syntes godt nok det lyder vildt...
Har selv haft en 'anderledes' barndom og har da aldrig hørt noget fra hverken kommune - læge eller andet..
Min mor opgav mig da jeg var 2½ og kom i en plejfamilie hvor faren laved daglige overgreb i de 4 år jeg var der.
Min mor valgte at få mig tilbage, men aned ikke hvem hun var for havde aldrig set hende før end jeg var 6½. Kom hjem til hende og hendes nye mand, skulle lære dem - ny skole og min rigtige far at kende. Kommunen gik så ind efter et stykke tid og sagde at det nok var en smule forvirrende for mig med alle de nye ting.
Var selv tavs som en grav. Men det gik kun ned af bakke, min mor aned intet om det at være mor. Havde ingen venner - der lå en sedel hver evige dag, hvad jeg skulle lave mm. Begyndte i en alder af 7 at snige mig ud og løbe hver nat - kunne kaste op idet jeg lige var ude med skraldespand osv.
12 år gammel valgte jeg at sige stop og sagde til kommunen at de godt kunne finde mig et andet sted at være. Kom i en ny plejefamilie og var der mens jeg gik på efterskole. Ferier og weekender var opdelt mellem plejefamilien, egen familie og skolen.
Fandt min første kæreste i en alder af 19 år, han var så ikke normal -slog -råbte og voldtog hver evige dag. Havde nogle gode kollega'er der hented mig en skønne dag. Havde alle regnbuens farver - bukked riben og en vægt på 49 kg til mine 179.
Er nu lykkelig gift på 9. år og frederic på 26 mdr idag.
Anmeld