Hej Helene
Som ny bruger, stødte jeg på dit indlæg.
Jeg er UTROLIG ked over at høre det som er sket for Jer. Jeg kender nøjagtigt hvordan du må ha´ det nu.
For godt 2 mdr. siden skete nøjagtig det samme for os. Kom til scanning og fik så den triste nyhed. Jeg har ALDRIG oplevet noget der gør så ondt inden i.
Jeg valgte at få taget en abort, jeg kunne ikke holde tanken ud at gå med mit døde barn inde i mig og bare ikke gøre andet end vente og vente.
Jeg har ikke noget godt råd som sådan. Jeg havde 1 1/2 mdr. hvor jeg lukkede mig inde, græd og græd og græd hele tiden, men jeg tillod mig det også. Jeg snakkede med mange rigtig gode veninder og forældre, og de har nok hørt om det flere end 10 gange, men for mig har det hjulpet utrolig meget. At kunne tale med andre, og de gad høre selvom de havde hørt det 15 gange før-
Jeg kom til et punkt hvor jeg fandt ud af at det bare tærrede på vores forhold. Jeg måtte ligge det bag mig og tænke at en dag lykkes det, og ved du hva? Jeg har lige taget en test idag, og jeg er gravid.
Du skal ta´ dig tid til at græde, skælde ud, skrige eller hva´ der end skal gøres for at du får det lidt bedre. Det er så vigtigt at komme ud med det, og tro mig du vil inden længe begynde at lægge du lidt på hylden, hvis du forstår?
Mvh. Hanne
Anmeld