Tusind tak for svar allesammen 
Hvor er i søde.
Ligegyldigt hvor ondt jeg havde, ville jeg nok alligevel give lyd herinde, men det kunne i jo ikke vide
Glemte at skrive at jeg i søndags blev overført til en anden afdeling på sygehuset, hvor der skulle undersøges om jeg var en af dem, der dannede for meget urin og som også fremkalder en ekstrem tørst. Kan ikke huske hvad de kaldte den lidelse. Men det gik ud på at jeg overhovedet intet måtte drikke i 24 timer, og ikke måtte få noget mad der indeholdte væske. Skulle så have taget blodprøver 3 gange på det døgn, hvor jeg skulle ligge fladt ned 1 time før hver blodprøve. Jeg får svar pr. brev hvad resultatet af den undersøgelse er blevet. Men det var hårdt....jeg kunne ikke sluge mine piller, for kan absolut ikke sluge piller uden at måtte drikke. Så jeg lå med store smerter i benene hele det døgn. Tørsten var ulidelig, følte mig tør i hals, mund og læber. Jeg fik kraftig hovedpine, kvalme og svimmelhed....og det gjorde det bestemt ikke bedre af at mit blodtryk er for lavt, ligger på 90/60, så svimmelhed har jeg jo i forvejen. Men jeg tror nu at det bare en en "dårlig vane" at jeg drikker så meget...det har jeg altid gjort. Jeg drikker et sted mellem 3-3½ liter væske i døgnet. Mit mål er så at få det ned på ca. 2½ liter i døgnet. Det bliver svært, men det skal nok lykkes.
Imorgen skal jeg hen med en henvisning hos en bandagist. Jeg har fået dropfod i venstre fod, så skal have en skinne til det, ellers vrider jeg om på foden hele tiden. Skal også have en skinne til knæet tror jeg det var, som kan stabilisere knæet. Jeg overstrækker knæet, og hvis jeg ikke gør det, ryster mit ben. Det gør det jo også svært at gå. Har lånt en dropfodsskinne hjem indtil jeg har fået lavet en skinne, men den hjælper ikke helt, da jeg vrider i knæet når jeg går, så venstre fod/ben drejer voldsomt mod højre. Nu må jeg se hvor hurtigt de kan få lavet skinnen, skal nemlig have afleveret den jeg har lånt, når jeg skal ind på sygehuset og opstarte medicin her d. 16. november. Så som tingene er lige nu, går jeg rundt med rollator indenfor, men er afhængig af min kørestol, når jeg bevæger mig udenfor hjemmet. Sådan er tingene ligenu, og på lige netop det her punkt, ved jeg at det bliver bedre igen. Har altid kunnet kæmpe mig op igen. Har selvfølgelig blivende skader, men aldrig noget der har forhindret mig i en okay mobilitet.
Jeg må op på hesten, kæmpe mig op igen, opstarte på medicin og så håbe på at det sænker min sygdom. Vil jo gerne helst kunne gå så lang tid som muligt. Jeg ved godt at min prognose ikke er den bedste, fordi jeg er en af dem med mange attacker og voldsomme attaacker i forhold til så mange andre. Men jeg vil gøre alt det der skal til for at jeg er mobil så lang tid som overhovedet muligt. Jeg kan jo være heldig at det hele pludselig går i bero, og tro mig det håb bevarer jeg også. men samtidig er jeg forberedt på det værste og er også realistisk. Nu skal jeg bare igang med genoptræningen igen og skal have ringet til min fys imorgen, så jeg kan få opstartet dette.
tak til jer alle
