Min mand er IKKE et familiemenneske :(

Jeg har jo sådan set altid vidst det, men det er bare ved at være irriterende.. 

Min mand og jeg, bor 300 km fra min familie, så ikke særlig ofte vi ser/besøger dem.. 

Men når vi har besluttet en weekend vi besøger dem (vi bor altid hos min mor, og aftaler så at besøge andre), og jeg planlægger at se min mormor, søskende osv (altså ikke dem alle samme dag) skal jeg gå og høre på han beklager sig: "Åh nej, jeg gider ikke.." "Kunne sagtens undvære dem" osv osv.. Og hvis jeg så svarer tilbage: "jamen nu er det altså kun få gange om året vi (jeg) ser dem, så derfor vil jeg også se dem denne gang".. Hvor hans svar bare er, at vi allerede ser dem for meget! 

Selvom jeg godt ved at han ikke er det store familiemenneske, gør det utroligt ondt at høre, at han ikke gider være sammen med min familie.. Og det er jo ikke fordi han hader dem som personer... Det er bare det dér samvær 

Vil så lige sige, at jeg nogle gange også besøger dem selv, og han "får lov" at blive hjemme..

Med hans egen familie er det dog ikke så slemt, dem nyder han i hvert fald mere.. Hmm.. Men tror nu stadig ikke det er min familie som personer han ikke kan lide... 

Argh, det er bare så svært, når ens bedre halvdel, hader at være sammen med min familie...

Anonym skriver:

Jeg har jo sådan set altid vidst det, men det er bare ved at være irriterende.. 

Min mand og jeg, bor 300 km fra min familie, så ikke særlig ofte vi ser/besøger dem.. 

Men når vi har besluttet en weekend vi besøger dem (vi bor altid hos min mor, og aftaler så at besøge andre), og jeg planlægger at se min mormor, søskende osv (altså ikke dem alle samme dag) skal jeg gå og høre på han beklager sig: "Åh nej, jeg gider ikke.." "Kunne sagtens undvære dem" osv osv.. Og hvis jeg så svarer tilbage: "jamen nu er det altså kun få gange om året vi (jeg) ser dem, så derfor vil jeg også se dem denne gang".. Hvor hans svar bare er, at vi allerede ser dem for meget! 

Selvom jeg godt ved at han ikke er det store familiemenneske, gør det utroligt ondt at høre, at han ikke gider være sammen med min familie.. Og det er jo ikke fordi han hader dem som personer... Det er bare det dér samvær 

Vil så lige sige, at jeg nogle gange også besøger dem selv, og han "får lov" at blive hjemme..

Med hans egen familie er det dog ikke så slemt, dem nyder han i hvert fald mere.. Hmm.. Men tror nu stadig ikke det er min familie som personer han ikke kan lide... 

Argh, det er bare så svært, når ens bedre halvdel, hader at være sammen med min familie...

Jeg har det selv på samme måde som din mand. Alt jeg synes det er ok at være sammen med familien, men det behøver ikke strække sig over flere dage.

Da jeg var gift, og vi skulle besøge min svigerfamilie foregik det altid over et par dage. Der skulle vi så besøge en masse mennesker, og det blev simpelthen absolut ikke særligt hyggeligt. Det er fuldt forståeligt, at han ville se hans familie, men jeg synes bare ikke det er særlig sjovt at suse rundt på den måde, og jeg ville helst sove hjemme.

Jeg har det på samme måde med min egen familie også, og mine brødre og jeg besøger stort set ikke hinanden andet end ved fødselsdage og lignende.

Anonym skriver:

Jeg har jo sådan set altid vidst det, men det er bare ved at være irriterende.. 

Min mand og jeg, bor 300 km fra min familie, så ikke særlig ofte vi ser/besøger dem.. 

Men når vi har besluttet en weekend vi besøger dem (vi bor altid hos min mor, og aftaler så at besøge andre), og jeg planlægger at se min mormor, søskende osv (altså ikke dem alle samme dag) skal jeg gå og høre på han beklager sig: "Åh nej, jeg gider ikke.." "Kunne sagtens undvære dem" osv osv.. Og hvis jeg så svarer tilbage: "jamen nu er det altså kun få gange om året vi (jeg) ser dem, så derfor vil jeg også se dem denne gang".. Hvor hans svar bare er, at vi allerede ser dem for meget! 

Selvom jeg godt ved at han ikke er det store familiemenneske, gør det utroligt ondt at høre, at han ikke gider være sammen med min familie.. Og det er jo ikke fordi han hader dem som personer... Det er bare det dér samvær 

Vil så lige sige, at jeg nogle gange også besøger dem selv, og han "får lov" at blive hjemme..

Med hans egen familie er det dog ikke så slemt, dem nyder han i hvert fald mere.. Hmm.. Men tror nu stadig ikke det er min familie som personer han ikke kan lide... 

Argh, det er bare så svært, når ens bedre halvdel, hader at være sammen med min familie...

Uh, lad da det sure løg blive hjemme, gider du høre på det hele tiden? Så må din familie tænke deres, men du kan vel også bedre slappe af og hygge dig hvis du ikke skal tænke på det/høre for det hele tiden?

Jeg er heller ikke vild med de der maratonvisitter, jeg vil helst hjem i min egen seng og specielt nu hvor vi har Oliver, så gider jeg ikke han skal sove i en støvet, gammelrøget lejlighed...

Aftal 1-2 gange om året hvor han skal med og SMILE og IKKE BROKKE sig mod at du selv tager afsted de andre gange

dobbeltkonfekt...

Uha, det kender jeg godt, og det er så træls. For lader man manden blive hjemme spørger familien om han ikke kan lide dem. Og det er da osse trist at han ikke gider, for man vil jo gerne have at de osse "bliver familie", hvis du forstår, hvad jeg mener.

Jeg har ofte været sammen med min mands familie, selv om jeg da ikke har haft den vilde lyst til det altid...men jeg synes det er noget man gør for sin bedre halvdel, fordi det gør ham glad, men så skal det selvfølgelig osse være det samme den anden vej rundt.

Min mand er blevet meget bedre til det nu, for nu har han fundet ud af, at vi ikke er så fornemme, så han behøver ikke leve op til noget, og han kan té sig lige så tosset han vil, det er jo bare sjovt. Så nu er han begyndt at slappe mere af og har det faktisk sjovt med min familie.

Osse på tide efter 12 ½ år... 

Kan du ikke tage afsted alene? Det må da alt andet lige være bedre end at være sammen med en der ikke rigtig gider.

lotchen skriver:

dobbeltkonfekt...

Ha ha du får mig til at grine Tak for det. Gjorde lige mit humør bedre Tak

Min kæreste er heller ikke så meget for det familie tam tam noget. Men syntes også du skal lade ham blive hjemme, hvis det ikke er noget fødselsdags noget eller ligende