Opdrage sine hunde forskelligt?

Kan man det?

Vi har en dansk/svensk gårdhund på 5 år. Han har altid fået lov at sove i forenden af sengen og han ligger en gang imellem i sofaen når jeg sidder med min dyne Egentlig er jeg modstander af sådan noget, men det er jo så hyggeligt og han er en lille hund

Men nu har vi så fået en labrador hvalp og vi har snakket om at der kan gælde andre regler for ham! Nogle siger at hunde ikke kender til uretfærdighed og de nemt kan lære at de må forskellige ting

Indtil videre har hvalpen slet ikke reageret på at den ikke må være i sofaen, han ligger sig bare på gulvet Det virker også som om at vores gårdhund nyder at kunne hoppe i sofaen og få en pause fra den irriterende ting der bider ham i ørerne! Haha.

Men altså, er det synd for hvalpen og kan den blive "ked af" at der er forskel?

Min far havde to hunde, den ene en amstaff den anden en ulvehund & de måtte mange gange ikke de sammen ting, og den hund der ikke måtte virkede til at være klar over det. Og jeg ville aldrig selv forskelsbehandle to hunde Hunde er jo ligesom børn (for nogen) og dem forskelsbehandler man heller ikke

Når du lærer din hund fra hvalp, at den ikke må komme op i seng eller sofa, selv om den anden må, så vil den ikke tænke det store over det, for den kender ikke til andet. Desuden ved hvalpen godt, at det er den anden hund der bestemmer af de to, for den er ældre, og den var der først. Hele jeres hus "lugter" af den anden hund, så den er ikke i tvivl om, hvem der bestemmer af de to

Tillykke med hvalpen

Louisiana28 skriver:

Når du lærer din hund fra hvalp, at den ikke må komme op i seng eller sofa, selv om den anden må, så vil den ikke tænke det store over det, for den kender ikke til andet. Desuden ved hvalpen godt, at det er den anden hund der bestemmer af de to, for den er ældre, og den var der først. Hele jeres hus "lugter" af den anden hund, så den er ikke i tvivl om, hvem der bestemmer af de to

Tillykke med hvalpen

Det var nemlig også sådan jeg tænkte, at den er vant til fra starten at den ikke må de ting og så kan den vel ikke savne det!

Tak for det

SoffiLine skriver:

Min far havde to hunde, den ene en amstaff den anden en ulvehund & de måtte mange gange ikke de sammen ting, og den hund der ikke måtte virkede til at være klar over det. Og jeg ville aldrig selv forskelsbehandle to hunde Hunde er jo ligesom børn (for nogen) og dem forskelsbehandler man heller ikke

Hmm men den kan jo ikke savne noget den ikke har prøvet

Laulund87 skriver:

Hmm men den kan jo ikke savne noget den ikke har prøvet

 

du spurgte efter en mening/svar og det fik du 

SoffiLine skriver:

du spurgte efter en mening/svar og det fik du 

Yes

Det var nemlig også sådan jeg tænkte, at den er vant til fra starten at den ikke må de ting og så kan den vel ikke savne det!

Tak for det

Nej, nemlig. I naturen ville den også være "ligeglad", forstået på den måde, at en hund bare vil vide hvilken rang den har i flokken. I er en flok i hundenes øjne, og hvalpen vil bare vide hvilken rang den har i flokken. Derfor er det netop vigtigt, at der bliver gjort forskel på hundende, for ellers forvirrer man dem altså bare. Her tænker jeg så ikke på hvem der kommer op i sofaen og hvem ikke, men f.eks. når du skal give dem mad, eller bare en hundekiks. Der er det vigtigt, at den ældste hund får først, for den har en højere rang i flokken, eftersom den er ældst, og har været i huset først. Det er vigtigt, at hundene får de samme signaler fra jer, som de giver til hinanden.

Det er muligt, at mange ser deres hunde som deres børn, som en anden skriver, men man må ikke glemme, at de altså ikke er mennesker, de er hunde, og de har bedst af at blive behandlet som hunde - det siger sig selv. Sådan trives de nu engang bedst

Louisiana28 skriver:

Nej, nemlig. I naturen ville den også være "ligeglad", forstået på den måde, at en hund bare vil vide hvilken rang den har i flokken. I er en flok i hundenes øjne, og hvalpen vil bare vide hvilken rang den har i flokken. Derfor er det netop vigtigt, at der bliver gjort forskel på hundende, for ellers forvirrer man dem altså bare. Her tænker jeg så ikke på hvem der kommer op i sofaen og hvem ikke, men f.eks. når du skal give dem mad, eller bare en hundekiks. Der er det vigtigt, at den ældste hund får først, for den har en højere rang i flokken, eftersom den er ældst, og har været i huset først.

Det er muligt, at mange ser deres hunde som deres børn, som en anden skriver, men man må ikke glemme, at de altså ikke er mennesker, de er hunde, og de har bedst af at blive behandlet som hunde - det siger sig selv. Sådan trives de nu engang bedst

Tusind tak for dit svar!

Jeg må lige huske det med kiksen! De har det rigtig godt sammen, og som du selv skriver, det er helt tydeligt hvem der bestemmer

Hvis de slås lidt vildt, lægger den lille sig på maven og den store går derfra med snuden i vejret

Det tror jeg nu sagtens man kan.

Da vi havde 2, en mini og en stor vovse, måtte lillen gerne være i sengen, men ikke den store, og han virkede aldrig til at sige noget til det.

Efter lillen er væk, er jeg så blevet lidt blødsøden, så nu ligger han i fodenden (Men kravler ofte ned efter et par minutter, tror det er for varmt) .

Men i de 2 år, gik det nu altså super med at de måtte forskellige ting, ligesom at den store kun måtte spise af sin egen skål og omvendt