Man skal finde sig i meget.... (langt brokke indlæg)

Milla-Victoria's mor skriver:

Tak for dit indlæg.

Jeg ved heller ikke om jeg selv synes at jeg har brug for psykolog, men nu tager jeg springet og får det undersøgt. Jeg tror du har ganske ret i at det jeg har brug for er ro og stabilitet.

Det eneste jeg virkeligt ønsker er at give min datter et godt liv og en lykkelig barndom. Alt det jeg ikke fik.

Du har ret i at jeg ikke har brug for alt det her, og mindst af alt lige nu. Det med gaven, det rager mig også en pind hvor meget den har kostet. Men endeligt er der nogen der gør noget godt for mig, og så kommer han gudhjælpemig og tager den tilbage." onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12385.png" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12385.png" alt="" /> Det er mere der det gør ondt. At han gør noget for mig, og så forstryder det .

Jeg venter også lige til vi er kommet igennem flytningen, og alt det virvar. Så har jeg tænkt mig at forsøge mig herinde med at finde noge, og ikke mindst nogle legekammerater til min datter. 

Selv om det bliver lidt svært at skulle starte helt forfra, og stå dernede helt uden familie osv.

Men tak for dit varme  indlæg, det hjalp at se at det ikke bare er mig der er noget galt med.

Knus

Stoort knus lige tilbage

Milla-Victoria's mor skriver:

Det ramte et tørt sted, dit viatuelle kram.... tak

Som du skriver er det også okay, på et eller andet plan, at han kommer videre. Og jeg kan godt forstå ham. Det må være svært hele tiden at være ned-prioteret, samt at hele tiden være i vente-position. Når lillepigen har været vågen og sådan.....

Men uanset hvad synes jeg ikke det er okay, at blive hoppet så voldsomt på når jeg virkeligt ikke er i en god periode eller situation

" onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12396.png" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12396.png" alt="" />

 

Jeg går i forvejen til psyko-teurapeut. En rigtig god kvinde, som har hjulpet mig meget. Vi holder så pause, indtil januar, da jeg egentligt synes jeg gik og havde det godt. Men jeg tager med glæde en snak med lægen alligevel. For hvis jeg er så langt ude, uden at kunne se det, at der er brug for psykolog. Så fortjener min datter sgu at jeg får gjort noget ved det.

Hun har KUN mig.... Så jeg skal være hendes stabile støttepæl. Derfor bliver jeg også nødt til selv at være stabil.

Jeg har såsandeligt tænkt mig at prøve din metode af " onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" alt="" /> Jeg kunne godt trænge til lidt mere positivt i min hverdag, så det ikke er det hele der føltes så tungt.

Endnu engang tak for dit indlæg og dine knus....

Dit indlæg rørte mig virkeligt. Selv om det her er viatuelle venskaber osv. så følte jeg endeligt at jeg ikke er helt alene i verdenen. Men at der virkeligt findes medmenneskelighed.

Knus

det er bestemt heller ikke ok at han sviner dig til, nedgør dig og (bevidst) sårer dig... Men det ER en forsvarsmekaniske, og jeg tror virkelig ikke han kan lade være

Hvad jeg ved om dig, herindefra, er du et dejligt, kærligt og rummende menneske. Du er en god mor og passer godt på din datter! Og det viser du også ved at du er klar over der KAN være et (for dig) usynligt problem som behøver opmærksomhed. Jeg kender dig ikke godt nok til at vide om der er et problem, men alene det at du tager tyrene ved hornene og er villig til at finde ud af det INDEN det bliver synligt synes jeg er tydelige tegn på et godt hjerte 

Men husk at passe på dig selv! Ellers kan du drøne frem og tilbage til 1000 forskellige terapeuter men du skal være god ved dig selv! Ellers hjælper det ikke!

Flere knus!

Undskyld..... Jeg synes du skal glemme alt om mænd det næste lange stykke tid og så bare tænke på dig selv. Du har oprettet rigtigt mange af den her slags tråde hvor du bliver svigtet af eller jokket på af forskellige kærester, dates mv.

Koncentrer dig om at DU skal have det godt, nyd din datter, fokuser på din uddannelse  - og sørg for at du har det godt uden en mand. Du skal nå dertil hvor du ikke behøver én - så står han der lige pludselig, og så ved du at du kan selv og vil ikke nøjes med andet end det allerbedste. Du skal ikke nøjes med mindre end det allerbedste

duddi. skriver:

Kære Pernille - puha sikke en omgang. Vil lige starte med at sige, jeg synes det lyder meget fornuftigt at du kontakter læge med henblik på noget samtale terapi. Det tror jeg inderligt, vil gøre dig godt. Det lyder til, at dit hoved er ved at sprænge for bare tanker og det bliver du nødt til at få styr på. Jeg tror at ham gutten du har datet i 7 mdr er blet såret en gang for meget af din afvisning. Ingen tvivl om, at han har været rigtig glad for dig. Men det er hårdt at være i et forhold, hvor man ikke ved om man er købt eller solgt. Så et eller andet sted forsøger han nok at beskytte ham selv. Hvilket set fra hans side er forståeligt nok. Jeg kan også sagtens forstå dine følelser, da du har handlet i god tro overfor dig selv. Men kan også godt forstå, hvorfor han føler sig såret. Mænd er bare ikke så gode til at sætte ord på, og så kommer det ret uheldigt ud i forbindelse med trælse sms'er. Måske det er en god ide ikke at have kontakt med ham, før du har fået styr på dine tanker. Sæt dig selv i fokus og ikke et evt. forhold. Koncentrer dig om at være der for dig selv og dermed også din skønne datter. Når du om et stykke tid er kommet på plads i ny lejlighed og fået tankerne lidt i ro, så tror jeg på, at du nemmere kan gå åbenhjertet ind i et forhold

Jeg håber det bedste for dig, og glæder mig til en update med masser er smileys i

 knus og kram herfra

Tak.... jeg går nu i forvejen til psyko-teurapeut (selvvalgt), Men måske det er mere der skal til.

Jeg har rigtigt meget i mit hovede som bare ikke hænger sammen. Og ja, bliver nødt til at få styr på på mig selv og mit liv. Det er jo ikke kun mig det går ud over, men min datter bliver jo også påvirket. Hun kan virkeligt mærke på mig når jeg er helt nede i hampen. Og spørger tit til om mor er ked af det.

Jeg har virkeligt i den her sag, gjort hvad jeg synes der var det rigtige.... Både for mig og Milla-Victoria. Jeg har virkeligt også forsøgt at spare mit lille hjerte, fra at bliver knust for 8. gang. Men alligevel sidder jeg nu tilbage med en tom fornemmelse.

Det er lidt svært ikke at have kontakt, da vi går i klasse sammen, og ser hinanden hver dag. Jeg har nu taget mig sammen, og bedt ham om at komme over. Milla-Victoria er i DP. så nu kan vi få råbt ud, hvis det er det der skal til, for at vi ikke sviner hinanden til på den her måde.

Men helt afgjort vil jeg tænke fremad, og have vores nye liv i tankerne. Han er ikke det værd. Jeg har andre forpligtelser, som gør at jeg er nødt til at tage mig sammen.

Tak for dit indlæg. Det er godt i kan give mig et spark i røven, i den rigtige retning

knus