Hvorfor er hun ikke lige så sød herhjemme? :(

Mumto3 skriver:

Jeg kan ikke love dig at din datter gør, men jeg har lyst til at svar JA DET GØR HUN!!!

Du skal fortælle hende at hun må slå i puden, og vise hende at man må slå i den. Næste gang hun slår dig, skal du blot skynde dig at tage en pude (eller hvad du nu vælger) og sige: (hendes navn) slå pude. Det er en super kort sætning, og den kan hun sagtens forstå og kappere. Bagefter kan du gentage: Ja, du må gerne slå i puden, og evt. sætte hendes følelser på:  'navn' , er sur. 'navn' slå i puden. Så får du kædet de to ting sammen at når hun er sur, så slår hun i puden.

Jeg vil sige efter tre gange så har hun fattet det. Husk blot at bekræfte hende i at hun godt må (det kan hun jo godt være lidt usikker på), og så efterhånden som hun bliver større og hendes fysisk 'fortælleform' bliver afløst af en verbal fortælleform, så bliver det nok for hende bare at sige: jeg er sur over jeg ikke må.....

(og så har du opnået det du ønsker, HVIS det altså er dét du gerne vil lære dit barn! Det skal du jo lige gøre op med dig selv. Hvad er det jeg ønkser at lære mit barn, og bagefter: hvordan jeg kan lære mit barn det?)

-og personligt ville jeg helt droppe at sige: Du må ikke slå mor, du må slå i puden. For igen, ord skaber billeder inde i hovedet på børn, og du vil gerne have det 'billlede' ud af hendes hovdet, der siger: slå mor. Så derfor skal det ikke nævnes med et ord. Børn skla være MEGET større før de forstår nej og ikke.

Du må ikke tænke på en rød tomat! (tænkte du på en tomat? Det håber jeg da sandelig ikke du gjorde! Jeg havde jo lige sagt at du ikke måtte tænke på en rød tomat og så gjorde du det vel ikke???)

Det var blot ment som en illustration af hvad der sker i vores hjerne når vi får noget at vide. Selv som voksen kan vi have svært ved at forhold os til et 'ikke'.

Du må ikke slå! -uh...man får helt lyst til at prøve,  hvad sker der egentlig hvis jeg gør? Børn er jo nysgerrige på verden.

Held og lykke med det. -og husk at vælg noget man har inden for række videde. I starten var det alle pude man måtte bide i. (hovedpude, sofapude osv) men efterhånden fik vi det indkredset til en enkelt pude. Men børn er meget indpulsive, og der skal helst ikke gå for lang tid fra de følger en ubærlig trang, til at de får udløsning for de voldsomme følelser de har.

Hold op, hvor er du god! Tusind tak for hjælpen. Jeg vil helt sikkert prøve

Isabeau2206 skriver:

Hej! Min datter på snart 14 mdr. er simpelthen blevet så besværlig! Ja, undskyld, men hun slår, sparker, er træls og få til og sove, vil ikke spise og vil absolut heller ikke ha´ tøj på eller tøj af.

Det er så frustrende, at jeg i dag til aften, da hun nægtede og spise sin mad, samt pandede til gaflen så alt fløj, og deusden væltede tallerkenen på gulvet - jamen, der måtte jeg bare tude! Havde bare sådan lyst til og skrige! 

Jeg siger "Nej, det vil jeg ikke ha´!" til hende, når hun slår og sparker, og kigger hende i øjnene, når jeg siger det. 

Min dagplejer siger, hun er så nem og så dejlig. Hun har slet ingen problemer med hende. Hun blir´ kun pyldret når hun er træt og sulten. Hvorfor kan hun ikke være lige så nem herhjemme?

Nu er hun begyndt og vågne ved 6.30 tiden, hvor hun før sov en time mere. Men så får hun en lur på en halvtimes tid, inden hun skal i dagpleje kl. 9.00.

Der sover mellem 2-3,5 timer til middag og afhængig af hvor længe hun har sovet til middag, får hun en lur på en halv time inden aftensmad herhjemme, og senest kl. 20.00 kommer hun i seng.

Nu er det sådan at den sidste uge, der har hun ikke ville sove mere end et par timer til middag og nægtet og sove eftermiddagslur. "Okay", tænkte jeg. "Hun er nok så stor nu, hun ikke har brug for det?" Men! Hun er jo træt de fleste eftermiddage, men fordi hun ikke sover den lille halve time, blir´ hun for overtræt, når hun skal sove kl. 20.00. Desuden er hun så træt at hun ikke vil spise. 

Hvad gør jeg? Jeg har overvejet og bede min dagplejer om at vække hende, efter et par timers søvn. Så er hun vågen, når jeg henter hende kl. 15.00 - det har hun nemlig ikke været det sidste lange stykke tid.

Så kan hun "nå" og blive så træt at hun kan få den halve time om eftermiddagen, så hun er både frisk til og spise og "behagelig" og være sammen med.

Er det en dårlig idé?

 

 

Tror godt jeg kan sige at det er alderen:0)

Vi har alle været igennem disse faser og de fortsætter gennem resten af livet:0)

Så tag det ikke så tung min kære, se igennem fingrerne med det og bare være overskudsagtig.

Når hun kaster med gaffel osv så sig selvom det er svært - nå men kære ven du er vist færdig med at spise og så sæt hende ned fra bordet. Lad hende komme tilbage og få mad hvis hun ønsker det ellers bare lade det ligge:0)

Få ro på dig selv og accepter at hun gennemgår en rivende udvikling og det er den eneste måde hun kan "bearbejde" tingene på:0)

Christina

MoarJ skriver:

Jeg tror ikke det er en fase... Tvivler på en fase kan vare nogle måneder... 

Har ikke snakket med nogen om det, da jeg er træt af familiens kongelige råd... Vi prøver selv så godt så muligt - og til tider har det hjulpet... Men ellers bruger vi sp... 

Tro mig det er en face og det kan være en lang face og en mega hård en af dem. Lucas er også strid han slå og bider og kaster med sit legetøj og har gjort det et stykke tid, men det er blevet bedre, men der er bare en face, hi hi der var en der skrev til mig her inde fra at det var 2 års krisen ;) 

Min datter gør det også, og hendes dp mor roste hende altid fordi hun var så nem, men derhjemme, der er det en anden sag, syntes dog det er ved at gå lidt over igen (nu skal jeg selvfølgelig passe på hvad jeg siger), men tror det lidt en frustrations periode de SKAL igennem.. " src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" alt="" />