Jeg har denne ring, som har en ganske særlig historie og betydning for mig.
Min farmor døde, da jeg var 7 år gammel, min far er enebarn, så han arvede naturligvis alt - min mor overtog så alle min farmors smykker - blandt de smykker var denne ring, som jeg altid har synes var helt ufatteligt smuk, og drømte om, at den blev min en dag. Da jeg sidste år skulle giftes med min mand kom jeg igen i tanke om denne ring, og synes jo den var helt genial; noget gammelt, noget blåt og noget lånt i én og samme ting - så jeg spurgte min mor, om jeg måtte låne ringen, og det måtte jeg selvfølgelig gerne! Den har ligget i bankboks urørt hen siden min farmor døde, så det var med ærefrygt jeg tog den på min finger på min bryllupsdag...og brugte hele dagen på at beundre den 
I min fars tale til mig fortæller han ringens historie; det er min tip-tip-oldefars vielsesring, som min oldemor har fået lavet om og sat en zafir i - den er fuldstændig tyndslidt som kun en arbejdsmands vielsesring kan være det og så kan man stadig ane inden i den, at den har haft en gravering, men man kan ikke se navnene eller datoen....og så forærer min forældre mig den under den tale....arhmen jeg var da helt solgt!! Jeg havde overhovedet ikke set det komme....tænk, at ringen blev min - og så lige på min bryllupsdag!!
Den er noget af det smukkeste jeg ejer, og jeg vogter over den
går med den hver dag, for smukke smykker skal bruges - og jeg ELSKER at vise den frem på min finger hver dag 
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld