Jer der arbejder....

Mette. skriver:

Vi har også bestemt Emilie bliver hjemme til hun er 1 1/2 år også skal hun kun i vuggestue halvtid, da vi begge er studerende og synes hun skal være der så lidt som muligt.

Jeg har valgt 1 fag i stedet for 2, men det er stadig lidt et puslespil at få til at gå op. Men med pædagog har du da heldigvis mulighed for at læse videre igen, hvis du ikke er klar til at slippe de dejlige frie rammer man har med studie og børn.

Åh, hvor lyder det bare skønt... sådan har jeg også altid valgt med mine unger...Konrad den lille er også kun maks i børnehave 4 timer når han er afsted..

Ja, du har ret i der er mange muligheder for at læse videre og når så jeg har læst det jeg vil, så er børnene så store at tiden med mig er knap så vigtig og så kan jeg komme i gang...

For mig handler det at arbejde også om en personlig tilfredsstillelse. Jeg har endelig fundet et job, hvor jeg bruger min uddannelse og mine evner. Det giver mig noget helt andet at der er brug for den "professionelle" side af mig.

Jeg føler jeg kan være der meget bedre for William på 3 i de timer vi så har sammen fordi jeg er tilfreds med den arbejdsmæssige del af mit liv. Jeg er på 30 timer og kan flexe fhv frit, så er der en dag, hvor William har brug for mere tid til morgenmaden/at tage tøj på/lave en tegning færdig, ja, så er der tid til det.

Lige nu er jeg på barsel med 3 uger til termin - og har ikke dårlig samvittighed ved at sende knægten i børnehave fra 8.30-14.30, hvor han får brændt mere krudt af end jeg kan magte med maven pt.

Jeg er der for min søn - men jeg skal bestemt også være der for mig selv, ellers fungerer jeg ikke, og det tror jeg også børn kan mærke. 

Kaufie skriver:

For mig handler det at arbejde også om en personlig tilfredsstillelse. Jeg har endelig fundet et job, hvor jeg bruger min uddannelse og mine evner. Det giver mig noget helt andet at der er brug for den "professionelle" side af mig.

Jeg føler jeg kan være der meget bedre for William på 3 i de timer vi så har sammen fordi jeg er tilfreds med den arbejdsmæssige del af mit liv. Jeg er på 30 timer og kan flexe fhv frit, så er der en dag, hvor William har brug for mere tid til morgenmaden/at tage tøj på/lave en tegning færdig, ja, så er der tid til det.

Lige nu er jeg på barsel med 3 uger til termin - og har ikke dårlig samvittighed ved at sende knægten i børnehave fra 8.30-14.30, hvor han får brændt mere krudt af end jeg kan magte med maven pt.

Jeg er der for min søn - men jeg skal bestemt også være der for mig selv, ellers fungerer jeg ikke, og det tror jeg også børn kan mærke. 

Ok, jamen, det er jo så her det er tydeligt hvor forskellige vi mennesker er og det samme med vores valg...

Jeg er rigtig glad for det her arbejde, bare mere vigtigt for mig at jeg giver mine unger de optimale betingelser(ud fra hvad jeg mener naturligvis.. ) der skal nok komme tid til at jeg kan realisere mine drømme omkring mit prof, virke.... jeg er så heller ikke typen der bare "går i stå" synes jeg har nok at lave og lige nu når jeg bare intet når jeg har det arbejde... godt jeg har nogle forældre der hjælper så meget at jeg kan få en masse tid med ungerne og de mennesker jeg også gerne vil se...

Jbk skriver:

savner I ikke at have tid med jeres børn...eller bare være med dem uden det er stresset og hele tiden efter en plan...

Jeg er jo i praktik, 32 timer om ugen, fordelt på dag og aften og weekend og nogle uger flere timer end andre....men jeg synes bare ikke jeg ser mine unger....eller jo, jeg ser dem jo, men det bliver meget praktisk arbejde omkring dem, ikke så meget bare at være sammen...

Hvordan har I andre det, eller tænker I ikke over det...?...jeg glæder mig bare så meget til jeg stopper i praktikken om 2½ md og igen har tid med ynglet...

 

Sådan havde jeg det også da jeg var i min første lønnet praktik på et halvt år. Jeg savnede de hyggelige eftermiddagstimer sammen med min datter som jeg var vant til at have med hende. Synes dagene fløj afsted, og inden jeg fik fri (ofte kl. 16.30 eller 16.45) skulle vi hjem at spise, og kort tid efter skulle hun i seng - havde det faktisk rigtig træls med det, men omvendt tænkte jeg også; det er bare en periode, så det går nok, og jeg tror ærligt at jeg havde det mere træls med det end Mathilde (heldigvis)

Mathilde & Frederikkesmor skriver:

Sådan havde jeg det også da jeg var i min første lønnet praktik på et halvt år. Jeg savnede de hyggelige eftermiddagstimer sammen med min datter som jeg var vant til at have med hende. Synes dagene fløj afsted, og inden jeg fik fri (ofte kl. 16.30 eller 16.45) skulle vi hjem at spise, og kort tid efter skulle hun i seng - havde det faktisk rigtig træls med det, men omvendt tænkte jeg også; det er bare en periode, så det går nok, og jeg tror ærligt at jeg havde det mere træls med det end Mathilde (heldigvis)

 

Jeg syntes ikke det var så slemt i de andre praktikker...tror dog også det er aftenvagten der gør det og så har mine børn selv sat ord på at de ikke føler vi har tid sammen..som den mellemste sagde, : "Synes det der arbejde tager så meget tid.... jeg savner dig..."

Men ja, der er 12 uger endnu og så er det slut...det er da også kun tanken om det der gør jeg overlever...og ja, at jeg elsker det sted jeg er...

Jbk skriver:

Jeg syntes ikke det var så slemt i de andre praktikker...tror dog også det er aftenvagten der gør det og så har mine børn selv sat ord på at de ikke føler vi har tid sammen..som den mellemste sagde, : "Synes det der arbejde tager så meget tid.... jeg savner dig..."

Men ja, der er 12 uger endnu og så er det slut...det er da også kun tanken om det der gør jeg overlever...og ja, at jeg elsker det sted jeg er...

Ja, altså når ens børn sætter ord på hvad de føler, og rent ud sagt fortæller at de synes man arb for meget, eller at man ikke har den samme tid sammen osv... så synes jeg det er som at få et stik i hjetet, men det er super dejligt når de sætter ord på hvad de tænker og føler synes jeg.

Hvad er det for en slags institution, siden det er aftenvagter?

Mathilde & Frederikkesmor skriver:

Ja, altså når ens børn sætter ord på hvad de føler, og rent ud sagt fortæller at de synes man arb for meget, eller at man ikke har den samme tid sammen osv... så synes jeg det er som at få et stik i hjetet, men det er super dejligt når de sætter ord på hvad de tænker og føler synes jeg.

Hvad er det for en slags institution, siden det er aftenvagter?

Ja, det har du ret i....men det rammer altså også bare....helt ind i hjertet. At følge Bertram ind i skolen hånd i hånd og han så kikker op på mig og siger det...så er det det han føler og hans virkelighed-.

Jeg er i bo & og naboskab...fantastisk sted, fantastiske brugere og kollegaer...meget overraskende er jeg vild med det område og de mennesker,

Jbk skriver:

Ja, det har du ret i....men det rammer altså også bare....helt ind i hjertet. At følge Bertram ind i skolen hånd i hånd og han så kikker op på mig og siger det...så er det det han føler og hans virkelighed-.

Jeg er i bo & og naboskab...fantastisk sted, fantastiske brugere og kollegaer...meget overraskende er jeg vild med det område og de mennesker,

Lige præcis, men igen, det er dejligt at de sætter ord på det, så man har muligheden for at ændre på situationen (såfremt man da ikke er i praktik).

Mathilde sagde også kort tid efter Frederikkes fødsel til mig  (hun havde været ked af det, trist og sur en uges tid inden, hvor jeg ikke kunne få et ord ud af hende selvom jeg prikkede forsigtigt til hende), at hun faktisk var rigtig ked af at vi ikke lavede så mange ting sammen længere, for jeg ammede HELE TIDEN Frederikke, og det synes hun var træls. Selvfølgelig ammede jeg ikke hele tiden, men i hendes verden var det altså bare HELE TIDEN! Men gud hvor var jeg glad for at hun kom og fortalte mig hvordan hun havde haft det - og ovenikøbet blev jeg pavestolt af min datter på kun 5½ år der kunne sætte så fine ord på sine følelser... Det varmede da lige muttis hjerte!

Er det udviklingshæmmede du arbejder med? Jeg har 1½ år tilbage efter min barsel, og HÅBER rigtig meget på at få job i psykiatrien efter endt udd. - gerne psykisk syge unge mennesker.

Mathilde & Frederikkesmor skriver:

Lige præcis, men igen, det er dejligt at de sætter ord på det, så man har muligheden for at ændre på situationen (såfremt man da ikke er i praktik).

Mathilde sagde også kort tid efter Frederikkes fødsel til mig  (hun havde været ked af det, trist og sur en uges tid inden, hvor jeg ikke kunne få et ord ud af hende selvom jeg prikkede forsigtigt til hende), at hun faktisk var rigtig ked af at vi ikke lavede så mange ting sammen længere, for jeg ammede HELE TIDEN Frederikke, og det synes hun var træls. Selvfølgelig ammede jeg ikke hele tiden, men i hendes verden var det altså bare HELE TIDEN! Men gud hvor var jeg glad for at hun kom og fortalte mig hvordan hun havde haft det - og ovenikøbet blev jeg pavestolt af min datter på kun 5½ år der kunne sætte så fine ord på sine følelser... Det varmede da lige muttis hjerte!

Er det udviklingshæmmede du arbejder med? Jeg har 1½ år tilbage efter min barsel, og HÅBER rigtig meget på at få job i psykiatrien efter endt udd. - gerne psykisk syge unge mennesker.

Ja, det er voksne udviklingshæmmede...jeg ville slet ikek kunne de psykisk syge, synes det er så sørgeligt....her med de udviklingshæmmede oplever jeg mennesker der på så mange måder er meget mere hele lykkelige menneske end vi er...de giver mig så meget og jeg får virkelig energi af dem. Et vild med de menensker...

Min søn var også 5½ år da han fik en bror og han sagde også en dag at han ikke følte vi kunne lide ham lige så godt som hans lillebror....puha, det ramte også men godt han kunne sætte ord på så vi kunne arbejde med det og tage hensyn, være der for ham.   Men ja, det er fantastisk at de kan sætte ord på det små og store børn..

Glæder mig til at høre om din praktik når du er færdig med barsel, tiden går så stærkt og pludselig står man der som uddannet...så vildt, syntes lige jeg er startet-...

Jbk skriver:

Ja, det er voksne udviklingshæmmede...jeg ville slet ikek kunne de psykisk syge, synes det er så sørgeligt....her med de udviklingshæmmede oplever jeg mennesker der på så mange måder er meget mere hele lykkelige menneske end vi er...de giver mig så meget og jeg får virkelig energi af dem. Et vild med de menensker...

Min søn var også 5½ år da han fik en bror og han sagde også en dag at han ikke følte vi kunne lide ham lige så godt som hans lillebror....puha, det ramte også men godt han kunne sætte ord på så vi kunne arbejde med det og tage hensyn, være der for ham.   Men ja, det er fantastisk at de kan sætte ord på det små og store børn..

Glæder mig til at høre om din praktik når du er færdig med barsel, tiden går så stærkt og pludselig står man der som uddannet...så vildt, syntes lige jeg er startet-...

Jeg er også sikker på at de udviklingshæmmede er dejlige at arbejde med - de virker også ALTID så glade og tilfredse med livet. Kan huske at vi havde besøg af en flok udviklingshæmmede mænd og kvinder på seminariet, der skulle danse for os - kææææææft hvor var de bare herlige! Simpelthen så kære.... Jeg blev også helt varm om hjertet da de bare stod der og gav den gas - sikke en energi!  

Ja, tiden går bare sååå stærkt. Synes også lige jeg er startet, men det er altså over 2 år siden nu er det din 3. praktik du er ude i nu??