3xM skriver:
tjah som nogen ved har jeg og manden haft nogle ordentlige ture, havde håbet sidste gang var den sidste MEN
igår snakker vi sammen, han er ikke glad han er ikke tilfreds, han elsker mig men kan ikke holde til der ikke er balance i hjemmet og han klarer det ikke længere tid mere det er ikke slut men ser ud til vi kører på sidste vers fra hans side...føler jeg ikke længere er hans kvinde
vi blev enige om nu at de næste par dage forgår i ro, vi skal ikke diskutere er heller ikke blevet enige nu lader vi bare bålet brænde ud og ser om han ikke for lysten igen...
jeg føler bare modsat : er sammen med den mand der for mig er perfekt, jeg elsker ham, hans vaner og vil ham bare så meget, jeg har følt vi var tætte på hinanden, vi var lige vilde m hinanden, vi skulle giftes mv.
åhhh dog så sidder jeg med følelsen af nu jeg er ved at kaste/jage ham væk, fordi jeg er et brok hoved, og alt det piveri evig og altid...havde det været omvendt må jeg jo erkende jeg var skredet for længst...
aftenen endte dog med igår han kom op i soveværelset ( vi har ikke sovet sammen siden i mandags, og ikke et prob.) og gav mig et kram og et kys og siger flg. tanken er dejlig... ja tanken er jo nedstående
der er nemlig kommet en voldsom kvalme snigende, svigende brystvorter, og middel ømme bryster,og samme følelse som da jeg fandt ud af milas kom. fornemmelsen siger mig der er 80 % chance for det er en realitet, og vi har jo ikke gjort noget for at forhindre det da, andet end han bakker.. som han sagde det er guds vilje hvis det sker, og jeg vil gerne men vi har bestemt ikke planlagt det, da han allerhelst vil vente ½ år..jeg kan endnu ikke teste fandt jeg ud af ( har teste 4 gange nu og en var svag positiv-fandt dog ud af noget hedder skyggestreg-hmm) men kunne så også se sidste mens er kommet efter 6 okt. så er ikke engang noget der hedder 2 uger henne.
og ja Milas drengen bliver altså kun 2,5 mdr næste uge...
okay tænker jeg efter at have skr. nedstående der er ikke noget at sige till jeg er tudemarie af rang...
shit jeg er forvirret,ked af det, og bange. og aner ikkle mere hvordan jeg skal agere eller reagere-trækkemig væk eller forblive den kvinde han siger han kan li...
er det mig der et tosset i bæret efterhånden...
suk suk suk hvad fanden skal jeg dog snart gøre, jeg har følt mig stærk, men er nu bare svag.
Jeg bliver nødt til at skrive lidt til dig her.
Som du skriver det er der sket nogle ting i din fortid som du ikke kan slippe i dit hoved. Du tumler med alt muligt, og bruger din kæreste som den du kan fylde af på.
Det er meget usundt for et forhold, da manden modtager det som brok, og at han ikke gør det godt nok siden du har det skidt.
Så for pokker, du bliver virkelig nødt til at opsøge en terapeut alene, og så se om der bliver behov for parterapi senere.
Jeg sidder selv med en masse følelser pga et forhold der endte for snart 2 år siden, og kan simpelthen ikke slippe det. Ikke at jeg vil have manden tilbage, men sorgen, svigtet, løgnene, alt muligt kører bare rundt og gør mig sindssyg.
Jeg synes virkelig I skal tage en pause med baby planerne. Jeg tror ikke på at det nødvendigvis er Guds vilje hvis du bliver gravid nu, som kæresten siger.
Det eneste ansvarlige der er at gøre i din situation er at få ro på dig selv, dit forhold, dine to sønner, og først efter en god lang periode med fred og ro bør i tænke på baby.
Hvis du bliver gravid nu tror jeg desværre risikoen for at blive alene til tre børn er MEGET stor.
Jeg håber ikke du tager mit indlæg som negativt ment. Jeg bekymrer mig faktisk en del over din situation, efter at have læst dine indlæg, og håber bare så meget du lige vil tage en dyb indånding og prøve at få styr på alle dine tanker og følelser. De forsvinder ikke bare.
Hvis du har lyst er du velkommen til at skrive pb
