Hvorfor er hun ikke lige så sød herhjemme? :(

Tør jeg sige "tak"? Syns´ ikke det er en fed klub og være i

nej det er en lorteklub

men fik af vide af sp at det er sundhedstegn fordi de er "istand" til at sige fra og vise sine følelser fysisk. noget i den stil. kan ikke lige huske de rette ord..

så jeg har jordens sundeste pige er jeg sikker på

Mumto3 skriver:

Undskyld jeg blander mig, jeg kender ikke din datter eller hvordan hun opføre sig men INGEN BØRN er modbydelige mod deres forældre i en alder af 21 mdr!!! Det kan de simpelthen ikke være (med mindre de har nogle forældre der er modbydelige mod dem, så de tror at det er sådan man skal opføre sig. og dét tror jeg ikke om dig!!!!)

Lad være med at sige NEJ!! Når mit barn kaster med sand dirkete ind i øjene på et andet barn, så rækker jeg hånden frem og siger helt rolig og afslappet: Kan du lægge sandet op i mors hånd? -og vupti så får jeg sand i hånden, istedet for nabo-barnet får sand i øjene!

Vis jeres børn hvad I GERNE VIL HAVE!!! lad være med med at sige hvad I ikke vil have. Ord danner billeder inde i hovedet og hvis I 1000gange siger: du må ikke smide maden på guvlet, så ser det lille barn (alt under 5 år!) maden ligge på gulvet, og får lyst til at prøve.

Hvis børn bliver ved med at kast med maden, hvad er det så barnet signalere??? Jeg tror det betyder: Jeg er ikke sulten, eller: jeg er for træt til at spise: eller, jeg savner noget kontakt og opmærksomhed.

find ud af hvad det er barnet prøver at kommunikere ud til jer, istedet for at dømme barnet som at det er umuligt og er direkte modbydelig mod jer. DET ER DE SMÅ PUS IKKE!!!!

Men jo hårde I behandler jeres børn, jo hårdere vil jeres børn behandle jer tilbage. Lige nu er I de mest magtfuld, (og fysisk overlegne) men der kommer en dag hvor I ikke er det længere, og hvad så??? Så har jeres børn lært at den stærkeste får sin vilje, og så skal de nok gennemtrupfe deres vilje. Det har I jo lært dem fra de var helt bitte små!!! Lær dem hellere at lytte og samarbejde i stedet for!! Det kan helt små børn sagtens lærer!!! Det er faktisk det de helst vil, de er sociale individer fra fødslen af. Men når de bliver mødt med hårde ord, så bliver de hærdede, og når de ikke bliver mødt med samarbejde, så LÆRER de heller ikke at samarbejde!!! Vis dem i JERES gerninger hvordan man samarbejder, så vil de kopiere jeres måde at være på, og ALLE vil få det meget bedre!

Jeg giver dig ret i at børn ikke er modbydelige, men deres opførsel kan da være det.

Du siger at jeg skal sige til min 14 mdr. gammel datter at jeg fx. hellere vil ha´ at hun aer mig på kinden istedet for at slå - det har jeg skam også gjort, men syns´ heller ikke, det har virket.

Jeg har snakket med min SP idag og hun siger, det samme som en har svaret herinde, at det er en god ting at de kan sige fra. Det er selvfølgelig ikke i orden at hun slår og der forslog min SP, at gør som jeg i forvejen gør.

Må stå fast i mine beslutninger, fortsætte med og sige nej, og fortælle at jeg fx. hellere vil ha´ et knus end en lussing

MoarJ skriver:

Jeg tror ikke det er en fase... Tvivler på en fase kan vare nogle måneder... 

Har ikke snakket med nogen om det, da jeg er træt af familiens kongelige råd... Vi prøver selv så godt så muligt - og til tider har det hjulpet... Men ellers bruger vi sp... 

Jeg vil da også helst selv klare det, men nu og da bruger jeg min søster eller min mor Ellers har jeg lige snakket med min SP, som jeg også engang imellem bruger.

Syns´ ikke der er nogen skam i og spørge om hjælp - Stella er jo min den første, og jeg ved sgu ikke alt

Isabeau2206 skriver:

Hej! Min datter på snart 14 mdr. er simpelthen blevet så besværlig! Ja, undskyld, men hun slår, sparker, er træls og få til og sove, vil ikke spise og vil absolut heller ikke ha´ tøj på eller tøj af.

Det er så frustrende, at jeg i dag til aften, da hun nægtede og spise sin mad, samt pandede til gaflen så alt fløj, og deusden væltede tallerkenen på gulvet - jamen, der måtte jeg bare tude! Havde bare sådan lyst til og skrige! 

Jeg siger "Nej, det vil jeg ikke ha´!" til hende, når hun slår og sparker, og kigger hende i øjnene, når jeg siger det. 

Min dagplejer siger, hun er så nem og så dejlig. Hun har slet ingen problemer med hende. Hun blir´ kun pyldret når hun er træt og sulten. Hvorfor kan hun ikke være lige så nem herhjemme?

Nu er hun begyndt og vågne ved 6.30 tiden, hvor hun før sov en time mere. Men så får hun en lur på en halvtimes tid, inden hun skal i dagpleje kl. 9.00.

Der sover mellem 2-3,5 timer til middag og afhængig af hvor længe hun har sovet til middag, får hun en lur på en halv time inden aftensmad herhjemme, og senest kl. 20.00 kommer hun i seng.

Nu er det sådan at den sidste uge, der har hun ikke ville sove mere end et par timer til middag og nægtet og sove eftermiddagslur. "Okay", tænkte jeg. "Hun er nok så stor nu, hun ikke har brug for det?" Men! Hun er jo træt de fleste eftermiddage, men fordi hun ikke sover den lille halve time, blir´ hun for overtræt, når hun skal sove kl. 20.00. Desuden er hun så træt at hun ikke vil spise. 

Hvad gør jeg? Jeg har overvejet og bede min dagplejer om at vække hende, efter et par timers søvn. Så er hun vågen, når jeg henter hende kl. 15.00 - det har hun nemlig ikke været det sidste lange stykke tid.

Så kan hun "nå" og blive så træt at hun kan få den halve time om eftermiddagen, så hun er både frisk til og spise og "behagelig" og være sammen med.

Er det en dårlig idé?

 

 

Jamen, kæreste, det er jo fordi din datter ELSKER DIG. 

(Og ikke dp'eren, selvom hun kan være nok så glad for hende).

Hun udvikler sig, og er tryg nok til at gøre oprør, selvom hun jo bare er en lille bitte størrelse i Mor-land.  

Men derfor kan det da være max anstrengende alligevel .

(Min datter er også 14 mdr.)

SeptemberBaby skriver:

Jamen, kæreste, det er jo fordi din datter ELSKER DIG. 

(Og ikke dp'eren, selvom hun kan være nok så glad for hende).

Hun udvikler sig, og er tryg nok til at gøre oprør, selvom hun jo bare er en lille bitte størrelse i Mor-land.  

Men derfor kan det da være max anstrengende alligevel .

(Min datter er også 14 mdr.)

Ja, jeg kan godt se at det faktisk bare er kærlighed og at hun er "tryg" nok til og være en skiderik  Men det er bare irriterende, og rimelig frustrerende nogle gange

Isabeau2206 skriver:

Jeg giver dig ret i at børn ikke er modbydelige, men deres opførsel kan da være det.

Du siger at jeg skal sige til min 14 mdr. gammel datter at jeg fx. hellere vil ha´ at hun aer mig på kinden istedet for at slå - det har jeg skam også gjort, men syns´ heller ikke, det har virket.

Jeg har snakket med min SP idag og hun siger, det samme som en har svaret herinde, at det er en god ting at de kan sige fra. Det er selvfølgelig ikke i orden at hun slår og der forslog min SP, at gør som jeg i forvejen gør.

Må stå fast i mine beslutninger, fortsætte med og sige nej, og fortælle at jeg fx. hellere vil ha´ et knus end en lussing

Jeg forstår godt du heller vil aes på kinden end have en lusning. Men måske passer det ikke at ae dig på kinden i forhold til det din datter prøver at fortælle dig? måske er det derfor hun bliver ved at slå?

Hvorfor slår hun? Hvad prøver hun at sige? hvad vil hun opnå? hvad vil hun lærer? Hvad ønsker DU hun skal lære? (og her tænker jeg ikke, at du ønsker hun skal lære ikke at slå. Men hvordan ønsker du hun skal lære at teste grænser/ lærer at give udtryk for sine føleser/ lærer at takle en svær situation/ lærer at håndtere at man er frustrert/ lærer at få opfyldt sine behov på en mere konstruktiv måde) Du er hendes vejleder, og du skal guide hende og lærer hende hvordan hun skal håndtere livet.

-og ja, jeg er bestemt enig med din SP om at det er godt at kunne sgie fra. Jeg ønsker heller ikke for mine børn, at de bare gør hvad der bliver sagt, og når de så er 13 år, og 'vennerne' siger at de skal stjæle slik hos købmanden at de så bare gør det. Det er drøn vigtigt at kunne sige fra!!!! -men som et lille barn skal man lære MEGET andet end blot at kunne sige fra.

Mumto3 skriver:

Jeg forstår godt du heller vil aes på kinden end have en lusning. Men måske passer det ikke at ae dig på kinden i forhold til det din datter prøver at fortælle dig? måske er det derfor hun bliver ved at slå?

Hvorfor slår hun? Hvad prøver hun at sige? hvad vil hun opnå? hvad vil hun lærer? Hvad ønsker DU hun skal lære? (og her tænker jeg ikke, at du ønsker hun skal lære ikke at slå. Men hvordan ønsker du hun skal lære at teste grænser/ lærer at give udtryk for sine føleser/ lærer at takle en svær situation/ lærer at håndtere at man er frustrert/ lærer at få opfyldt sine behov på en mere konstruktiv måde) Du er hendes vejleder, og du skal guide hende og lærer hende hvordan hun skal håndtere livet.

-og ja, jeg er bestemt enig med din SP om at det er godt at kunne sgie fra. Jeg ønsker heller ikke for mine børn, at de bare gør hvad der bliver sagt, og når de så er 13 år, og 'vennerne' siger at de skal stjæle slik hos købmanden at de så bare gør det. Det er drøn vigtigt at kunne sige fra!!!! -men som et lille barn skal man lære MEGET andet end blot at kunne sige fra.

I går slog min datter mig da hun ikke måtte lege med fjernbetjeningen, så den er bare lagt væk nu, så hun ikke kan få fingrene i den.

Ellers slår hun for det meste, når hun ikke får sin vilje. Og når hun sparker, er det på puslebordet. Jeg er lige højden til og kan få et ordentlig spark i solarplexsus (stavemåde?) og farmand i "du ved nok?"  Jeg er nu begyndt og give hende trøje og bukser på nede på gulvet. Og ellers ble og body oppe på puslebordet. Så får hun en ting og lege med i mens.

Isabeau2206 skriver:

I går slog min datter mig da hun ikke måtte lege med fjernbetjeningen, så den er bare lagt væk nu, så hun ikke kan få fingrene i den.

Ellers slår hun for det meste, når hun ikke får sin vilje. Og når hun sparker, er det på puslebordet. Jeg er lige højden til og kan få et ordentlig spark i solarplexsus (stavemåde?) og farmand i "du ved nok?"  Jeg er nu begyndt og give hende trøje og bukser på nede på gulvet. Og ellers ble og body oppe på puslebordet. Så får hun en ting og lege med i mens.

Forstå mig ret, når jeg siger, at det er da dejligt med et tydeligt mønster. Nu ved du at hun ofte slå når der er noget hun ikke må. Ergo skal du bare finde ud af hvordan DU synes du vil vise hende hvordan hun kan komme af med sin skuffelse og vrede over ikke at måtte det hun så gerne vil.

(herhjemme havde vi en overgang store problemer med at bide. Jeg indførte en bide-pude, som særligt vores midters brugte, når han bare blev fuldstændig ude af sig selv af raseri. Det var en kæmpe lettelse for ham at få lov til at afreagere, og han vidste præcis hvad han måtte bide i. Ingen i vores omgangskreds fattede at jeg gav vores søn lov til at bide, men han havde virkelig brug for at komme af med noget indstængt raseri, og for os fungerede det perfekt med puden. Han kunne løbende skrigende gennem huset: HVOR ER MIN PUDE:.... og så gik han amok i puden. Men sine søskende rørte han ikke, og han slap for at blive skældt ud og blive irrettesat. Da han blev ældre og mere moden, fik han mindre og mindre brug for puden, og i dag er han 4 år og bruger den ALDRIG ! Han har aldrig bidt nogen i børnehaven, og jeg kan slet slet ikke huske hvornår han sidst har bidt nogen herhjemme. Måske er det næsten 2 år siden nu. )

Ofte er det en kæmpe lettelse for børn at blive set og forstået. Måske at sætte ord på deres følelser. Du er vred/ked af du ikke må lege med fjernbetjening. Det kan jeg godt forstå. (måske har hun brug for at parkere sin frustrasion over 'dumme' mor der siger nej. og det må du så gøre op med dig selv, hvordan hun må vise det, uden at slå og UDEN at sige dumme mor!) -og så kan man tilbyde noget andet (attraktivt) Kom nu går vi to ind og leger med dukken. -og efter 4 minutter på guvlet sammen med hende er fjernbetjeningen glemt og hun kan igen lege selv (hvis hun er et af den slags børn der kan det).

Nå, du har jo sagt at du er træt af folk 'kongeråd', så mon ikke jeg lige skulle klappe hesten og se at holde min kæft undskyld, men nu har jeg skrevet så meget, så istedet for at slette, så trykker jeg send.

Mumto3 skriver:

Forstå mig ret, når jeg siger, at det er da dejligt med et tydeligt mønster. Nu ved du at hun ofte slå når der er noget hun ikke må. Ergo skal du bare finde ud af hvordan DU synes du vil vise hende hvordan hun kan komme af med sin skuffelse og vrede over ikke at måtte det hun så gerne vil.

(herhjemme havde vi en overgang store problemer med at bide. Jeg indførte en bide-pude, som særligt vores midters brugte, når han bare blev fuldstændig ude af sig selv af raseri. Det var en kæmpe lettelse for ham at få lov til at afreagere, og han vidste præcis hvad han måtte bide i. Ingen i vores omgangskreds fattede at jeg gav vores søn lov til at bide, men han havde virkelig brug for at komme af med noget indstængt raseri, og for os fungerede det perfekt med puden. Han kunne løbende skrigende gennem huset: HVOR ER MIN PUDE:.... og så gik han amok i puden. Men sine søskende rørte han ikke, og han slap for at blive skældt ud og blive irrettesat. Da han blev ældre og mere moden, fik han mindre og mindre brug for puden, og i dag er han 4 år og bruger den ALDRIG ! Han har aldrig bidt nogen i børnehaven, og jeg kan slet slet ikke huske hvornår han sidst har bidt nogen herhjemme. Måske er det næsten 2 år siden nu. )

Ofte er det en kæmpe lettelse for børn at blive set og forstået. Måske at sætte ord på deres følelser. Du er vred/ked af du ikke må lege med fjernbetjening. Det kan jeg godt forstå. (måske har hun brug for at parkere sin frustrasion over 'dumme' mor der siger nej. og det må du så gøre op med dig selv, hvordan hun må vise det, uden at slå og UDEN at sige dumme mor!) -og så kan man tilbyde noget andet (attraktivt) Kom nu går vi to ind og leger med dukken. -og efter 4 minutter på guvlet sammen med hende er fjernbetjeningen glemt og hun kan igen lege selv (hvis hun er et af den slags børn der kan det).

Nå, du har jo sagt at du er træt af folk 'kongeråd', så mon ikke jeg lige skulle klappe hesten og se at holde min kæft undskyld, men nu har jeg skrevet så meget, så istedet for at slette, så trykker jeg send.

Jeg er skam ikke træt af og få råd Det er derfor jeg spør´ herinde om der er nogen som har prøvet det samme, og hvad de gjorde?

Måske jeg skulle indføre en "boksepude"? Lyder som en kanon idé!

Men igen; hun er jo kun 14 mdr. Forstår hun mon, hvis jeg siger at hun kan slå på puden, istedet for på mig?

Isabeau2206 skriver:

Jeg er skam ikke træt af og få råd Det er derfor jeg spør´ herinde om der er nogen som har prøvet det samme, og hvad de gjorde?

Måske jeg skulle indføre en "boksepude"? Lyder som en kanon idé!

Men igen; hun er jo kun 14 mdr. Forstår hun mon, hvis jeg siger at hun kan slå på puden, istedet for på mig?

Jeg kan ikke love dig at din datter gør, men jeg har lyst til at svar JA DET GØR HUN!!!

Du skal fortælle hende at hun må slå i puden, og vise hende at man må slå i den. Næste gang hun slår dig, skal du blot skynde dig at tage en pude (eller hvad du nu vælger) og sige: (hendes navn) slå pude. Det er en super kort sætning, og den kan hun sagtens forstå og kappere. Bagefter kan du gentage: Ja, du må gerne slå i puden, og evt. sætte hendes følelser på:  'navn' , er sur. 'navn' slå i puden. Så får du kædet de to ting sammen at når hun er sur, så slår hun i puden.

Jeg vil sige efter tre gange så har hun fattet det. Husk blot at bekræfte hende i at hun godt må (det kan hun jo godt være lidt usikker på), og så efterhånden som hun bliver større og hendes fysisk 'fortælleform' bliver afløst af en verbal fortælleform, så bliver det nok for hende bare at sige: jeg er sur over jeg ikke må.....

(og så har du opnået det du ønsker, HVIS det altså er dét du gerne vil lære dit barn! Det skal du jo lige gøre op med dig selv. Hvad er det jeg ønkser at lære mit barn, og bagefter: hvordan jeg kan lære mit barn det?)

-og personligt ville jeg helt droppe at sige: Du må ikke slå mor, du må slå i puden. For igen, ord skaber billeder inde i hovedet på børn, og du vil gerne have det 'billlede' ud af hendes hovdet, der siger: slå mor. Så derfor skal det ikke nævnes med et ord. Børn skla være MEGET større før de forstår nej og ikke.

Du må ikke tænke på en rød tomat! (tænkte du på en tomat? Det håber jeg da sandelig ikke du gjorde! Jeg havde jo lige sagt at du ikke måtte tænke på en rød tomat og så gjorde du det vel ikke???)

Det var blot ment som en illustration af hvad der sker i vores hjerne når vi får noget at vide. Selv som voksen kan vi have svært ved at forhold os til et 'ikke'.

Du må ikke slå! -uh...man får helt lyst til at prøve,  hvad sker der egentlig hvis jeg gør? Børn er jo nysgerrige på verden.

Held og lykke med det. -og husk at vælg noget man har inden for række videde. I starten var det alle pude man måtte bide i. (hovedpude, sofapude osv) men efterhånden fik vi det indkredset til en enkelt pude. Men børn er meget indpulsive, og der skal helst ikke gå for lang tid fra de følger en ubærlig trang, til at de får udløsning for de voldsomme følelser de har.