Jer der arbejder....

Mathilde & Frederikkesmor skriver:

Jeg er også sikker på at de udviklingshæmmede er dejlige at arbejde med - de virker også ALTID så glade og tilfredse med livet. Kan huske at vi havde besøg af en flok udviklingshæmmede mænd og kvinder på seminariet, der skulle danse for os - kææææææft hvor var de bare herlige! Simpelthen så kære.... Jeg blev også helt varm om hjertet da de bare stod der og gav den gas - sikke en energi!  

Ja, tiden går bare sååå stærkt. Synes også lige jeg er startet, men det er altså over 2 år siden nu er det din 3. praktik du er ude i nu??

Ja, de er så fantastiske...og de tager menensker ind uden at skele til status eller udseende, man er elsket af dem for den man er som person og ikke for noget som helst andet..giver du noget så får du noget...og så er de så sociale og kærlige over for hinanden...vi kunne lære så meget, os der måske ikke er udviklingshæmmede, men så er hæmmede på mange andre områder...

Ja, det er min sidste praktik jeg er ude i...

Jbk skriver:

savner I ikke at have tid med jeres børn...eller bare være med dem uden det er stresset og hele tiden efter en plan...

Jeg er jo i praktik, 32 timer om ugen, fordelt på dag og aften og weekend og nogle uger flere timer end andre....men jeg synes bare ikke jeg ser mine unger....eller jo, jeg ser dem jo, men det bliver meget praktisk arbejde omkring dem, ikke så meget bare at være sammen...

Hvordan har I andre det, eller tænker I ikke over det...?...jeg glæder mig bare så meget til jeg stopper i praktikken om 2½ md og igen har tid med ynglet...

 

Jo du kan tro at jeg savner. Og dette savn bliver ofte til dårlig samvittighed. Min datter har flere gange sagt at hun ville ønske at jeg ikke havde noget arbejde. Men sådan er verden jo bare ikke sat sammen. Jeg bliver nødt til at arbejde om jeg synes om det eller ej.

duddi. skriver:

Jo du kan tro at jeg savner. Og dette savn bliver ofte til dårlig samvittighed. Min datter har flere gange sagt at hun ville ønske at jeg ikke havde noget arbejde. Men sådan er verden jo bare ikke sat sammen. Jeg bliver nødt til at arbejde om jeg synes om det eller ej.

Ja og det bliver jeg jo også nød til og gør det også..jeg kan bare mærke det ikke er rart at være på en måde som jeg ved ikke er det bedste for mine unger....øv bøv...omvendt synes jeg sgu også jeg er lidt sej at holde ud..

Jbk skriver:

Ja og det bliver jeg jo også nød til og gør det også..jeg kan bare mærke det ikke er rart at være på en måde som jeg ved ikke er det bedste for mine unger....øv bøv...omvendt synes jeg sgu også jeg er lidt sej at holde ud..

Jeg har tænkt på samme måde som dig. Men de tanker har jeg så småt vendt rundt. Jeg er der i det omfang jeg formår for min datter. Hun bliver ALTID sat højest på min prioriteringsliste - og det ved hun. Så selv om hun brokker sig, så ved hun jo godt at jeg ånder og lever for hende. Jeg ville ønske at jeg kunne arbejde noget mindre men det kan bare ikke lade sig at gøre - desværre.

Lige nu arbejder jeg ikke, men jeg har normaltvis fleksjob på 15 timer om uden..Det er ikke sikkert jeg kommer tilbage på det da jeg lige har søgt førtidspension.

Men uanset hvordan det bliver, så kommer Maria ikke meget i vuggestue, maks 4 timer, hvor hun sover halvdelen af tiden Jeg ELSKER at det bliver sådan for jeg vil nyde at jeg kan hente/bringe som det passer os..

Nu arbejde jeg nat så jeg sover jo mens Nicklas er i dp og så bliver der ikke ryddet op eller noget som helst før han er kommet i seng.

så nej jeg syntes faktisk det er rigtig dejlig at komme afsted på arbejde. Jeg savner ham meget mens jeg er væk men den glæde i hans øjne når mor kommer hjem om morgnen den er så vildunderlig at det opvarder meget af savnet