hjælp. (langt)

Jeg håber i evt har nogle godr råd, i ville dele med mig .. eller hvis i selv har prøvet det, hvordan i så kom ud af det igen..

- Skal prøve at gør det kort som muligt - men der er bare så mange tanker og følelser jeg mangler svar på..

Manden og jeg kom igen op på det vilde skændesri i fredags, det hele startet med at han sq arbejde til sent, og var derfor først hjemme kl 21, hvilket var helt iorden. - men inden han nået at komme hjem, havde han aftalt med en kammerat at de skulle ned i byen og have et par enkle og det var en go mulighed nu hvor det var J-dag. og jeg blev bare så ked af og nok os sur, for hvorfor i alverden sq han det, og så lige på sådan en  dag, hvor alle mennesker er i byen ! og han ganranteret ville møde hans eks , som gør alt for at få finger i ham. - og han var bare 2tal ligeglad med at jeg på intet tidspunkt brød mig om det, og jeg os gern ku tag i byen og drikke, og det kan jeg ikke da jeg er gravid. - han kunne slet ikke følge mig, for han mente ikke at han sq holde med at drikke bare fordi jeg ikk kunne.

det endte faktisk med at hele forholdet igen blev sat på spil, og det gør det hvergang vi får de ture her. det er 3måneder siden sidst vi stod i sådan et kæmpe skændesri.

Han kom så hjem og det endte med at vi gik i seng istedet, dagen efter begynder jeg så at stille og roligt går ind og snakker om hvad der er sket, og så gik han bare helt amok. og han kørte og tog så i byen igen om aften, for nu havde jeg jo ødelagt hans bytur for dagen inden.

når de her tur opstår, så sviner han mig til, jeg får afvide hvor udulig jeg er, hvor "dovn" jeg er (er meget skidt og opkast pga graviditet) at jeg ikke er klar psysisk til at blive mor, han kan ikk leve med at han ikke må det han ville, at min humør svinger, at han ikke får den kærlighed han har behov for osv osv osv, der var ikke det der ikk var mit problem.

men det underlige er ang det med at han siger jeg er "dovn" har hverdag undskyldt overfor ham at jeg ikke lige har fået lavet noget herhjemme, og der har det været helt iorden. men tingene er ikke iorden når vi så får sådan en tur her. :s

han havde så været i byen fredag og lørdag, søndag troede jeg så at han ville bruge med mig, da han fra idag til onsdag er ude med jobbet, men nej der skulle han da lige ud og spise frokost med hans kammerat som han lige havde festet med...

Jeg savner en mand, der kan se hvad jeg har behov for, en der tager familien i første række, og det gør han sleet ikk. han tager job, venner, familie og mig..

Han ville 1000 ting på en dag og er så bekymeret for om han overhovedet er klar til at blive far og om han overhovedet har lyst til det :s - jeg har enorm meget brug for ham i den tid her, fordi jeg er faktisk bang for alt det der sker med min krop, mærke hans glæde ved at vi skal være forældre.

har os overvejet om det er mig den er gal med, og om jeg evt skulle søge om noget psykolog hjælp. så jeg har en der ikke kender mig, som han gå ind og give mig redskaber til hvordan vi klare det her sammen. for ønsker virkelig at vi bliver sammen, os for den bettes skyld.

Ihh hvor kunne jeg blive ved med at skrive, men må hellere stoppe her, og så kan i spørge ind, hvis der er noget i ville vide.

jeg ved ikke hvad jeg skal stille op mere, for ligemeget hvad jeg gør, så det hele forkert i sidste ende. er helt fortabt !

sendte ham afsted idag, med den opgave at han skulle tænke alt det her igennem, om han virkelig ville mig osv. og det samme skal jeg. - men er ikke i tvivl om at jeg gern ville ham, men kan ikke holde til hans måde at være på overfor mig.

Når jeg læser dit indlæg er min første tanke "man skal vælge sine kampe"...
Det lyder til at det var pga. han gerne ville afsted fredag, at alt det her startede...

Jeg tror ikke helt jeg forstår hvorfor han ikke kunne få lov til det?
Tænk så lille en ting, at du ikke bliver sur over at han vil lidt ud, ville måske kunne have sparet jer for hele dette skænderi... måske han endda var blevet hjemme resten af weekenden hvis han havde "fået lov til" at tage afsted fredag....

TbCp skriver:

Når jeg læser dit indlæg er min første tanke "man skal vælge sine kampe"...
Det lyder til at det var pga. han gerne ville afsted fredag, at alt det her startede...

Jeg tror ikke helt jeg forstår hvorfor han ikke kunne få lov til det?
Tænk så lille en ting, at du ikke bliver sur over at han vil lidt ud, ville måske kunne have sparet jer for hele dette skænderi... måske han endda var blevet hjemme resten af weekenden hvis han havde "fået lov til" at tage afsted fredag....

Ja, alt det her skete faktisk kun fordi han ville i byen i et par timer og have en øl med en kammerat. :s .. og inden jeg når at tænke mig om er jeg fartet op i det røde felt .. og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at holde op med det ..

den eneste forklaring jeg har på, at jeg ikke synes om det, er fordi jeg er jaloux og bange for han os er mig utro, han var hans eks utro i 1års tid..  og ganske rigtig hvis jeg bare kunne være lidt voksen og sige det iorden skat, vi ses om det par timer, så havde han ikke taget afsted lørdag .. :s

Ikke for at gnide salt i såret - men vidste du ikke hvad du gik ind til, da du valgte at få barn med ham? Nogle mænd kan altså også blive helt panikagtige, når de pludselig skal være fædre og begynde at skeje vildt ud. Det er ikke endbetydende med, at han ikke vil være der for Jer, når I først er blevet en "rigtig" lille familie. Husk også at mænd i højere grad har brug for at komme lidt væk og det ikke betyder, han holder mindre af dig.

Det er altid godt at tale med andre - også en prof/psykolog - som måske kan hjælpe dig videre. Om ikke andet kan du få afløb for en hel masse uden det ender med et skænderi.

Når jeg læser indlægget, tænker jeg "hold da op, de er vist meget unge"...?

Du virker også meget usikker på dig selv, og hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg faktisk lidt irriteret over, at man vælger at sætte et barn i verden, når (i hvert fald) den ene part er så usikker i forholdet, at man frygter en ekskæreste, at I storskændes meget nu - altså før barnets ankomst, så bliver det kun værre, og at han behandler dig dårligt allerede nu er ikke et godt tegn.

Hvor længe har I været sammen? Det kan være, at han ikke har rendt hornene af sig og ikke er klar til at blive far, og det får du jo så ikke ret meget støtte ud af.

Jeg mener faktisk ikke, at han skal sidde hjemme og holde dig i hånden og gerne må gøre nogle ting, han gerne vil, men det går jo så begge veje, og du bør så også have nogle interesser, der kan udvidde din horisont lidt mere end bare at gå hjemme (også selvom du har det fysisk dårligt).

Jeg tror, at I skal arbejde rigtig meget på jeres forhold og snakke sammen, ellers er der nok desværre stor risiko for, at du ender som enlig mor....pøj-pøj.

Anonym skriver:

 

Ja, alt det her skete faktisk kun fordi han ville i byen i et par timer og have en øl med en kammerat. :s .. og inden jeg når at tænke mig om er jeg fartet op i det røde felt .. og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at holde op med det ..

den eneste forklaring jeg har på, at jeg ikke synes om det, er fordi jeg er jaloux og bange for han os er mig utro, han var hans eks utro i 1års tid..  og ganske rigtig hvis jeg bare kunne være lidt voksen og sige det iorden skat, vi ses om det par timer, så havde han ikke taget afsted lørdag .. :s

Måske du næste gang kan trække vejret dybt og tænke "man skal vælge sine kampe" (den bruger jeg tit med min datter.... og mænd kan altså godt opføre sig lidt som børn nogle gange )

At han var sin ex utro betyder jo ikke at han vil være dig utro!

Jeg har også været en ex-kæreste utro men det betyder absolut ikke at jeg kunne finde på at være min mand utro.

Jeg håber i finder ud af det....

Anonym skriver:

 

Jeg håber i evt har nogle godr råd, i ville dele med mig .. eller hvis i selv har prøvet det, hvordan i så kom ud af det igen..

- Skal prøve at gør det kort som muligt - men der er bare så mange tanker og følelser jeg mangler svar på..

Manden og jeg kom igen op på det vilde skændesri i fredags, det hele startet med at han sq arbejde til sent, og var derfor først hjemme kl 21, hvilket var helt iorden. - men inden han nået at komme hjem, havde han aftalt med en kammerat at de skulle ned i byen og have et par enkle og det var en go mulighed nu hvor det var J-dag. og jeg blev bare så ked af og nok os sur, for hvorfor i alverden sq han det, og så lige på sådan en  dag, hvor alle mennesker er i byen ! og han ganranteret ville møde hans eks , som gør alt for at få finger i ham. - og han var bare 2tal ligeglad med at jeg på intet tidspunkt brød mig om det, og jeg os gern ku tag i byen og drikke, og det kan jeg ikke da jeg er gravid. - han kunne slet ikke følge mig, for han mente ikke at han sq holde med at drikke bare fordi jeg ikk kunne.

det endte faktisk med at hele forholdet igen blev sat på spil, og det gør det hvergang vi får de ture her. det er 3måneder siden sidst vi stod i sådan et kæmpe skændesri.

Han kom så hjem og det endte med at vi gik i seng istedet, dagen efter begynder jeg så at stille og roligt går ind og snakker om hvad der er sket, og så gik han bare helt amok. og han kørte og tog så i byen igen om aften, for nu havde jeg jo ødelagt hans bytur for dagen inden.

når de her tur opstår, så sviner han mig til, jeg får afvide hvor udulig jeg er, hvor "dovn" jeg er (er meget skidt og opkast pga graviditet) at jeg ikke er klar psysisk til at blive mor, han kan ikk leve med at han ikke må det han ville, at min humør svinger, at han ikke får den kærlighed han har behov for osv osv osv, der var ikke det der ikk var mit problem.

men det underlige er ang det med at han siger jeg er "dovn" har hverdag undskyldt overfor ham at jeg ikke lige har fået lavet noget herhjemme, og der har det været helt iorden. men tingene er ikke iorden når vi så får sådan en tur her. :s

han havde så været i byen fredag og lørdag, søndag troede jeg så at han ville bruge med mig, da han fra idag til onsdag er ude med jobbet, men nej der skulle han da lige ud og spise frokost med hans kammerat som han lige havde festet med...

Jeg savner en mand, der kan se hvad jeg har behov for, en der tager familien i første række, og det gør han sleet ikk. han tager job, venner, familie og mig..

Han ville 1000 ting på en dag og er så bekymeret for om han overhovedet er klar til at blive far og om han overhovedet har lyst til det :s - jeg har enorm meget brug for ham i den tid her, fordi jeg er faktisk bang for alt det der sker med min krop, mærke hans glæde ved at vi skal være forældre.

har os overvejet om det er mig den er gal med, og om jeg evt skulle søge om noget psykolog hjælp. så jeg har en der ikke kender mig, som han gå ind og give mig redskaber til hvordan vi klare det her sammen. for ønsker virkelig at vi bliver sammen, os for den bettes skyld.

Ihh hvor kunne jeg blive ved med at skrive, men må hellere stoppe her, og så kan i spørge ind, hvis der er noget i ville vide.

jeg ved ikke hvad jeg skal stille op mere, for ligemeget hvad jeg gør, så det hele forkert i sidste ende. er helt fortabt !

sendte ham afsted idag, med den opgave at han skulle tænke alt det her igennem, om han virkelig ville mig osv. og det samme skal jeg. - men er ikke i tvivl om at jeg gern ville ham, men kan ikke holde til hans måde at være på overfor mig.

Du har ikke noget problem..men det har HAN.
Kan ikke forstå at du gider.
Og hvis det kun er for barnets skyld du bliver, så har du en helt forkert opfattelse af parforhold min søde.
Man bliver ikke i et råddent parforhold, blot fordi man har børn. Det tjener man ingen ved og slet ikke sine børn!!

Jeg har sagt mange gange før og gør det igen...Brug ikke livet på et menneske, der får dig til at græde!!
Det er det ikke værd.
Et menneske, der sviner dig til og nedgør dig, ødelægger dig, uanset om det så er sagt i et skænderi eller ej, skal man bare ikke bruge sin tid på.
Vend det om og spørg dig selv, at hvis du nu var en anden og så dig blive svinet til på den måde, hvad ville du så råde vedkommende til???

Så er der det med at gå i byen.
Selvfølgelig skal man have lov til at gå i byen, men man må også prioritere, og hvis det er noget han ellers kun sjældent gør, så skal han også have lov til at gøre det en sjælden gang i ny og næ.
Farer han afsted jævnligt, så kan jeg derimod godt forstå du bliver træt af det.
Bare fordi man er i et parforhold, skal man ikke i fængsel. Man er stadig en fri sjæl, og skal have lov at more sig, under ansvar naturligvis.

Og så er der det med parterapi.
Jo det er da meget godt, for HAM. Så kan det jo være han kan få lært nogle ting.
(Ja undskyld, men jeg har ikke meget til overs for en mand, der i den grad kan nedgøre sit barns mor under et skænderi..det får min top til at ryge af 

Men overvej tingene grundigt. Og gør så op med dig selv om det nu også er det hele værd.
Det er bedre at være alene end alene to.

Kærligst
Sussie

Sisley skriver:

Ikke for at gnide salt i såret - men vidste du ikke hvad du gik ind til, da du valgte at få barn med ham? Nogle mænd kan altså også blive helt panikagtige, når de pludselig skal være fædre og begynde at skeje vildt ud. Det er ikke endbetydende med, at han ikke vil være der for Jer, når I først er blevet en "rigtig" lille familie. Husk også at mænd i højere grad har brug for at komme lidt væk og det ikke betyder, han holder mindre af dig.

Det er altid godt at tale med andre - også en prof/psykolog - som måske kan hjælpe dig videre. Om ikke andet kan du få afløb for en hel masse uden det ender med et skænderi.

Ja, du har ret i at jeg vidste hvad jeg gik ind til .. og ja kan også godt se at selvfølgelig skal mænd have lov til at gå ud og have det sjovt..

Rockertand skriver:

Når jeg læser indlægget, tænker jeg "hold da op, de er vist meget unge"...?

Du virker også meget usikker på dig selv, og hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg faktisk lidt irriteret over, at man vælger at sætte et barn i verden, når (i hvert fald) den ene part er så usikker i forholdet, at man frygter en ekskæreste, at I storskændes meget nu - altså før barnets ankomst, så bliver det kun værre, og at han behandler dig dårligt allerede nu er ikke et godt tegn.

Hvor længe har I været sammen? Det kan være, at han ikke har rendt hornene af sig og ikke er klar til at blive far, og det får du jo så ikke ret meget støtte ud af.

Jeg mener faktisk ikke, at han skal sidde hjemme og holde dig i hånden og gerne må gøre nogle ting, han gerne vil, men det går jo så begge veje, og du bør så også have nogle interesser, der kan udvidde din horisont lidt mere end bare at gå hjemme (også selvom du har det fysisk dårligt).

Jeg tror, at I skal arbejde rigtig meget på jeres forhold og snakke sammen, ellers er der nok desværre stor risiko for, at du ender som enlig mor....pøj-pøj.

Ja, jeg er meget usikker på mig selv.. og det er kommet efter at når de ture her sker, ( ikke altid mig der starter dem) så får JEG afvide hvor udulig jeg er, og så kan man så diskutere hvor meget han mener det, når han er falden ned igen..  men det tager da meget på en at alt bare er ens skyld ..

og jeg glæder mig da sindsyg til den bette, og det gør han da også.. men vi er da os selv kede af at de her ting sker, men det gør de jo nu bare.. :s

han ville selv være far og det var planlagt at jeg smed p-pillerne, at det så skete i første forsøg havde vi jo heller ikke regnet med.. og den tanke måtte han da også have overvejet ligeså meget som mig..

SussieThyssen skriver:

Du har ikke noget problem..men det har HAN.
Kan ikke forstå at du gider.
Og hvis det kun er for barnets skyld du bliver, så har du en helt forkert opfattelse af parforhold min søde.
Man bliver ikke i et råddent parforhold, blot fordi man har børn. Det tjener man ingen ved og slet ikke sine børn!!

Jeg har sagt mange gange før og gør det igen...Brug ikke livet på et menneske, der får dig til at græde!!
Det er det ikke værd.
Et menneske, der sviner dig til og nedgør dig, ødelægger dig, uanset om det så er sagt i et skænderi eller ej, skal man bare ikke bruge sin tid på.
Vend det om og spørg dig selv, at hvis du nu var en anden og så dig blive svinet til på den måde, hvad ville du så råde vedkommende til???

Så er der det med at gå i byen.
Selvfølgelig skal man have lov til at gå i byen, men man må også prioritere, og hvis det er noget han ellers kun sjældent gør, så skal han også have lov til at gøre det en sjælden gang i ny og næ.
Farer han afsted jævnligt, så kan jeg derimod godt forstå du bliver træt af det.
Bare fordi man er i et parforhold, skal man ikke i fængsel. Man er stadig en fri sjæl, og skal have lov at more sig, under ansvar naturligvis.

Og så er der det med parterapi.
Jo det er da meget godt, for HAM. Så kan det jo være han kan få lært nogle ting.
(Ja undskyld, men jeg har ikke meget til overs for en mand, der i den grad kan nedgøre sit barns mor under et skænderi..det får min top til at ryge af 

Men overvej tingene grundigt. Og gør så op med dig selv om det nu også er det hele værd.
Det er bedre at være alene end alene to.

Kærligst
Sussie

- Altså selvfølgelig kan jeg da godt se at manden selvfølgelig bare skulle have lov til at tag ned i byen i de 2-3timer der nu var snakket om, herre gud .. men i det han drak hele sidste weekend, og fredag og lørdag i den weekend vi lige har været i, og at han skal igen til familie julefrokost igen på lørdag , så synes jeg da det blir lige lovlig meget ..

- Jeg kan heller ikke få mig selv til at gå fra ham, for vi har også rigtig mange gode dage sammen..  - men det så småt begyndt at gå op for mig, at når han ikke får det som han ville have det, så er JEG bare dit og dat.. - jeg er stadig rigtig glad for ham og ville gern have et dejligt sundt forhold med ham.. - og GØR alt hvad jeg kan .. men han har også altid vidst at jeg ikke var glad for at han tager i byen .. men han ville ikke accepetere det .. han gør det bare alligevel..

Altså vi er faktisk kun sammen 5timer hverdag ca, for han arbjeder, en time kørelse hjem, så skal han træne eller anden form for sport og inden han er hjemme er kl 18.00 og derover.. så jeg synes i forvejen han bokker dagene op.. så synes på ingen måde at han er i fængsel.. selvom at han selv mener det..

ligemeget hvad jeg sir, så når jeg ikke ind til ham..

det gør også rigtig ondt at blive svinet sådan til af ham . meget !