quar20 skriver:
ARH gud ja han er så...!! Men han forstår også lige at trykke på de rigtige knapper..!!
Syntes dog det er blevet lidt bedre siden han var 15måneder - for nu forstår han altså meget bedre et nej, og han forstår også meget bedre når jeg siger av eks..!!
Og det med at få ham skiftet er bare et helved 9 ud af 10 gange..!! Men vi prøver på at gøre det til en leg.. Vi tæller til 1 og 2 og 3.. Så ryger bleen af, også tæller vi igen når der skal ny på når numsen er tør efter vi har vasket ham..!! Desuden har han en bog som han selv kan nå når vi pusler så har han lyst til at læse i bog så nupper han den bare..!! Så kan vi tit redde den ved at spørger hvad han ser på..!!
Når vi spiser.. Amen i guder et svineri vi kan have fra start til slut, og sikke nogen armbevægelser han kan have sig..! desuden ender det tit med at mor her må vaske håret eller skifte trøje..!! - Vi spørger ham om han er færdig med at spise og når han så siger ja så får han en bog at læse i mens vi andre spiser færdig..!! det plejer at virke men der er altså også de dage hvor INTET virker og HELE hans verden bryder sammen over at han får stillet hans skål foran sig..!!
Syntes det kan være smadder svært at skulle vise ham at det er HELT OKAY at blive ked af det - for de forstår jo ikke hvorfor vi siger nej osv.. Det er jo nok det der er meningen med den her alder 
..!! - Men vi gør det så godt vi kan, og vi forsøger eks. at vise ham noget andet hvis vi ikke vil have han gør det han er igang med..!! Den virker til tider..!!
Du skal ikke undervurdere hvor meget han forstår.
Min store pige på 21 måneder er meget langt fremme sprogligt (min kusine arbejder med børns sproglige udvikling og hun ville vurdere hende til at være omkring 2½ rent sprogligt) og hun forstår rigtigt meget. Det kan vi se fordi hun jo fortæller os det - jeg sidder ofte paf tilbage efter hun - igen - er kommet til en konklusion hvor jeg bare tænker.. hvor pokker kom DEN fra??! 
Min pointe er at hun kan give os feedback og fortælle os ting, fx når hun bliver ked af det når man sætter maden foran hende er det ofte fordi hun vil have noget andet, eller havde forventet noget andet. Og hun forstår når jeg siger til hende at det altså er det vi skal have til aftensmad, og at hun skal smage på det. Hvis hun så ikke har lyst til at spise det, får hun et stykke rugbrød med leverpostej (det er altid det samme - det drejer sig om at hun skal have noget at spise, ikke at det skal være en vane at hun vil have noget andet, derfor er det en kedelig leverpostejs mad).
Hun kan også sagtens forstå at hun skal sidde pænt og spise pænt. Det svineri der kommer fordi hun mangler noget motorik tager vi med, men det der med at sidde og smide med maden, dyppe gaflen i saftevandet osv, får hun at vide at det kan hun godt stoppe - det giver vi ikke at se på.
I den alder tror jeg det er vigtigt at der er klare grænser - selvfølgeligt indenfor barnets formåen - men vi er de voksne, så vi bestemmer! Jeg skal ikke forklare hende at grunden til at hun skal sidde pænt på stolen, er at hun ellers falder ned og slår sig, hun får bare at vide at hun skal sidde pænt! Og hun skal ikke sidde og smide med maden, fordi det gider jeg ikke at se på.
