Min søster var under hendes uddannelse til pædagog i praktik på et bulgarsk børnehjem for lettere handicappede børn (både fysisk og psykisk, da skar over en kam dernede)
Men hun siger at det var så absolut SKRÆKKELIGT!
Bl.a. så lugtede nogle af børnene så skrækkeligt ud af munden, så min søster havde efter en måneds tid da de var "faldet lidt til" foreslået om ikke de skulle børste børnenes tænder med alle de tandbørster osv der ALDRIG blev brugt. Men nej nej, det var da alt for bøvlet og en af de andre bulgarske ansatte viste hende lige hvordan man ordnede børn der lugtede dårligt ud af munden: De fik lige en gang luft-renser (altså det der "parfume " på spraydåser til rum som badeværelser) sprayet ind i munden! Så var det klaret!! 
Min søster nævnte ALDRIG at et barn lugtede dårligt igen. Sådan klarede de forøvrigt også lorte og tissebleer. Lige en omgang luft-renser ned i bleen, der kun blev skiftet om morgenen!
Min søster havde haft en palle med lego med, og en palle med tøj, men når tøjet blev beskidt blev det smidt ud, da ingen af de ansatte gad vaske det, og når ungerne havde leget med lego'et (som Lego i øvrigt gavmildt havde doneret
) så fejede de det op og smed det ud, fordi de ikke gad at samle det op i/rydde det væk! De gad simpelthen ikke rydde det op, det røg bare i skraldespanden!!
Min søster var i chok da hun kom hjem! Hun sagde at børnehjemmet som sådan ikke var ubemidlede eller manglede ting til hygiejne eller underholdning, men at det var de ansattes TOTALE mangel på... ja hvad skal man kalde det... arbejdsvilje, menneskekærlighed, ansvarlighed det gjorde at forholdene var så elendige!!! De så ikke de små børn som "rigtige" mennesker, men bare som noget der skulle opbevares og give de ansatte mindst muligt bøvl og opgaver mens de var nødt til at være på jobbet!
Jeg tænker bare at sådan et børnehjem hvor de tillader andre fra udlandet at komme i praktik, nok ikke engang er dem der er de allerværste??
Min søster og hendes veninde fra studiet der var dernede var magtesløse overfor de andre ansatte og ledelsen på børnehjemmet. De forsøgte hvor de kunne at lege med børnene og skiftede dem i smug, og lærte dem sang-lege og tog dem med ud i gårdhaven når det var dejligt vejr osv osv. Men de kunne ikke ændre på børnehjemmets rutiner. Jeg tænker af og til på at jeg ikke tror at min søster har fortalt de værste historier. Jeg tror at hun sådan skammer sig over at have været vidne til det, uden at hun på nogen måder har kunne gøre noget ved det, at det simpelthen er for svært for hende at fortælle!
Til slut, kan man jo så kun undre sig over de TOTALT strenge krav der er for at kunne adoptere herhjemme! Tænk på alle de børn der kunne få verdens mest pragtfulde liv her, istedet for at rådne op dernede!
