min kærestes mor er for meget !!!

Øøv hvorfor skal svigermødre bare opfører sig sådan??! 

Jeg har selv nogen gange svært ved at finde ud af med mig selv, om det er mig der er urimelig eller om svigermor er for meget.... Jeg har nemlig samme "problem" med at min svigermor (og svigerfar for den sags skyld) tit kommer rendende og føler at de skal gøre rent, eller bestemme hvordan tingene skal være i vores hjem! Og i sidste uge da vi kom hjem fra arbejde havde de sørme lige været ude i vores skur og rydde op og smide de ting ud, som de mente at vi ikke havde brug for mere - selvom jeg dagen før havde takket nej tak til at de hjalp til, fordi jeg ikke lige havde overblik over hvad der skulle smides ud... Kæresten blev rigtig glad for deres hjælp men jeg blev rigtig sur over det og så føler han jo rigtig meget, at jeg ikke værdsætter deres hjælp og aldrig er glad for noget af det de gør...

Hvad søren stiller man op??  

Er det ikke tankevækkende, at de, der har skrevet i denne tråd om samme problem, alle er meget unge?

Jeg tror, at mange svigermødre har svært ved at tage svigerdøtrene alvorligt, fordi de jo ikke er ret meget ældre end børn - og selvom svigerdøtrene jo mener, at de er i et solidt forhold som 18-20-årige og klar til at få børn, så er faktum jo, at der er færre og færre forhold, der overlever (i alle aldersgrupper, men risikoen er større, jo yngre man finder sammen, da man jo har flere år at gå fra hinanden i) - og så udvikler man sig utroligt meget personlighedsmæssigt i 20'erne, hvorfor man har nemt til at glide fra hinanden. Det vil sige, at svigermødre og svigerdøtre er i hver deres virkelighed - ja, det er sønnerne sådan set også, for deres loyalitet ligger hos deres mødre, idet de slet ikke er klar til at tage opgøret med deres mødre i dén alder.

Det kunne være spændende at se en opgørelse over dem som bliver unge i en tidlig alder (16-20 år) - hvor mange er reelt sammen med faderen/fædrene 10 år senere, det må være et meget begrænset antal og vel også grund til, at vi har så mange børn i samfundet uden en faderfigur i hverdagen.

Hey tøser , hør' da lige her .. Åben jeres mund , de skal ikke tro at de kan blive jeres " nye " mor .. Havde det på samme måde, og jeg skulle også nedgøres fordi at jeg ikke har uddannelse og ikke tog min 9. ende klasse før jeg blev 18 .. Hun nedgjorde alt, ville vaske vores tøj, ryde op , gøre rent og alt sådan noget , hvor jeg sagde direkte til hende at " jeg har en mor, det er ikke dig, men hende som hjælper mig her hvis jeg har brug for det, og at min familie ikke er lige så fine fine som din kan jegikke gære noget ved, vi har sammenhold og tvinger ikke vores børn til at lave noget de ikke ville, vi tager uddannelse når vi kan og har overskud og ved hvad i ville, vi har det rigtig godt og MIN mor ved hvad vi render rundt og laver i forhold til hvad du ved om dine sønner " Hun var guds dame efter det og jeg havde en sur kæreste, men fuck det .. (: Held og lykke med dem, (:

Jeg tror faktisk det er typisk for unge fyre i et fast forhold at mødrene kan være sådan. Tror sgu ikke navlestrengen altid er cuttet, og måske har mor været vant til at gøre rent/vaske tøj osv for hendes lille "baby". Og når der så pludselig kommer en pige og snupper hendes lille dreng kommer hornene frem.

Jeg tror det kan være grunden til at nogle (især) unge har dette problem med deres svigerforældre.

Men det tyder jo helt klart på der er nogle bindinger mellem mor søn som ikke er helt up to date.

Men altså det der med at sviger mor truer med at så kommer hun slet ikke, det er jo bare en tom trussel der max vil vare et par uger. Hun føler nok bare at hendes territorium er taget.

Rockertand skriver:

Er det ikke tankevækkende, at de, der har skrevet i denne tråd om samme problem, alle er meget unge?

Jeg tror, at mange svigermødre har svært ved at tage svigerdøtrene alvorligt, fordi de jo ikke er ret meget ældre end børn - og selvom svigerdøtrene jo mener, at de er i et solidt forhold som 18-20-årige og klar til at få børn, så er faktum jo, at der er færre og færre forhold, der overlever (i alle aldersgrupper, men risikoen er større, jo yngre man finder sammen, da man jo har flere år at gå fra hinanden i) - og så udvikler man sig utroligt meget personlighedsmæssigt i 20'erne, hvorfor man har nemt til at glide fra hinanden. Det vil sige, at svigermødre og svigerdøtre er i hver deres virkelighed - ja, det er sønnerne sådan set også, for deres loyalitet ligger hos deres mødre, idet de slet ikke er klar til at tage opgøret med deres mødre i dén alder.

Det kunne være spændende at se en opgørelse over dem som bliver unge i en tidlig alder (16-20 år) - hvor mange er reelt sammen med faderen/fædrene 10 år senere, det må være et meget begrænset antal og vel også grund til, at vi har så mange børn i samfundet uden en faderfigur i hverdagen.

Jeg må nok sige mig enig her.

Men mest af alt af den grund at jeg kan genkende det lidt fra dengang jeg havde min første kæreste. Når man er de der 16-20 år, så kan det ikke være ret nemt for drengenes mødre at tage deres kærester alvorligt fordi de er teenagepiger og på alder med deres små pussenusse sønner og derfor ikke har ret meget ansvar i livet endnu. Og når de anses for børn, ja så kan det nok være svært at kappe den moderfølelse der hviler over mødrene. Drengene har sikkert været vant til at få mad på bordet kl 18 og tøjet har lagt sig selv sammen og ind i skabet nyvasket (fantastisk!) og mor kan simpelthen ikke lade være med det, fordi hendes lille dreng nok snart flyver fra reden.

Men det er stadig ikke okay, især ikke hvis de unge bor sammen og har deres eget hjem hvor en hverdag skal fungere. Så piger: sig til svigermor at det er vildt sødt af hende at hun vil gøre jer den tjeneste, men for at i kan komme til at stå helt på egne ben, så vil i meget gerne selv stå for de ting som der kommer med at bo i et fast forhold. Og så skal de kære drenge have et spark bagi og have at vide at hvis ikke de gror sig nogle ......, så må de tage deres tøj og flytte hjem til mutter igen!