Hvad gør man, ang denne veninde...... langt

Puha ja, ved simpelthen ikke hvad jeg gøre.

har en veninde som bor langt væk, så vi ses meget meget sjældent. Vi er begge gravide, og næsten lige langt, hun er dog en smule længere end jeg. Lige fra start skulle jeg høre om hendes graviditet, hvilket jeg også meget gerne ville, men hun hørte ikke rigtig når jeg skulle fortælle, afbrød konstant og talte lystigt videre om hendes eget.

dette skete ved alle scanninger, at jeg blev fejet af med, ej du skal glæde dig til det næste for det er bare så fantastisk, og så snakkede hun igen videre om sit eget, og så sad man der og ville også gerne ha delt bare lidt

jeg havde det meget dårligt i hele den første halvdel af min graviditet, alligevel, lagde jeg øre til familieproblemer, og var med hende, da hun skulle noget ang hendes arbejde. fik lidt nok, da hun aldrig spurgte hvordan jeg ahvde det, og sjældent har givet sig tid til noget, hvis jeg ahvde behovet, vi snakkede meget sparsomt et par uger, og pludselig skrev hun og jeg ikke ville ringe, da hendes mor havde fået en knude, og skrev jeg ikke kunne da jeg havde gæster, for orkede bare ikke at jeg igen igen skulle være hendes støtte, spurgte dog ind til det efter nogle dage, og der svarede hun over sms at de stadig intet vidste, og at hun nu igen havde fået graviditetsproblemer, og så sluttede den der, hun skriver aldrig og spørger hvordan jeg har det, eller hvordan det går

Jeg er bare så skuffet, sur og ked

hvad hulen gør man lige, siger man det bare ud af posen, eller dropper man bare vedkommende (sletter på facebook, og slutter med at svare på sms og opkald) eller hvad gør man lige. Er bare så træt af, hun tror hele verden foregår om sin egen lille navle, og desværre er det ikke kun mig, hun har selv fortalt hendes venner forlader hende, og hele hendes svigerfamilie ik kan li hende, og hun har i forvejen meget anstrengt forhold til sin egen familie

er det bare mig eller ?

vil jo heller ikke være dårlig veninde, synes jo jeg har prøvet at støtte hende rigtig meget, også selvom jeg ahvde det rigtig dårligt, i en lang periode, men får bare intet igen

Kan udemærket godt forstå din problematik, må være virkelig frustrerende

Jeg synes hele løsningen kommer an på, hvor godt du kender hende og hvor gode veninder i er. Hvis det var mine veninder ville jeg reagere meget forskelligt alt efter hvem der opførte sig sådan.

Hvis det er en tæt veninde synes jeg, det er vigtigt at være ærligt og der burde være plads til, at man kan sige "hey jeg har også brug for at dele mine oplevelser, frustrationer, bekymringer og andet".

Ved ikke helt med den anden type veninde. Der ville jeg nok også være meget i tvivl.  

Men hvordan har du det med denne veninde?

Katte87 skriver:

Kan udemærket godt forstå din problematik, må være virkelig frustrerende

Jeg synes hele løsningen kommer an på, hvor godt du kender hende og hvor gode veninder i er. Hvis det var mine veninder ville jeg reagere meget forskelligt alt efter hvem der opførte sig sådan.

Hvis det er en tæt veninde synes jeg, det er vigtigt at være ærligt og der burde være plads til, at man kan sige "hey jeg har også brug for at dele mine oplevelser, frustrationer, bekymringer og andet".

Ved ikke helt med den anden type veninde. Der ville jeg nok også være meget i tvivl.  

Men hvordan har du det med denne veninde?

veninden er en jeg engang var tæt med, men er nok mere nu, en bekendt som var på vej ind i varmen igen, hvis man kan kalde det det

Andre der har et bud eller noget ?

op

Hvis du ikke siger noget, så vil der jo ikke være noget der ændrer sig. Du kan jo sagtens skrive et brev/mail til hende og fortælle hende hvordan du har det med jeres forhold.

Ja hun kan da blive så fornærmet at hun ikke længere vil være din veninde..men er det så et tab?? og er det er stort tab??

Lukker hun af, har hun jo taget valget og ønsker eller kan ikke ændre sig.

Kan du leve med det som det er nu?? ellers har du jo ikke så mange andre valg end at droppe venskabet eller prøve at redde det ved at fortælle hende hvordan du har det.

:-) Sisse

Jeg ville ikke droppe hende, så længe I begge er gravide og følsomme, men måske minimere kontakt et stykke tid og så se hvad der sker, når de små er kommet. Hvis hun stadig opfører sig meget selvcentreret ville jeg nok tage snakken, men altså først efter den mest sårbare tid for jer begge, for den vil kunne ødelægge meget. Har du tænkt over om hun ikke altid har været som hun er nu og det bare er dig som har brug for at passe bedre på dine ressourser?

Nu har jeg ikke lige set om du har børn i forvejen, men hvis ikke så er det nu dejligt at kunne starte denne nye epoke af sit liv med veninder i samme situation. Du skal nok bare skrue forventningerne til forholdet ned og det kan man jo gøre med lidt tid hver for sig.

Håber du finder en god løsning:-)

KH

Jeg ville ikke droppe hende, så længe I begge er gravide og følsomme, men måske minimere kontakt et stykke tid og så se hvad der sker, når de små er kommet. Hvis hun stadig opfører sig meget selvcentreret ville jeg nok tage snakken, men altså først efter den mest sårbare tid for jer begge, for den vil kunne ødelægge meget. Har du tænkt over om hun ikke altid har været som hun er nu og det bare er dig som har brug for at passe bedre på dine ressourser?

Nu har jeg ikke lige set om du har børn i forvejen, men hvis ikke så er det nu dejligt at kunne starte denne nye epoke af sit liv med veninder i samme situation. Du skal nok bare skrue forventningerne til forholdet ned og det kan man jo gøre med lidt tid hver for sig.

Håber du finder en god løsning:-)

KH

 

 

tak for svar, vil sige at hun har altid været selvcentreret, og ingen af os har børn, vi bor så langt fra hinanden at vi jo sjældent ses, så er kun kontakt gennem telefon og facebook/msn. men synes bare altid det er mig der skal kontakte hende, mm hun vil have støtte og trøst, og hvis jeg har brug for noget, logger hun hurtigt af, eller skal noget andet, eller har ikke overskud, og synes jo bare den burde gå begge veje

Hvor er det trist, når det er sådan  Jeg ville sige det til hende. Sige, at jeg ikke kan huske hvornår hun sidst har spurgt ind til mig og min graviditet, og så længe hun kun kan snakke om sig selv, så kan jeg ikke fortsætte venskabet - som foregår med envejskommunikation. Måske skal hun lige ha' et praj, for hvis hun er så selvoptaget, er det ikke engang sikkert hun selv er klar over hvad hun gør.

Og du skal da lige ha' et tillykke med graviditeten fra mig

Anonym skriver:

tak for svar, vil sige at hun har altid været selvcentreret, og ingen af os har børn, vi bor så langt fra hinanden at vi jo sjældent ses, så er kun kontakt gennem telefon og facebook/msn. men synes bare altid det er mig der skal kontakte hende, mm hun vil have støtte og trøst, og hvis jeg har brug for noget, logger hun hurtigt af, eller skal noget andet, eller har ikke overskud, og synes jo bare den burde gå begge veje

Det ku godt lyde somom du har brug for at få en afklaring på jeres status. Måske har du endda brug for at sætt hende lidt på plads, nu hun har såret dig. Jeg vil bare sige at jeg her i min graviditet har fortrudt en reaktion jeg havde på en person, hvis handlinger også bare blev for meget, bagefter da jeg havde kølet ned, ku jeg se at der nok havde været hormoner indblandet. Du ved nok bedst, hvad der passer til din situation og det er slet ikke sikkert at vi er ens på det punkt:-)