Vores weekend

Her i denne weekend ville vi prøve at tage Carlas ene lur fra hende. Hun sover to gange om dagen. En morgenlur og en middagslur og så sover hun først igen når hun skal i seng. Vi ville så prøve at fjerne hendes morgenlur. Hun var mega træt lørdag men det gik egentlig fint. Hun var ikke pylret eller noget. Vi var hjemme hos min farmor. Havde brug for at samles med familien midt i al vores sorg. Det er dejligt at vi holder sådan sammen.

I går var Carla mega træt igen, men hun sov ikke så meget til middag. Hun blev forstyrret af naboen der baksede højlydt med et eller andet udenfor. Så Carla kunne ikke hænge sammen mere da klokken var 16. Jeg måtte lægge hende ud og sove og vækkede hende så klokken 17.30. Så brugte jeg så en hel time på at putte hende om aftenen fordi hun var blevet så overtræt. Så Casper og jeg tog lige en beslutning om at den lur ikke skal tages fra hende endnu. Det er hun ikke klar til. Så.... Vi fortsætter lidt endnu.

I går snakkede jeg med min fasters mand. Han er stadig enormt ked af det. Forståeligt nok. Han spurgte mig om noget jeg blev meget rørt over. Han spurgte om jeg ville hjælpe ham med at pynte til jul når begravelsen var overstået. Det ville jeg RIGTIG gerne. Julen betød meget for min faster og hun elskede at pynte. Så han gør det for at mindes hende. Jeg er meget rørt over at han spørger netop mig. Det betyder meget for mig. Så hvis jeg skal aflyse en anden aftale gør jeg det. Man må hjælpe dem der har det svært før man gør noget andet. Det står øverst for mig.

Selv har jeg lyst til at trække stikket ud i den næste uges tid. Jeg orker ikke at skulle tage på arbejde og har bare lyst til at få lov til at sørge i fred. Men sådan virker verden ikke. Håber bare lidt at begravelsen bliver på fredag så jeg kan få fred i weekenden.

Nå det var lidt fra mig. Jeg håber I andre har haft en dejlig weekend. Knus og god uge til jer alle

Puha det er bare en hård tid at gå igennem og man skal lige rigtig have ind i hovedet at den elskede person er væk!
At det hele ikke bare er en drøm selvom man ønsker det.
Men det er godt at i alle kan holde sammen i den svære tid!

Ang. Carlas lur, sover hun også formiddagslur i dagplejen?  Jeg oplever tit at de nemmere kan undvære den i dagpleje/vuggestue, fordi der sker mere.

TbCp skriver:

Puha det er bare en hård tid at gå igennem og man skal lige rigtig have ind i hovedet at den elskede person er væk!
At det hele ikke bare er en drøm selvom man ønsker det.
Men det er godt at i alle kan holde sammen i den svære tid!

Ang. Carlas lur, sover hun også formiddagslur i dagplejen?  Jeg oplever tit at de nemmere kan undvære den i dagpleje/vuggestue, fordi der sker mere.

Ja det er bare ikke synket ind i mit hoved endnu. Når jeg tænker på min faster tænker jeg på hende i live grinende og måden hun talte på og sådan. Og så tænker jeg på hvordan hun så ud da hun lå der og var død. Og for mig er det ikke den samme person så jeg har så svært ved at forstå det.

Ja Carla får også sin lur i dagplejen. Når jeg afleverer hende siger dp'eren godnat og så sover Carla et par timer. Men altså hvis hun ikke får dne lur fungerer hun bare ikke om natten. Og hun sover bedre både til middag og om natten når hun får den lur. Mærkeligt, men det gør hun

michella80 skriver:

Ja det er bare ikke synket ind i mit hoved endnu. Når jeg tænker på min faster tænker jeg på hende i live grinende og måden hun talte på og sådan. Og så tænker jeg på hvordan hun så ud da hun lå der og var død. Og for mig er det ikke den samme person så jeg har så svært ved at forstå det.

Ja Carla får også sin lur i dagplejen. Når jeg afleverer hende siger dp'eren godnat og så sover Carla et par timer. Men altså hvis hun ikke får dne lur fungerer hun bare ikke om natten. Og hun sover bedre både til middag og om natten når hun får den lur. Mærkeligt, men det gør hun

Nej der kan godt gå noget tid før man rigtig "fatter" at de er væk.
Men selvom du ikke synes det var din faster der lå der, så tror jeg stadig det var en god ting at du så hende. Ellers tror jeg endnu nemmere man kan bilde sig selv ind at det bare er en ond drøm.
Efterlod hun nogle børn?

Jamen hvis det giver hende bedre søvn så er det jo bare sådan det skal være

Sender dig store knus Michella................Du er heldig, at have en familie, hvor i kan støtte jer til hinanden, og mødes i sorgen.

Hvis du har brug for et par fridage i.f.m dødsfaldet, så synes jeg da at du skal bede om afspadsering eller tage et par sygedage.

Knus Mette

det er dejligt I holder så meget sammen som familie når noget så tragisk sker - og så synes jeg det er helt vildt flot af din fasters mand at bede dig om hjælp til juleoppyntningen! puha, det blir hårdt for jer at gå der og pynte op til glædens tid når det er sorgen der raser, men hvor må det bare være trygt at vide at man kan bede om hjælp og få den

TbCp skriver:

Nej der kan godt gå noget tid før man rigtig "fatter" at de er væk.
Men selvom du ikke synes det var din faster der lå der, så tror jeg stadig det var en god ting at du så hende. Ellers tror jeg endnu nemmere man kan bilde sig selv ind at det bare er en ond drøm.
Efterlod hun nogle børn?

Jamen hvis det giver hende bedre søvn så er det jo bare sådan det skal være

Ja jeg er SÅ taknemmelig for at man får muilgheden for at komme og sige farvel. Ellers har man jo set personen for sidste gang sidst man nu så dem og det er endnu sværere at affinde sig med. Så jeg er glad for at jeg fik sagt ordentligt farvel.

Nej hun havde ikke nogen børn. Hun kunne ikke få børn

anna-jonas skriver:

Sender dig store knus Michella................Du er heldig, at have en familie, hvor i kan støtte jer til hinanden, og mødes i sorgen.

Hvis du har brug for et par fridage i.f.m dødsfaldet, så synes jeg da at du skal bede om afspadsering eller tage et par sygedage.

Knus Mette

Ja det er dejligt at mærke hvordan vi står sammen. Jeg var på arbejde i dag og det var faktisk dejligt i dag. Jeg tænkte på alt andet end det da børnene fik mig til at tænke på 100 andre ting og jeg fik også grinet i dag, så det var godt nok at komme af sted. Til morges gad jeg bare virkelig ikke!

Tjuhl skriver:

det er dejligt I holder så meget sammen som familie når noget så tragisk sker - og så synes jeg det er helt vildt flot af din fasters mand at bede dig om hjælp til juleoppyntningen! puha, det blir hårdt for jer at gå der og pynte op til glædens tid når det er sorgen der raser, men hvor må det bare være trygt at vide at man kan bede om hjælp og få den

Ja det er skønt at vi hjælper hinanden. Og ja jeg har også tænkt at det bliver ENORMT trist at gå og hænge en andens julepynt op og vide hvor glad hun har været for at gøre det selv og nu skal hun aldrig gøre det igen... Det er så mærkeligt altså... ja nu græder jeg igen.... Men ja selvfølgelig vil jeg hjælpe ham. Det er en smuk tanke og jeg er dybt rørt over at han vælger mig til at pynte deres hjem....

Åh nu kom jeg til at mindes min svigerfars sidste timer, og nu sidder jeg her med tårer i øjnene.

Det er SÅ mærkeligt at for lidt siden var de her glade og i live, og nu er de her pludselig ikke mere..

Jeg har det så frygteligt med at han bare blev revet væk fra os på den måde.... Han var der, men han var der ikke alligevel....... For vi kunne jo ikke snakke med ham. Vi talte til ham, men han svarede ikke tilbage... Hvilke tanker gik der gennem hovedet på ham, mens han lå der? Vi er sikre på, at han prøvede på at sige noget til Ove, men ikke en lyd kom frem...

Det samme med din faster, det var meget pludseligt! Men det er SLET SLET ikke sikker det havde gjort det nemmere, hvis vi kunne have snakket med min svigerfar inden han døde...men jeg ville bare ønske man havde kunnet alligevel??? Eller måske ville jeg ikke ønske det...

Tror ikke der er nogen let måde at sige farvel på... men den gestus du gør for din fasters mand, kan måske hjælpe dig lidt på vej i sorgen... Og jeg synes det er rigtig godt du gør det!

Det var osse rigtig hårdt for Ove og jeg at rydde hans fars lejlighed, men det lettede lidt bagefter. Og så fik vi tudet... sådan rigtig tudbrølet sammen uden hæmninger, noget jeg ellers har svært ved..og det var faktisk rart. Det lettede vist så meget, at vi først fik trang til at græde rigtigt igen i går, da vi mindedes ham.

Men sorg tager tid, og det tager laaaang tid, og det vil nok altid være med os i livet, lige meget hvor lang tid siden det er, men forhåbentlig bliver det lettere at leve med!