Anonym skriver:
Præcis, det er en rigtig svær alder - jeg kan mærke på ham, at det er som om han gerne selv vil sidde og rejse sig og når han ligger på maven, møffer han rundt, som om han gerne vil fremad, men drengen kan jo ikke endnu - det er nogen gange meget sjovt at se på, andre gange lidt frustrerende på deres vegne.
Men havde du ikke fornemmelse af, at hun ikke blev udfordret motorisk? Jeg vil gerne gøre alt det bedste, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Han ligger meget på legetæppe og "snakker" med en Lamaze-blomst, som han er helt vild med, vi går i svømmeren, træner nakken ved at ligge på maven, vi nusser og synger , men føler alligevel at jeg ikke gør nok .. ? 
Jo, for søren - jeg havde tit fornemmelsen af, at jeg slet ikke gjorde nok. Jeg spurgte min mor, hvad i hulen hun lavede med mig, da jeg var lille? Og hun sagde, at hun bare hyggede med mig, fordi alt det der med at sidde, kravle og lege selv kommer helt naturligt.
Så var det, jeg tænkte - Okay, så nøjes jeg med at hygge med hende og kun gøre de ting, som jeg elsker. Så ville hun fornemme, at jeg synes det var dejligt, og dermed ville hun også nyde det.
Vi prøvede at øve med at ligge på maven, og jeg fik nogle teknikker fra SP om hvordan jeg kan lære hende at vende fra ryg til mave osv., så puslede vi meget -- nogen gange ½ time på puslebordet, hvor jeg gav hende lidt massage og vi kiggede på fødder osv.
Sådan var det længe, i 1½-2 måneder tror jeg. Nu sidder hun selv og kigger på legetøj på gulvet. Hun griner og ruller selv. Hun sutter på sine fødder og virker meget mere glad for livet end da hun var 3 mrd..
De forstår ikke så meget i den alder, derfor kan det være lidt kedeligt at være mor i den periode... øv øv, sådan havde jeg det. Men ellers fortsæt med det, du gør - og ellers bare nus ham, prut ham på maven, giv ham en flyvetur (det er også godt for balancen). Det kan slå nogle timer ihjel. HI hi hi
Knus