hvorfor så ked af det???

Jeg tudede også helt vildt i de første 2-3 uger.. - Hver gang jeg så på hende, men jeg elskede/elsker hende, og tror det var alle følelserne omkring det her lille nye væsen.. Alt det man skal til at lære barnet, det store ansvar, og så ja, følelserne.. Det er (højst sandsynligt) det største du nogensinde har oplevet, og så stor en ting, tager lang tid at komme over.. De første dage fatter man måske ikke det ER ens lille baby og det hele er meget overvældende, og pludselig kan man ikke holde til det, og så "knækker filmen", og man har altså brug for at komme af med det.. - Det er det jeg tror, der er med dig..

Det skal så siges, at jeg senere fik en fødselsdepression, en mild en, men jeg fik den, og det var blandt andet fordi jeg ikke snakkede om alt det der var sket..

Held og lykke!

~~M.Nielsen~~ skriver:

Jeg tudede også helt vildt i de første 2-3 uger.. - Hver gang jeg så på hende, men jeg elskede/elsker hende, og tror det var alle følelserne omkring det her lille nye væsen.. Alt det man skal til at lære barnet, det store ansvar, og så ja, følelserne.. Det er (højst sandsynligt) det største du nogensinde har oplevet, og så stor en ting, tager lang tid at komme over.. De første dage fatter man måske ikke det ER ens lille baby og det hele er meget overvældende, og pludselig kan man ikke holde til det, og så "knækker filmen", og man har altså brug for at komme af med det.. - Det er det jeg tror, der er med dig..

Det skal så siges, at jeg senere fik en fødselsdepression, en mild en, men jeg fik den, og det var blandt andet fordi jeg ikke snakkede om alt det der var sket..

Held og lykke!

mange tak :-) gør mit bedste for at forkare kæresten at det ikke er noget med ham eller mine føelser for min søn, kunne ikke elske noget højere i hele verden end de to.