Hvordan kan det dog lade sig gøre????? :(

Babyklar skriver:

 

Jeg kender storsøsteren, og familien er heeelt ødelagt !

Kan jeg virkelig godt forstå.

Det er på ingen måde retfærdigt når nogen skal miste deres kære, om det så er på den ene eller anden måde.... Også slet ikke i så ung en alder.

Sender virkelig familien mine aller varmeste tanker.

lotchen skriver:

Har prøvet begge 'sider'. Har stået på psyk. skadestue med et familiemedlem, hvor vi blev afvist og hvor selvmordsforsøget kom et par uger senere (så der VAR jo noget om snakken, det blev så bare overladt til os selv at forhindre det så længe som muligt).

Har været studerende på en psykiatrisk afdeling, hvor suicidal truslen altid hang over os - det er SÅ svært at vurdere, om deres tanker om det er en måde at udtrykke HVOR skidt de egentlig har det eller om de er i en reel planlægning....

Synes det er forkert de siger, lægen gjorde det rigtige, men har bare selv oplevet hvor svært det er at vurdere og nogle gange tager lægen desværre fejl...

Min dybeste medfølelse til pigen, der ikke fik hjælp da hun behøvede den allermest og til familien, der lige nu oplever det værste overhovedet. Må de få styrke til at komme igennem det.

Jeg tør slet ikke tænke på hvor svært det må være ,at være den person der skal læse og vurderer en person med psykiske problemer (af den ene eller anden art). Personer der er psykisk syge kan jo manipulerer, så man udefra ikke har en jordisk chance for at læse dem.

Men et menneske der forsøger at begå selvmord ønsker i de færreste tilfælde at dø. De prøver som regel at råbe om hjælp, og synes derfor det er forfærdeligt at man blot udskriver dem efter et par dage, og derefter igen overlader personen til sig selv.

Tanja84 skriver:

Jeg tør slet ikke tænke på hvor svært det må være ,at være den person der skal læse og vurderer en person med psykiske problemer (af den ene eller anden art). Personer der er psykisk syge kan jo manipulerer, så man udefra ikke har en jordisk chance for at læse dem.

Men et menneske der forsøger at begå selvmord ønsker i de færreste tilfælde at dø. De prøver som regel at råbe om hjælp, og synes derfor det er forfærdeligt at man blot udskriver dem efter et par dage, og derefter igen overlader personen til sig selv.

Der er noget i systemet, der ikke fungerer. UTALLIGE sengepladser er skåret væk fra de psykiatriske afdelinger, så det er nogle gange en hård prioritering, der bliver foretaget. Havde vi så bare en distriktspsykiatri, der kunne rumme de udskrevne var det i orden, men de har heller ikke ressourcerne til det. Psykiatriske patienter er i sagens natur skrøbelige og ikke en gruppe, der generelt magter at gøre opmærksom på dem selv når der skal forhandles budgetter, så synes desværre ofte der bliver skåret ned her.

lotchen skriver:

Der bliver jeg simpelthen nødt til at være uenig med dig. Har arbejdet sammen med rigtig gode læger, der kunne bruge timer på at snakke med deres patienter netop for at få en helt rigtig fornemmelse af dem og som stod til rådighed for personalet nat og dag selvom de ikke var på vagt, hvis en af deres patienter havde det skidt.

Så noget credit skal de altså have, det er ikke kun eksakt videnskab der handles ud fra, det er også omsorg, omtanke og medmenneskelighed.

Jamen det vil jeg slet ikke modsige dig i, men de mangler empatien, for den tror de ikke på.
Man kan være nok så medfølende et menneske, men hvis man ikke tror på de psykiske evner og hermed empatien, så kan de være nok så medfølende. De lytter ikke med sjælen...kun med sindet....og der er en himmelvid forskel.

Tanja84 skriver:

Jeg kan dog ikke lade værre med at tænke på, om hun nu var nået så langt ud, hvis der var blevet lyttet til hende allerede første gang hun forsøgte at begå selvmord, og der råbte om hjælp for første gang.

Hvis nu hun allerede der var blevet sat i behandling og fulgt af eksperter, havde hendes fremtid måske været helt anderledes.

Jeg bebrejder på ingen måde de enkelte læger, men synes derimod at det er systemt der er noget galt med.

Tjaaa...det skal jeg ikke kunne udtale mig om, men måske var der intet at gøre alligevel i den sidste ende.
Det ved man ikke.
En psykisk sygdom, som er forbundet med en fysisk mangel på de rette stoffer i hjernen, kan ikke afhjælpes, hvis det først er så slemt, som det måske har været i hendes tilfælde.
Men da jeg ikke ved noget om pigens historie overhovedet, så skal jeg ikke udtale mig om det.
Derfor er jeg meget forsigtig med at dømme eller virke fordømmende...mennesker handler ud fra deres bedste evne og vilje...i de fleste tilfælde.

Her til aften så jeg sidste afsnit af MASH.
Den søde præst, der er med gennem hele serien, er ved at blive døv.
Han spørger Gud hvad meningen var med den krig (Korea-krigen)
Og hvad meningen er med at han er ved at blive døv.
Og så spørger han Gud, om han også er ved at blive døv.
Så var det jeg sad og tænkte, at måske er alle døve, for vi hører ikke sjælene...kun det vi tror, vi hører. Og det er det der gør hele forskellen.
Også i en sag som denne.

Jeg er helt nede over natasja..Måden hun døde på..Den sidste sang hun hørte på hendes ipod inden toget ramte var ifølge en veninde der er veninde til hendes søster http://www.youtube.com/watch?v=ThEfofB8ePA..Så trist..som om hun virkelig ikke forstod hvor elsket hun var Hvordan kan lægerne afvise på den måde..Hun prøvede..og Danmark svigtede-Igen!!

Der over 600 der har tændt lys for natascha på mindet dk..Det er sgu flot :`)