5-0 til MOAR... men sikke en kamp :(

Emma har nu rundet de 3 mdr. og får mellem jul og nytår sit eget værelse

Men inden da vil jeg rigtig gerne have, at jeg kan nå dertil, hvor jeg bare ligger hende i sengen, siger "godnat skat, sov godt.... vi ses i morgen" også forlader værelset... hvorefter hun selv falder i søvn

Indtil nu er hun faldet i søvn i mine arme når jeg har givet hende flaske og derefter lagt sovende ned i vuggen.

Har derfor siden i mandags taget kampen op, og forsøgt at få hende til at falde i søvn selv. Det er lykkedes mig at kunne ligge hende både eftermiddag og aften. Men HOLD NU OP en kamp med renden frem og tilbage, og masser af skrig og utilfredshed fra den lille dame  

Jeg bruger metoden, med at ligge hende, sige godnat og derefter forlade rummet. Når jeg kan hører hun bliver ked af det går jeg ind igen (prøver naturligvis at trække den længere og længere), giver hende sutten, hånden på brystet mm. og forlader igen rummet når hun er rolig.

Hvornår kunne I bare ligge jeres små, for de derefter faldt i søvn selv? og nogen der ligger inde med nogen gode råd/tricks til hvordan de lærer og falde i søvn selv?

Kram fra Tanja

følger lige med...

Tanja84 skriver:

Emma har nu rundet de 3 mdr. og får mellem jul og nytår sit eget værelse

Men inden da vil jeg rigtig gerne have, at jeg kan nå dertil, hvor jeg bare ligger hende i sengen, siger "godnat skat, sov godt.... vi ses i morgen" også forlader værelset... hvorefter hun selv falder i søvn

Indtil nu er hun faldet i søvn i mine arme når jeg har givet hende flaske og derefter lagt sovende ned i vuggen.

Har derfor siden i mandags taget kampen op, og forsøgt at få hende til at falde i søvn selv. Det er lykkedes mig at kunne ligge hende både eftermiddag og aften. Men HOLD NU OP en kamp med renden frem og tilbage, og masser af skrig og utilfredshed fra den lille dame  

Jeg bruger metoden, med at ligge hende, sige godnat og derefter forlade rummet. Når jeg kan hører hun bliver ked af det går jeg ind igen (prøver naturligvis at trække den længere og længere), giver hende sutten, hånden på brystet mm. og forlader igen rummet når hun er rolig.

Hvornår kunne I bare ligge jeres små, for de derefter faldt i søvn selv? og nogen der ligger inde med nogen gode råd/tricks til hvordan de lærer og falde i søvn selv?

Kram fra Tanja

Det har vi kunne lige fra hun blev født, men så er der perioder hvor der er uro om aftenen, lige nu er jeg f.eks. nødt til at sidde inde ved hende til hun sover fordi hun (tror jeg) har nået en alder hvor seperationsangst spiller ind. Jeg tror det er en god idé at arbejde hen mod at få gode soverutiner, men jeg tror det er lige så vigtigt at man er indstillet på at der kan gå koks i dem igen!

Knus Tulle

Jeg har gjort det helt fra start af. Det blev jeg nødt til, når jeg er alene med to.

Det er svært at komme med en model, der virker på alle. Min søn er super god til det. Jeg ligger ham i natostilling, giver ham sut, og ligger dynen godt omkring ham. Så ruller hans øjne lige rundt, og han snorksover.

Viola kan kun, hvis hun er meget træt. Hende skal man ikke ligge i natostilling, så går der 2 min, så ligger hun med næsen begravet i madrassen.. Hun får også bare sut, og så slukker jeg lyset, så det er helt mørkt, så finder hun roen.

Mine børn er meget forskellige på det område.

Jeg er ked af at skrive det her, men det skærer mig simpelthen i hjertet, at høre, at du allerede er begyndt på den metode, når din datter ikke er ældre. Så vidt jeg ved, anbefaler man først metoden fra minimum ½ år, og man siger, at man ikke kan forkæle et spædbarn under ½ år.

Jeg tror på, at hun er utryg, og når hun er ked, er det tryghed hun beder om. I min verden er hun slet ikke gammel nok til at lære koblingen mor går-mor kommer. Hun har bare brug for at den tryghed du giver, indtil hun får overgivet sig til søvnen. Søvn er lig med tryghed.

Jeg har Caroline på 3+ og Magnus på 7 måneder. Vi prøvede desperat at lære Caroline at sove selv fra en tidlig alder, med det resultat at hun først som 2½ årig blev tryg ved at sove selv. Derfor valgte vi, at Magnus selv bestemte farten. Indtil han var 4 måneder ammede jeg ham i søvn. Der begyndte han så at brokke sig efter mad istedet for at sove, så derefter fik han lov at falde i søvn i vores arme. Fra han var ½ år kunne han ikke finde ro i armene på os, og vi begyndte at lægge ham i vuggen og lagde os ved siden af indtil han sov. Det er dertil vi er nået. Det tager 15 min at få ham til at sove, så synes bestemt, at det er ok. Når han en dag ikke længere gider at falde i søvn, når vi er der - f.eks. hvis han tror vi så skal lege - , eller når han når en alder, hvor jeg synes det er på tide at lære det, så går vi videre med næste trin; at forlade rummet. Men jeg synes det er et meget højt krav til så lille et barn, at hun skal lære at falde i søvn selv.

Så lige de andre svar, og vil give dem ret i, at gode sovevaner er helt fine at arbejde sig hen imod allerede fra start - og nogle børn kan bare selv meget tidligt - men nogle har bare også brug for trygheden fra mor/far i længere tid. Jeg synes det vigtigste er, at de ikke græder/skriger sig i søvn.

KaMa skriver:

Jeg har gjort det helt fra start af. Det blev jeg nødt til, når jeg er alene med to.

Det er svært at komme med en model, der virker på alle. Min søn er super god til det. Jeg ligger ham i natostilling, giver ham sut, og ligger dynen godt omkring ham. Så ruller hans øjne lige rundt, og han snorksover.

Viola kan kun, hvis hun er meget træt. Hende skal man ikke ligge i natostilling, så går der 2 min, så ligger hun med næsen begravet i madrassen.. Hun får også bare sut, og så slukker jeg lyset, så det er helt mørkt, så finder hun roen.

Mine børn er meget forskellige på det område.

 

Ja, det er jo nok ris til egen røv at man ikke bare har gjort det fra start  Lovede faktisk mig selv i tidernes morgen, at jeg ikke måtte give hende dårlig vaner med at falde i søvn i mine arme, vuggende eller andet, men det har været nemmere sagt end gjort, og må derfor tage konsekvenserne nu  

Men den første mdr. havde vi rigtig mange problemer om aften. Lige meget hvad vi gjorde kunne vi ikke undgå at ramme en ulvetime, hvor hun bare skreg. Vi forsøgte at putte hende tidligere i håb om evt. at fange hende inden hun blev overtræt, skruede ned for stimuleringe, i håb om det evt. skyldes overstimulering osv. derud af.

Det var super hårdt, men er heldigvis blevet bedre, hvorfor jeg nu gerne ville ønske jeg bare kunne ligge hende.

Men hvor er det dog dejligt at både Alvin og Viola kan ligges, og selv finde vejen til drømmeland  og du derved forhåbentlig kan få lidt ro om aftenen  

Nb. hvor er de dog bare blevet store begge to. Var oppe og få vejet Emma i sidste uge, og hun vejer nu 5.300 g. så i forhold til mange andre, er hun jo kun en lille spirrevip, men jeg synes jo selv hun er blevet stor

cmks2007 skriver:

Så lige de andre svar, og vil give dem ret i, at gode sovevaner er helt fine at arbejde sig hen imod allerede fra start - og nogle børn kan bare selv meget tidligt - men nogle har bare også brug for trygheden fra mor/far i længere tid. Jeg synes det vigtigste er, at de ikke græder/skriger sig i søvn.

Lige præcis. Kunne aldrig drømme om at lade mit barn skrige/grøde sig selv i søvn.

Havde sagt til mig selv allerede under min graviditet at Emma ikke skulle have dårlige vaner fra start hvad angår putning. Men vi havde rigtig mange problemer men hun skreg rigtig meget om aften den første mdr. hvorfor vi ikke havde muligheden for at komme godt fra start.

Bla. var min mælkeproduktion helt i bund, og hun blev derfor slet ikke mæt om aften/natten, hvorfor hun naturligvis ikke kunne finde ro, grundet hun var sulten. Efter flere ugers kamp med at få den op, måtte jeg derfor gå over på flakse, hvilket hjalp rigtig meget.

cmks2007 skriver:

Jeg er ked af at skrive det her, men det skærer mig simpelthen i hjertet, at høre, at du allerede er begyndt på den metode, når din datter ikke er ældre. Så vidt jeg ved, anbefaler man først metoden fra minimum ½ år, og man siger, at man ikke kan forkæle et spædbarn under ½ år.

Jeg tror på, at hun er utryg, og når hun er ked, er det tryghed hun beder om. I min verden er hun slet ikke gammel nok til at lære koblingen mor går-mor kommer. Hun har bare brug for at den tryghed du giver, indtil hun får overgivet sig til søvnen. Søvn er lig med tryghed.

Jeg har Caroline på 3+ og Magnus på 7 måneder. Vi prøvede desperat at lære Caroline at sove selv fra en tidlig alder, med det resultat at hun først som 2½ årig blev tryg ved at sove selv. Derfor valgte vi, at Magnus selv bestemte farten. Indtil han var 4 måneder ammede jeg ham i søvn. Der begyndte han så at brokke sig efter mad istedet for at sove, så derefter fik han lov at falde i søvn i vores arme. Fra han var ½ år kunne han ikke finde ro i armene på os, og vi begyndte at lægge ham i vuggen og lagde os ved siden af indtil han sov. Det er dertil vi er nået. Det tager 15 min at få ham til at sove, så synes bestemt, at det er ok. Når han en dag ikke længere gider at falde i søvn, når vi er der - f.eks. hvis han tror vi så skal lege - , eller når han når en alder, hvor jeg synes det er på tide at lære det, så går vi videre med næste trin; at forlade rummet. Men jeg synes det er et meget højt krav til så lille et barn, at hun skal lære at falde i søvn selv.

Jeg er naturligvis meget enig i, at man på ingen måde kan give de små pus hverken for meget kærlighed eller tryghed.

Jeg kunne naturligvis aldrig finde på at lade hende ligge og være ked eller utryg, hvorfor jeg også går ind til hende så snart jeg kan hører på hende, at hun er ked. Men omvendt så venter jeg naturligvis også til jeg kan hører det er som hun kal

der på sin mor, og ikke blot ligger og pludrer/brokker sig. Da det er meget nemt at hører forskel på hvornår hun er ked og det bare er brok, er jeg naturligvis ikke i tvivl.

Har forhørt mig hos min SP inden jeg begyndte, da jeg også selv var i tvivl om det var for tidligt. Især ovenpå en lidt hård start, hvad angår aftenputning. Hun synes sagtens jeg kunne begynde nu og gav disse råd, men sagde naturligvis også at hun naturligvis ikke må græde i søvn... Hvilket jeg som nævnt hellere ALDRIG nogen sinde ville kunne få mig selv til. Så snart hun enten græder eller jeg kan høer hun begynder at blive ked, jamen så går jeg ind til hende

Synes bare det havde været rigtig rart, hvis hun kunne nå at føle sig tryg ved selv at kunen falde i søvn, inden hun skal lærer at sove i sit eget værelse. Vil helst tage en ting af gangen, fremfor at hele hendes verden lige pludselig ændres.

cmks2007 skriver:

Jeg er ked af at skrive det her, men det skærer mig simpelthen i hjertet, at høre, at du allerede er begyndt på den metode, når din datter ikke er ældre. Så vidt jeg ved, anbefaler man først metoden fra minimum ½ år, og man siger, at man ikke kan forkæle et spædbarn under ½ år.

Jeg tror på, at hun er utryg, og når hun er ked, er det tryghed hun beder om. I min verden er hun slet ikke gammel nok til at lære koblingen mor går-mor kommer. Hun har bare brug for at den tryghed du giver, indtil hun får overgivet sig til søvnen. Søvn er lig med tryghed.

Jeg har Caroline på 3+ og Magnus på 7 måneder. Vi prøvede desperat at lære Caroline at sove selv fra en tidlig alder, med det resultat at hun først som 2½ årig blev tryg ved at sove selv. Derfor valgte vi, at Magnus selv bestemte farten. Indtil han var 4 måneder ammede jeg ham i søvn. Der begyndte han så at brokke sig efter mad istedet for at sove, så derefter fik han lov at falde i søvn i vores arme. Fra han var ½ år kunne han ikke finde ro i armene på os, og vi begyndte at lægge ham i vuggen og lagde os ved siden af indtil han sov. Det er dertil vi er nået. Det tager 15 min at få ham til at sove, så synes bestemt, at det er ok. Når han en dag ikke længere gider at falde i søvn, når vi er der - f.eks. hvis han tror vi så skal lege - , eller når han når en alder, hvor jeg synes det er på tide at lære det, så går vi videre med næste trin; at forlade rummet. Men jeg synes det er et meget højt krav til så lille et barn, at hun skal lære at falde i søvn selv.

ÅÅhhh hvor er jeg enig med dig!!!!!!!

Jeg fik også helt ondt i hjertet!!!

Stine og Lisa.