Jah, det gik absolut IKKE som forventet med besøg hos kiropraktoren. Lidt historie:
Caroline er født på 4 timer og havde venstre arm med ude ved hovedet. Hun har en farvoritside til højre hvilket har gjort hendes kranie er blevet lidt skævt. Det har vi været opmærksomme på siden hun var en måned, så vi har altid lagt legetøj og andet om til venstre for at logge hende til at kigge den vej så hun kunne blive rettet op igen. Samtidig med at hun har sovet med en hjertepude om natten (kun om natten) og det har altsammen hjulpet godt, men hun er ikke rettet helt op endnu. Jeg har så gået og tænkt på om hun muligvis under fødsel blev trukket skæv af jordemoderen så hun har noget i nakken der gør at hun helst vil kigge til højre. Jeg blev så anbefalet at køre til kiroprktor med min lille guldklump. Det var svært for mig at tage den beslutning, da jeg jo ved at besøg hos kiropraktor kan gøre ondt, men blev forsikret om at det er meget stille og roligt med små bebser. Så i mandags ringede jeg og fik en tid samme dag og vi kommer der ind og får klundset af hende (kiropraktoren havde lidt travlt kunne jeg mærke) og Caroline-mus bliver ked af det og jeg har svært ved at trøste hende, hun ser helt forskræmt på kiropraktoren (en dame) og er total ulykkelig, men hun bliver undersøgt og damen fortæller at hun ganske rigtigt har noget i nakken, ikke meget men lidt. og at der yderligere er noget nede i bæknet og lidt midt på ryggen som hun fjernede med det samme. Hun beder os komme igen onsdag så håber vi at Caroline er mere rolig der. NEJ med det samme hun så damen blev hun bund ulykkelig og ville bestemt ikke være med til noget som helst (guuud hvor havde jeg det bare dårligt, og mit hjerte var ved at briste) Damen opgav og gav os en tid fredag.
Jeg tænkte meget over om vi skulle derind igen og besluttede at det skulle vi ikke og aflyste tiden. For siden i mandags har jeg ikke kunnet kende min datter igen, hun har været ekstremt pyldret og har været meget ked af det. hun har ikke villet noget som helst, ikke lege på tæppet ikke sidde og hygge men kun hænge på min arm. og ingen måtte kigge på hende eller røre ved hende for så blev hun ked af det. En i min MG foreslog at vi kørte til kranio-sakral terapi omme i byen, da hun selv går der med hendes datter. Jeg tænkte så må det jo bære eller briste og jeg fik en tid til idag. Jeg forklarede hvad der var skedt og terapi damen sagde godt, vi tar det stille og roligt på Carolines præmisser og i hendes tempo. Det gik fint, terapi damen fik lov til at holde hende lidt og måtte også nusse og lege lidt. Hun fik mærket på Caroline så godt hun kunne uden på tøjet, for vi ville ikke klæde hende af når hun var lidt utryg, hun skal lige have lov til at lære mig at kende sagde terapi damen (jeg var glad og rolig indeni) Vi havde en god oplevelse og caroline fik løsnet sit bækken lidt, som var lidt stramt (det havde kiropraktoren også sagt) Vi fik en ny tid næste fredag og jeg må indrømme at jeg glæder mig til at komme igen. for allerede nu kan jeg mærke at den gamle Caroline er på vej tilbage, hun ligger lige nu og stor hygger på gulvet og snakker med alt legetøjet og ja, er min skønne glade baby igen.
ALDRIG mere skal Caroline til kiropraktor hvis jeg skal bestemme.
Hov, det blev vist lidt langt - men tak fordi du læste med.
NoName - mor til Caroline på 16 uger
Anmeld
