Det med rigtigt og forkert?

lisbeth2910 skriver:

Jeg har Elina på 5 mdr og Amalie på 3 år. Jeg tager indimellem små ture med Amalie alene så hun kan få sin mor lidt for sig selv. Det synes jeg er vigtigt så hun ikke føler hun bliver glemt eller tilside sat.

Jeg har ingen problemer med at efterlade Elina med far, jeg har tiltro til at han kan håndtere opgaven. Ellers er mobilen jo opfundet og så må han ringe hvis det hele brænder på.

Ville heller ikke have noget imod det hvis mit barn var 5 mdr.

Jeg ville tage ham med. Ligemeget om far eller mor eller flaske eller ikke flaske. Jeg synes, at helt i starten føler de sig bare bedre med mor. Men jeg har en anden mening. Jeg har altid taget den lille med til alle mulige stedder så den store forstå, at han hører til. Den lille lå bare i barnevognen eller i mine arme. Jeg har haft ham meget i en slynge mens jeg har leget og tegnet med storebror, som dengang ikke endu kunne underholde sig selv (og han har det stadig svært nu, men alligevel kan nu finde på at pludseligt bruge tid på bare at hygge sig med bilerne) Jeg har en veninde med 4 børn (den store på 6 og den lille lige blivet 1år) Hun har det der med "allesammen" for hun bliver nød til at have hele floken med hele tiden. Hun kan self finde på at snakke med den ene, hvis der er pludseligt brug for det eller hun kan mærke, at der er brug for at snakke eller forklare noget. Men ellers skal de "allesammen" være med. De leger alle mulige ting sammen og de små, siden de var spæd har været med på mors armene. De er allesammen to tætte på hinanden, det er bare så skønt. Og jeg gjord det det sammen. Så snart jeg har født, den lille har været med til alt mulige stedder. Jeg snakkede med den storebror om alt mulige ting, vi legede, vi puttede og alt sammen. Self. har hans far taget ham med så jeg kunne få lidt tid til den lille. Men de første måneder har de to mest været sammen. Og det kan man mærke nu. Nu bliver storebror gal, hvis jeg kun tage den lille til et eller andet sted. Og hvis jeg tage storbror uden den lille, han bliver ved med at spørger, om han snart kommer med    En dag har jeg afleveret den store og den lille kravlede lidt rundt i stuen med jeg var i gang med at tjekke, om der var nok skifte tøj. En dreng kom og kyssede og grinede sammen med vores lille og så sagde jeg: Nå, synes du også, at hans lillebror er sød? Og han sagde: nej!  Puha puha puha! Så kom pluselidt storebror til ham og sagde: ja!!! han ER sød! han ER søøøddd!!!!!! Jeg blev nød til at forklare, at han måske mente nej med noget andet og ikke om Markus, så han kunne falde til ro! Så ja, jeg ville tage den lille med hele tiden med mig, jeg synes også at det er dejligt, når de er så små og jeg nyder det også 100% 

Anonym skriver:

 

Du har også en lille kan jeg se, og en noget større? Hvordan har du det med at være afsted, eller at lade farmand tage baby..

Her 2. gang har jeg overhovedet ikke noget problem med det Første gang skulle jeg lige bruge en dags tid på at vænne mig til tanken..

Jeg tror det kommer meget an på faren. Ved den store fik jeg AKS og kunne dårligt komme ud af sengen de første 14 dage, så det var naturligt at far lavede rigtigt mange ting. Han gav flaske, skiftede ble og badede hende osv. Han har altid være meget engageret, så der har jeg ikke nogen problemer med at efterlade hende, uanset alder.

Hvis hun derimod havde en far, der ikke var så engageret og ikke rigtigt gad hende - der er jo en del mænd, der har det meget svært med spædbørn - er jeg ikke sikker på at jeg havde taget så let på det.

Men fædre er ligeså gode som mødre, ofte kræver det bare at vi mødre giver plads og lader fædrene komme til.. og accepterer at vi ikke altid ved bedst, og at fordi fædrene gør tingene på en anden måde, ikke nødvendigvis gør det forkert.

Skouboe skriver:

Her 2. gang har jeg overhovedet ikke noget problem med det Første gang skulle jeg lige bruge en dags tid på at vænne mig til tanken..

Jeg tror det kommer meget an på faren. Ved den store fik jeg AKS og kunne dårligt komme ud af sengen de første 14 dage, så det var naturligt at far lavede rigtigt mange ting. Han gav flaske, skiftede ble og badede hende osv. Han har altid være meget engageret, så der har jeg ikke nogen problemer med at efterlade hende, uanset alder.

Hvis hun derimod havde en far, der ikke var så engageret og ikke rigtigt gad hende - der er jo en del mænd, der har det meget svært med spædbørn - er jeg ikke sikker på at jeg havde taget så let på det.

Men fædre er ligeså gode som mødre, ofte kræver det bare at vi mødre giver plads og lader fædrene komme til.. og accepterer at vi ikke altid ved bedst, og at fordi fædrene gør tingene på en anden måde, ikke nødvendigvis gør det forkert.

Jeg har det nøjagtig på samme måde. Første gang var man lidt 'ahhhh', anden gang, altså nu... Er det ikke noget problem.

Anonym skriver:

Jeg har to børn, på 3 år og på en mdr. gammel. Sagen er den at jeg i aften havde tænkt mig at kører en tur ned til mine børns oldemor, med den store for at spise aftensmad. For at få lidt kvalitets tid kun med ham. Men hvad er rigtigt og forkert, kom til at sidde og tænke på hvad i andre gjorde/gør? Passede far jeres 1 mdr. gamle baby, skal lige siges at her i huset er far næsten lige 'så meget' som mor, og vi giver flaske.
Kunne man godt kører et par timer - eller hvad gjorde i da i også havde store børn der skulle tages hensyn til, samtidig med at de små også krævede?

 

Selvfølgelig skal I da bare køre ned til oldemor og hygge.
Og når den mindste er flaskebarn, så er der da slet ingen ko på isen.
Så I skal da bare nyde det rigtigt meget.

Kærligst
Sussie