det havde noget med det at gøre.
Så har jeg så i dag modtaget en besked på Facebook, hvor hun skriver at hendes søn skal være storebror til Maj. Havde så netop for inden set at hun havde postet et billede af scanning, så havde ligesom regnet den ud da jeg åbnede beskeden.
Så sidder jeg bare her, målløs og tænker over hvad pokker der forgår i hendes hoved, og hvorfor hun lige følte et behov for at fortælle mig det???
Skev til hende at jeg var uforstående over for at hun skrev til mig, når jeg ikke føler vi er venner længere, og jeg har følt et kæmpe svigt i den sværeste tid i mit liv.
Skal man bare trædes på når man ligger ned, eller er det misforstået omsorg??? Jeg fatter ingenting og hele min dag blev lige ødelagt på 1 lille øjeblik...
Er dog glad for, at jeg fik svaret hende og fortalt hvordan jeg har det, så hun ved det. Jeg orker dog pt. ikke at arbejde på venskabet. Hun har svigtet, og jeg har fundet andre skønne veninder og dem vil jeg så bruge tiden på istedet....
Men f..k hvor gjorde det ondt 
