Min mand er IKKE et familiemenneske :(

tinasmor skriver:

Kan du ikke tage afsted alene? Det må da alt andet lige være bedre end at være sammen med en der ikke rigtig gider.

Jo kan sagtens tage alene afsted, og det gør jeg også engang imellem...  Men min familie spørger jo bare til ham, og om hvorfor han ikke er med... Og det er skide svært at svare på! Har flere gange løjet om at han var syg, fordi han ikke ville med  Og jeg lyver normalt ikke overfor familie, venner, mand osv osv. 

Det er bare ikke sjovt, at skulle besøge dem uden overnatninger, da vi jo bor 300 km fra hinanden  Så når han er med, er det også med overnatning...

Faktisk var det ham selv der foreslog at vi besøgte dem, denne gang, fordi han skal på skole, og den ligger ikke langt fra hvor min mor bor...

Men det er også flere mdr siden han foreslog det, og vi fik planlagt det..  Men nu hvor tiden nærmer sig, kommer den der "angst" måske op i ham 

bondepigen skriver:

Uha, det kender jeg godt, og det er så træls. For lader man manden blive hjemme spørger familien om han ikke kan lide dem. Og det er da osse trist at han ikke gider, for man vil jo gerne have at de osse "bliver familie", hvis du forstår, hvad jeg mener.

Jeg har ofte været sammen med min mands familie, selv om jeg da ikke har haft den vilde lyst til det altid...men jeg synes det er noget man gør for sin bedre halvdel, fordi det gør ham glad, men så skal det selvfølgelig osse være det samme den anden vej rundt.

Min mand er blevet meget bedre til det nu, for nu har han fundet ud af, at vi ikke er så fornemme, så han behøver ikke leve op til noget, og han kan té sig lige så tosset han vil, det er jo bare sjovt. Så nu er han begyndt at slappe mere af og har det faktisk sjovt med min familie.

Osse på tide efter 12 ½ år... 

Sagen er også den, at hans far ikke har været med til nogle familiefester og lign. de sidste 5-10 år.. Heller ikke selvom hans børn fejrede fødselsdag hjemme, eller hans kone havde rund fødselsdag...

Og jeg må da nok indrømme at jeg er bange for min mand bliver ligesom sin far 

Anonym skriver:

Jeg har jo sådan set altid vidst det, men det er bare ved at være irriterende.. 

Min mand og jeg, bor 300 km fra min familie, så ikke særlig ofte vi ser/besøger dem.. 

Men når vi har besluttet en weekend vi besøger dem (vi bor altid hos min mor, og aftaler så at besøge andre), og jeg planlægger at se min mormor, søskende osv (altså ikke dem alle samme dag) skal jeg gå og høre på han beklager sig: "Åh nej, jeg gider ikke.." "Kunne sagtens undvære dem" osv osv.. Og hvis jeg så svarer tilbage: "jamen nu er det altså kun få gange om året vi (jeg) ser dem, så derfor vil jeg også se dem denne gang".. Hvor hans svar bare er, at vi allerede ser dem for meget! 

Selvom jeg godt ved at han ikke er det store familiemenneske, gør det utroligt ondt at høre, at han ikke gider være sammen med min familie.. Og det er jo ikke fordi han hader dem som personer... Det er bare det dér samvær 

Vil så lige sige, at jeg nogle gange også besøger dem selv, og han "får lov" at blive hjemme..

Med hans egen familie er det dog ikke så slemt, dem nyder han i hvert fald mere.. Hmm.. Men tror nu stadig ikke det er min familie som personer han ikke kan lide... 

Argh, det er bare så svært, når ens bedre halvdel, hader at være sammen med min familie...

Det er bare så typisk mænd det der...beklager, men det er det.
I min mands og mit tilfælde er det modsat..han holder meget af min familie, men bryder sig ikke meget om sin egen. Til gengæld så kunne min ældstes x heller ikke udstå os, så det er som om det er sort-hvidt.
Jeg ser ikke nogen anden mulighed at du lader mandse blive hjemme og selv tager afsted eller lader ham slippe for at besøge flere end dine forældre og så lader ham blive der, mens du selv farter rundt og besøger alle de andre.
Nogle mennesker er bare ikke særligt sociale, og det må man respektere.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Sagen er også den, at hans far ikke har været med til nogle familiefester og lign. de sidste 5-10 år.. Heller ikke selvom hans børn fejrede fødselsdag hjemme, eller hans kone havde rund fødselsdag...

Og jeg må da nok indrømme at jeg er bange for min mand bliver ligesom sin far 

Ja æblet falder jo ikke langt fra stammen... men jeg tror på, at det er noget der kan læres, men det kræver blod, sved og tårer.... Det er i hvert fald blevet meget bedre med min mand... Hans far var heller ikke selskabelig anlagt....

Men man kan jo aldrig vide, og det er jo noget man skal gøre op med sig selv om man kan leve med det... Jeg lod nogle gange manden blive hjemme og andre gange "tvang" jeg ham med, og hver gang har jeg sagt, at nogle gange her i livet skal man gøre ting man ikke nødvendigvis har lyst til, for sine kærestes skyld...

..og så har jeg nok haft en god portion tålmodighed....

Din mand er tydeligvis ikke et socialt menneske men han må sgu knibe balderne sammen og respektere at du og han skal besøge din familie engang imellem. Da han valgte dig valgte han også dit netværk. Han skulle skamme sig skulle han at opføre sig så afstumpet og kold overfor både dig og dit netværk.