Jeg kendte engang en, som lige havde lilemanden med til fremvisning på uni. Hun valgte så at skifte ham lige midt på et af kantinebordene (der er jo ikke klude og den slags umiddelbart tilgængelige for de studerende). Da svor jeg, at jeg aldrig selv ville blive sådan en mor, der går i et med lortebleer, snot osv. Og synes selv, jeg har holdt det sådan nogenlunde.
I ved, der er bare de der typer, som helt opsluges af mor/barn-symbiosen og pludselig tørrer snot af direkte med fingrene, selv lige hapser madsnask fra babys kind osv. osv. Tror simpelthen de her mødre helt glemmer den virkelighed, de indgik i inden babyen kom til verden. Tror da ikke, de gør det for at være klamme. Tværtom er de bare lige midt i rollen som mor.
Men som sagt, jeg er selv meget bevidst om at undgå det der...
Og ang. DUM-afsnittet, - ja, det er da klamt, men det går nu nok. Der er skisme så meget, der kunne være meget værre. Den lille fik sa en tør, ren mås og en bolle at spise. Tænk hvis det modsatte havde gjort sig gældende...
Anmeld
