jeg formår virkelig at fylde oveni...shit hvor er jeg ked

tjah som nogen ved har jeg og manden haft nogle ordentlige ture, havde håbet sidste gang var den sidste MEN

igår snakker vi sammen, han er ikke glad han er ikke tilfreds, han elsker mig men kan ikke holde til der ikke er balance i hjemmet og han klarer det ikke længere tid mere det er ikke slut men ser ud til vi kører på sidste vers fra hans side...føler jeg ikke længere er hans kvinde

vi blev enige om nu at de næste par dage forgår i ro, vi skal ikke diskutere er heller ikke blevet enige nu lader vi bare bålet brænde ud og ser om han ikke for lysten igen...

jeg føler bare modsat : er sammen med den mand der for mig er perfekt, jeg elsker ham, hans vaner og vil ham bare så meget, jeg har følt vi var tætte på hinanden, vi var lige vilde m hinanden, vi skulle giftes mv.

åhhh dog så sidder jeg med følelsen af nu jeg er ved at kaste/jage ham væk, fordi jeg er et brok hoved, og alt det piveri evig og altid...havde det været omvendt må jeg jo erkende jeg var skredet for længst...

aftenen endte dog med igår han kom op i soveværelset ( vi har ikke sovet sammen siden i mandags, og ikke et prob.) og gav mig et kram og et kys og siger flg. tanken er dejlig... ja tanken er jo nedstående

der er nemlig kommet en voldsom kvalme snigende, svigende brystvorter, og middel ømme bryster,og samme følelse som da jeg fandt ud af milas kom. fornemmelsen siger mig der er 80 % chance for det er en realitet, og vi har jo ikke gjort noget for at forhindre det da, andet end han bakker.. som han sagde det er guds vilje hvis det sker, og jeg vil gerne men vi har bestemt ikke planlagt det, da han allerhelst vil vente ½ år..jeg kan endnu ikke teste fandt jeg ud af ( har teste 4 gange nu og en var svag positiv-fandt dog ud af noget hedder skyggestreg-hmm) men kunne så også se sidste mens er kommet efter 6 okt.  så er ikke engang noget der hedder 2 uger henne.

og ja Milas drengen bliver altså kun 2,5 mdr næste uge...

okay tænker jeg efter at have skr. nedstående der er ikke noget at sige till jeg er tudemarie af rang...

shit jeg er forvirret,ked af det, og bange. og aner ikkle mere hvordan jeg skal agere eller reagere-trækkemig væk eller forblive den kvinde han siger han kan li...

er det mig der et tosset i bæret efterhånden...

suk suk suk hvad fanden skal jeg dog snart gøre, jeg har følt mig stærk, men er nu bare svag.

Jeg har et par gange læst dine indlæg og føler med dig. Det er muligt at jeg er forvirret og ikke husker korrekt, så du må ikke skyde mig, hvis jeg siger noget forkert

Du lyder ret forvirret, og jeg kan ikke helt forstå hvor du selv står. I dette indlæg skriver du at du føler du er sammen med den perfekte mand i tidligere indlæg mindes jeg, at du kørte i sommerhus fordi han ikke deltog i noget og ikke talte om sine følelser. (Huske jeg helt galt )

Det virker som om at der er en masse drama omkring jer som par, der måske skal tales om. Du lyder som om du har en masse følelser og ord, som du måske engang i mellem overdynger ham med - hvadenten det er på sms eller sammen med ham. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i - jeg har også selv en masse ord og brug for at tale i forhold Det er bare ikke altid, at mandens behov er det samme. Omvendt hvis du ingenting siger og ikke taler med nogen, så drukner du selv i ordene indeni..

Jeg kan sagtens forstå at du er forvirret, bange og ked af det. Og en måske-graviditet oveni, kan få den mest sikre kvinde ud af en tangent. Måske det ville være en ide at tale med nogen, så du kunne få styr på tankerne På den måde kan du også blive helt klar over på hvilket plan din dejlige kæreste skal involveres for at han ikke drukner i ord og følelser ... og måske netop brænder ud. Jeg tror dog at veninder og netforum forstærker din lyst til at tale med ham, så måske mødrehjælpen (de har en familielinie, hvor de er gode til at hjælpe) eller en psykolog. 

Det blev vist lidt rodet Men tanker herfra, håber I får styr på det, for det lyder som om I er glade for hinanden

thildemus skriver:

Jeg har et par gange læst dine indlæg og føler med dig. Det er muligt at jeg er forvirret og ikke husker korrekt, så du må ikke skyde mig, hvis jeg siger noget forkert

Du lyder ret forvirret, og jeg kan ikke helt forstå hvor du selv står. I dette indlæg skriver du at du føler du er sammen med den perfekte mand i tidligere indlæg mindes jeg, at du kørte i sommerhus fordi han ikke deltog i noget og ikke talte om sine følelser. (Huske jeg helt galt )

Det virker som om at der er en masse drama omkring jer som par, der måske skal tales om. Du lyder som om du har en masse følelser og ord, som du måske engang i mellem overdynger ham med - hvadenten det er på sms eller sammen med ham. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i - jeg har også selv en masse ord og brug for at tale i forhold Det er bare ikke altid, at mandens behov er det samme. Omvendt hvis du ingenting siger og ikke taler med nogen, så drukner du selv i ordene indeni..

Jeg kan sagtens forstå at du er forvirret, bange og ked af det. Og en måske-graviditet oveni, kan få den mest sikre kvinde ud af en tangent. Måske det ville være en ide at tale med nogen, så du kunne få styr på tankerne På den måde kan du også blive helt klar over på hvilket plan din dejlige kæreste skal involveres for at han ikke drukner i ord og følelser ... og måske netop brænder ud. Jeg tror dog at veninder og netforum forstærker din lyst til at tale med ham, så måske mødrehjælpen (de har en familielinie, hvor de er gode til at hjælpe) eller en psykolog. 

Det blev vist lidt rodet Men tanker herfra, håber I får styr på det, for det lyder som om I er glade for hinanden

tak, du husker ikke helt forkert m sommerhuset. grunden dertil var dog at jeg var nødt til at tage afsted i håb om han gav mig en reaktion på jeg betød mere end bare...

ikke pga manglende følelser, og ja da tumler med en del efterhånden jeg ikke kan finde rundt i snart selv.

Var det ikke en ide at komme i noget terapi, så I kan få hjælp til at klarlægge hvilke håb, ønsker, drømme og krav I vil stille til hinanden.

3xM skriver:

tjah som nogen ved har jeg og manden haft nogle ordentlige ture, havde håbet sidste gang var den sidste MEN

igår snakker vi sammen, han er ikke glad han er ikke tilfreds, han elsker mig men kan ikke holde til der ikke er balance i hjemmet og han klarer det ikke længere tid mere det er ikke slut men ser ud til vi kører på sidste vers fra hans side...føler jeg ikke længere er hans kvinde

vi blev enige om nu at de næste par dage forgår i ro, vi skal ikke diskutere er heller ikke blevet enige nu lader vi bare bålet brænde ud og ser om han ikke for lysten igen...

jeg føler bare modsat : er sammen med den mand der for mig er perfekt, jeg elsker ham, hans vaner og vil ham bare så meget, jeg har følt vi var tætte på hinanden, vi var lige vilde m hinanden, vi skulle giftes mv.

åhhh dog så sidder jeg med følelsen af nu jeg er ved at kaste/jage ham væk, fordi jeg er et brok hoved, og alt det piveri evig og altid...havde det været omvendt må jeg jo erkende jeg var skredet for længst...

aftenen endte dog med igår han kom op i soveværelset ( vi har ikke sovet sammen siden i mandags, og ikke et prob.) og gav mig et kram og et kys og siger flg. tanken er dejlig... ja tanken er jo nedstående

der er nemlig kommet en voldsom kvalme snigende, svigende brystvorter, og middel ømme bryster,og samme følelse som da jeg fandt ud af milas kom. fornemmelsen siger mig der er 80 % chance for det er en realitet, og vi har jo ikke gjort noget for at forhindre det da, andet end han bakker.. som han sagde det er guds vilje hvis det sker, og jeg vil gerne men vi har bestemt ikke planlagt det, da han allerhelst vil vente ½ år..jeg kan endnu ikke teste fandt jeg ud af ( har teste 4 gange nu og en var svag positiv-fandt dog ud af noget hedder skyggestreg-hmm) men kunne så også se sidste mens er kommet efter 6 okt.  så er ikke engang noget der hedder 2 uger henne.

og ja Milas drengen bliver altså kun 2,5 mdr næste uge...

okay tænker jeg efter at have skr. nedstående der er ikke noget at sige till jeg er tudemarie af rang...

shit jeg er forvirret,ked af det, og bange. og aner ikkle mere hvordan jeg skal agere eller reagere-trækkemig væk eller forblive den kvinde han siger han kan li...

er det mig der et tosset i bæret efterhånden...

suk suk suk hvad fanden skal jeg dog snart gøre, jeg har følt mig stærk, men er nu bare svag.

 

 

 

ØV hvor er jeg ked af at i har det sådan.. det er ikke så længe siden jeg kan huske jeg læste hvor godt i havde det sammen trods aldersforskellen. Jeg håber virkelig i får løst det hele på en god måde.. om i bliver sammen eller ej.

Hvis du er gravid igen, så må i tage jer en god lang snak om det hele. Jeg forstår virkelig godt du er en tudemarie lige pt, er der bestemt ikke noget at sige til.

Kæmpe

Macaab skriver:

Var det ikke en ide at komme i noget terapi, så I kan få hjælp til at klarlægge hvilke håb, ønsker, drømme og krav I vil stille til hinanden.

 

ar jeg også tænkt,men aner simpelthen ikke hvordan jeg skal smide den oveni ligept. da vi kun ar et 6 mdr forhold tror jeg også an i den situation kunne sige han ikke havde med sin forh. eks ( de var sammen i 15 år) så han agter bestemt ikke ...er min frygt

Chalala85 skriver:

ØV hvor er jeg ked af at i har det sådan.. det er ikke så længe siden jeg kan huske jeg læste hvor godt i havde det sammen trods aldersforskellen. Jeg håber virkelig i får løst det hele på en god måde.. om i bliver sammen eller ej.

Hvis du er gravid igen, så må i tage jer en god lang snak om det hele. Jeg forstår virkelig godt du er en tudemarie lige pt, er der bestemt ikke noget at sige til.

Kæmpe

er også selv rigtig trist, da jeg nok ved meget ligger ved mig selv kan bare ikke komme ud over lige dén kant der hedder : ingen brok, ingen hyleri, ingen selvmillidenhed mv.

jeg håber nu hvor jeg har booket hele weekenden op kun med mine drenge kan give et nyt perspektiv da jeg måske har brugt manden lidt for meget som klippe iforhold til Milas´far og den periode inden vi mødte hinanden.

3xM skriver:

er også selv rigtig trist, da jeg nok ved meget ligger ved mig selv kan bare ikke komme ud over lige dén kant der hedder : ingen brok, ingen hyleri, ingen selvmillidenhed mv.

jeg håber nu hvor jeg har booket hele weekenden op kun med mine drenge kan give et nyt perspektiv da jeg måske har brugt manden lidt for meget som klippe iforhold til Milas´far og den periode inden vi mødte hinanden.

Det kan jeg godt se. så  jeg for weekenden her giver lidt mere ro på hjemmefronten.. det andet tærer alt for meget på kræfterne.. det går ikke. Op med humøret selvom det er svært

Chalala85 skriver:

Det kan jeg godt se. så  jeg for weekenden her giver lidt mere ro på hjemmefronten.. det andet tærer alt for meget på kræfterne.. det går ikke. Op med humøret selvom det er svært

tak

Når du brokker dig, hvad brokker du dig så over?

Hvad går din selvmedlidenhed ud på?

Er det nødvendigt at du brokker dig?

I tidligere forhold har jeg tit brokket mig over de kærester jeg havde. Jeg synes ikke de gjorde nok for mig af den ene eller den anden årsag. Men en af grundene til at det går godt i det her ægteskab, er fordi jeg ikke brokker mig. Jeg er tilfreds med hvad min mand gør. Jeg synes godt tingene kunne gøres anderledes og nogengange bedre. Men jeg ved han gør det bedste han kan og det er det der er forskellen. Jeg anerkender at han gør det så godt som han kan...

held og lykke