Min Sted-datter :( langt....

Missi skriver:

Hey Tøser

Jeg blir simpelhen nød til at komme ud med nogen frustrationer omkring min sted-datter 

Lige for at fortælle lidt forhistorie.
Min kæreste blev meget ung far (17 år han er 35 nu) og har i dag en datter på 17. Han har været ude for en masse lort for 12 år siden, og har gjord at han ikke har været så stor en del af hendes liv i en år række.

De sidste 5 år har han så gjord alt hvad der stod i sin magt for at bygge et godt far-datter forhold op.

Når for at komme til det jeg er så trist over.

Hun blev boligløs her for 5-6 uger siden, så hende og hendes kæreste flyttede hjem til sin mor, efter lidt tid der, kom hun hjem til os og spurgte om de måtte bo her - og ja selvf. måtte de da det, selvom vi kun har en 2 værelses og 2 små børn hver anden uge. Så åbnede vi vores hjem for dem.

Vi har så været så heldige at få en lækker 4. værelses lejlighed hed fra fredag den 22. okt, og vi fik lovning på at hvertfald svigersøn vil hjælpe når han fik fri
Min steddatters mor er kommet slemt til skade med rykke og nak, så selvf. må hun der ned at hjælpe med sine mindre søskene osv. har jeg fuld forståelse for.

Her i fredags, skulle kæresten og hans drenge i legeland med noget familie, mens jeg fik flyttet nogen ting med en veninde, inden svigersøn og kæreste kom hjem, så der kun var store ting tilbage - men tror i så ikke at svigersøn svigter? nej nej han skal ned til moren som ligger med dårlig ryg, til trods for at der er en på 17 og en på 14 til at tage sig af hende.
Jeg er så af den natur at jeg syntes ikke det kan være rigtigt at svigte på den måde, så det skriver jeg selvf. til svigersøn, og så bryder helvede ellers bare løs - Sted-datter går helt amok over at, råber og skriger, og kalder mig diverse ting i telefonen over for min kæreste, som er lige så rystet og skuffet som mig.
Min kæreste ber dem om at finde et andet sted at sove fredag til lørdag, da lejligheden skal tømmes.

De kommer og henter deres ting og vi får beskeden om at de flytter hjem til hendes mor igen samtidig er hun virkelig grov over for os. Hun var virkelig, utaknemlig, barnlig og uhøflig på alle måder.

Vi har så ikke hørt noget fra dem siden fredag aften, før i dag, hvor hun skrev til mig på facebook.
Jeg blev virkelig svinet til, og det samme gjorde min kæreste, men alt hendes tempraman gik ud over mig

F.eks
- Du og dit skide agkom blir aldrig en del af min familie
- Vil gøre alt i min magt for at far forlader dig, vil ikke se ham igen så længe du er i hans liv.

Jeg har aldrig været andet end sød over for hende, og vi har fået et godt bånd til hinanden, og har kunne snakke om rigtige mange ting, så det er ikke fordi vores forhold til hinanden har været akavet på noget tidspunkt.
Men da det var mig som sagde min/vores mening om hendes opførelses over for os, så er det mig der skal svines til på så grov en måde at man sider helt mundlam tilbage.

Ved ikke hvor jeg skal slutte og om i overhovedet kan finde hovede og hale i det jeg skriver, er så rystet, skuffet og enormt chokket over det udfald alt det har fået.

Er jeg helt forkert på det? er vi helt forkert på den at vi kan blive skuffet over den behandling hun/de giver os?

Kram

Jeg synes det er en vigtig faktor at sted-datteren er et BARN

Derudover har hun skulle undvære hendes egen far fordi han ikke kunne opføre sig ordentlig i en periode

Derudover så ser hun nu at hendes far er igang med at lave en ommer - starte en ny familie hvor han er fuldt til stede.

Jeg kan sagtens forstå at du ikke vil svines til, men måske var det heller ikke dig, der skulle tage kampen da i flyttede, men netop faren

Jeg synes ikke man som far kan sige "der er grænser for hvad man vil fine sig i" - han er FAR og det er et kæmpe ansvar og det kan være at datteren føler at hun bliver nødt til at teste alting fordi hun ikke føler at faren vitterligt 100% elsker hende.

Jeg forstår sagtens jeres frustration, men jeg synes det hele lyder som en ung pige, der har det virkelig svært. 

Det er bare min holdning, jeg kan sagtens forstå at det må være en rigtig svær situation I også står i, synes bare det er forkert bare at vende hende ryggen

Giraffen skriver:

Jeg synes det er en vigtig faktor at sted-datteren er et BARN

Derudover har hun skulle undvære hendes egen far fordi han ikke kunne opføre sig ordentlig i en periode

Derudover så ser hun nu at hendes far er igang med at lave en ommer - starte en ny familie hvor han er fuldt til stede.

Jeg kan sagtens forstå at du ikke vil svines til, men måske var det heller ikke dig, der skulle tage kampen da i flyttede, men netop faren

Jeg synes ikke man som far kan sige "der er grænser for hvad man vil fine sig i" - han er FAR og det er et kæmpe ansvar og det kan være at datteren føler at hun bliver nødt til at teste alting fordi hun ikke føler at faren vitterligt 100% elsker hende.

Jeg forstår sagtens jeres frustration, men jeg synes det hele lyder som en ung pige, der har det virkelig svært. 

Det er bare min holdning, jeg kan sagtens forstå at det må være en rigtig svær situation I også står i, synes bare det er forkert bare at vende hende ryggen

Enig

Giraffen skriver:

Jeg synes det er en vigtig faktor at sted-datteren er et BARN

Derudover har hun skulle undvære hendes egen far fordi han ikke kunne opføre sig ordentlig i en periode

Derudover så ser hun nu at hendes far er igang med at lave en ommer - starte en ny familie hvor han er fuldt til stede.

Jeg kan sagtens forstå at du ikke vil svines til, men måske var det heller ikke dig, der skulle tage kampen da i flyttede, men netop faren

Jeg synes ikke man som far kan sige "der er grænser for hvad man vil fine sig i" - han er FAR og det er et kæmpe ansvar og det kan være at datteren føler at hun bliver nødt til at teste alting fordi hun ikke føler at faren vitterligt 100% elsker hende.

Jeg forstår sagtens jeres frustration, men jeg synes det hele lyder som en ung pige, der har det virkelig svært. 

Det er bare min holdning, jeg kan sagtens forstå at det må være en rigtig svær situation I også står i, synes bare det er forkert bare at vende hende ryggen

Puha du rammer lige plet, og det er os mange af de ting som går gennem hendes hovede VED jeg da jeg har snakket med hende om det før alt det her skete, det har været svært for hende at se sin far starte på ny familie osv, men i tiderens morgen prøvede han osse at komme tilbage i hendes liv ( moren og kim blev uvenner da hun var 3-4 år, og hun forbod ham så at se hende, og derefter røg han ud i en masse lort, som osse skyldes en hård barndom) men moren kæmpede mod kim, det kan datteren ikke helt se, da hun stadig var meget lille, og fik så tillades til at kontakte kim da hun blev 10 eller der omkring, og siden da har kim virkelig prøvet at få hende med i alt, og var os før han fik sine andre 2 børn.

Jeg skulle måske ikke have taget kampen op den dag, men det hele startede jo i bund og grund med at hendes kæreste svigtede os midt i en flytning, og sagde til hende at jeg havde fuld forståelse for at hun ikke kunne komme... Hun har altid taget det meget tungt hvis man kom imod hendes kæreste, og kutter alt og alle der er imod ham, selv hendes mor og den side af familien. Hun har flere gange boet ved kim i en kortere periode fordi moren ikke kunne lide kæresten osv osv osv.

Lige siden alt det rod med den flytning skete har kim prøvet at være sød og venlig over for hende, og har taget snakken med hende, og jeg har sågar osse snakket med hende, hvor hun ringede til mig. Men det hele kørte i vasken igen, og du er vi blot en sædselle og en klam so.

kram

Missi skriver:

Hey Tøser

Jeg blir simpelhen nød til at komme ud med nogen frustrationer omkring min sted-datter 

Lige for at fortælle lidt forhistorie.
Min kæreste blev meget ung far (17 år han er 35 nu) og har i dag en datter på 17. Han har været ude for en masse lort for 12 år siden, og har gjord at han ikke har været så stor en del af hendes liv i en år række.

De sidste 5 år har han så gjord alt hvad der stod i sin magt for at bygge et godt far-datter forhold op.

Når for at komme til det jeg er så trist over.

Hun blev boligløs her for 5-6 uger siden, så hende og hendes kæreste flyttede hjem til sin mor, efter lidt tid der, kom hun hjem til os og spurgte om de måtte bo her - og ja selvf. måtte de da det, selvom vi kun har en 2 værelses og 2 små børn hver anden uge. Så åbnede vi vores hjem for dem.

Vi har så været så heldige at få en lækker 4. værelses lejlighed hed fra fredag den 22. okt, og vi fik lovning på at hvertfald svigersøn vil hjælpe når han fik fri
Min steddatters mor er kommet slemt til skade med rykke og nak, så selvf. må hun der ned at hjælpe med sine mindre søskene osv. har jeg fuld forståelse for.

Her i fredags, skulle kæresten og hans drenge i legeland med noget familie, mens jeg fik flyttet nogen ting med en veninde, inden svigersøn og kæreste kom hjem, så der kun var store ting tilbage - men tror i så ikke at svigersøn svigter? nej nej han skal ned til moren som ligger med dårlig ryg, til trods for at der er en på 17 og en på 14 til at tage sig af hende.
Jeg er så af den natur at jeg syntes ikke det kan være rigtigt at svigte på den måde, så det skriver jeg selvf. til svigersøn, og så bryder helvede ellers bare løs - Sted-datter går helt amok over at, råber og skriger, og kalder mig diverse ting i telefonen over for min kæreste, som er lige så rystet og skuffet som mig.
Min kæreste ber dem om at finde et andet sted at sove fredag til lørdag, da lejligheden skal tømmes.

De kommer og henter deres ting og vi får beskeden om at de flytter hjem til hendes mor igen samtidig er hun virkelig grov over for os. Hun var virkelig, utaknemlig, barnlig og uhøflig på alle måder.

Vi har så ikke hørt noget fra dem siden fredag aften, før i dag, hvor hun skrev til mig på facebook.
Jeg blev virkelig svinet til, og det samme gjorde min kæreste, men alt hendes tempraman gik ud over mig

F.eks
- Du og dit skide agkom blir aldrig en del af min familie
- Vil gøre alt i min magt for at far forlader dig, vil ikke se ham igen så længe du er i hans liv.

Jeg har aldrig været andet end sød over for hende, og vi har fået et godt bånd til hinanden, og har kunne snakke om rigtige mange ting, så det er ikke fordi vores forhold til hinanden har været akavet på noget tidspunkt.
Men da det var mig som sagde min/vores mening om hendes opførelses over for os, så er det mig der skal svines til på så grov en måde at man sider helt mundlam tilbage.

Ved ikke hvor jeg skal slutte og om i overhovedet kan finde hovede og hale i det jeg skriver, er så rystet, skuffet og enormt chokket over det udfald alt det har fået.

Er jeg helt forkert på det? er vi helt forkert på den at vi kan blive skuffet over den behandling hun/de giver os?

Kram

Øhh hun er teenager.. og nej det er bestemt ikke en okey opførsel, men hun er jo ikke vred fordi du siger at han ikke kan være det bekendt.. din kæreste vælger din side/jeres side, igen hun er teenager, og har sikkert også følt sig svigtet af hendes far (selvom det måske ikke har været hans hensigt) og nu skal HENDES far være far igen, og skal have et nyt barn - hun bliver overflødig (det kan i hvert fald være nogle af de inddirekte følelser der kom op til overfladen.. giver det mening..??

Men det er meget tydeligt at det i hvert fald ikke handlede om det du sagde til kæresten, men mere hvad det repræsentere for hende..  

Missi skriver:

Puha du rammer lige plet, og det er os mange af de ting som går gennem hendes hovede VED jeg da jeg har snakket med hende om det før alt det her skete, det har været svært for hende at se sin far starte på ny familie osv, men i tiderens morgen prøvede han osse at komme tilbage i hendes liv ( moren og kim blev uvenner da hun var 3-4 år, og hun forbod ham så at se hende, og derefter røg han ud i en masse lort, som osse skyldes en hård barndom) men moren kæmpede mod kim, det kan datteren ikke helt se, da hun stadig var meget lille, og fik så tillades til at kontakte kim da hun blev 10 eller der omkring, og siden da har kim virkelig prøvet at få hende med i alt, og var os før han fik sine andre 2 børn.

Jeg skulle måske ikke have taget kampen op den dag, men det hele startede jo i bund og grund med at hendes kæreste svigtede os midt i en flytning, og sagde til hende at jeg havde fuld forståelse for at hun ikke kunne komme... Hun har altid taget det meget tungt hvis man kom imod hendes kæreste, og kutter alt og alle der er imod ham, selv hendes mor og den side af familien. Hun har flere gange boet ved kim i en kortere periode fordi moren ikke kunne lide kæresten osv osv osv.

Lige siden alt det rod med den flytning skete har kim prøvet at være sød og venlig over for hende, og har taget snakken med hende, og jeg har sågar osse snakket med hende, hvor hun ringede til mig. Men det hele kørte i vasken igen, og du er vi blot en sædselle og en klam so.

kram

jeg tror virkelig i skal gøre alt hvad i kan for ikke at lade ordene komme for nært, hun mener det jo ikke

Og tænker det kan være hun er så beskyttende omkring hendes kæreste, fordi han er en af de få ting hun 100% kan regne med?(og med det mener jeg hvad HUN føler og ikke hvordan fakta har været)

Som sagt kan jeg sagtens forstå at det er pisse hårdt, men hvor jeg bare synes at alt hvad I siger om hende stråler af ensomhed, angst, sorg, svigt og mange andre hårde ting, som hun oplever det. Igen prøver jeg ikke at sige at I er dårlige mennesker, for det tror jeg bestemt ikke, men man bliver nødt til at tage udgangspunkt i hvordan hun føler det. Selvfølgelig skal man heller ikke servere alt på et sølvfad, men det lyder ikke til hun har haft det let og som 17-årig er man virkelig sårbar

Giraffen skriver:

jeg tror virkelig i skal gøre alt hvad i kan for ikke at lade ordene komme for nært, hun mener det jo ikke

Og tænker det kan være hun er så beskyttende omkring hendes kæreste, fordi han er en af de få ting hun 100% kan regne med?(og med det mener jeg hvad HUN føler og ikke hvordan fakta har været)

Som sagt kan jeg sagtens forstå at det er pisse hårdt, men hvor jeg bare synes at alt hvad I siger om hende stråler af ensomhed, angst, sorg, svigt og mange andre hårde ting, som hun oplever det. Igen prøver jeg ikke at sige at I er dårlige mennesker, for det tror jeg bestemt ikke, men man bliver nødt til at tage udgangspunkt i hvordan hun føler det. Selvfølgelig skal man heller ikke servere alt på et sølvfad, men det lyder ikke til hun har haft det let og som 17-årig er man virkelig sårbar

Jeg er helt enig osse det med hendes kæreste. At der er grunde til at hun beskytter ham.

Og vi har os snakket om at nu reager hun som hun gør, den dag hun kommer og vil tilbage i kims liv, er hun velkommen, selvfølgelig har kim et behov for at få snakket om alt det her, og det syntes jeg så osse hun skal være stor nok til, den dag hun vælger at "tilgive" os.

Han ser meget sort og hvidt på det, men tror jeg er en mands måde at ligge låg på sine følser, men ja han elsker jo den tøs, men han vil heller ikke finde sig i at hun bruger ting imod ham, som han ikke har haft nogen skyld i, og det forstår jeg godt, og jeg tror det er derfor at han skriver at der er en grænse for hvad han vil finde sig i hvis du kan følge mig?

kram og go jul

Missi skriver:

Jeg er helt enig osse det med hendes kæreste. At der er grunde til at hun beskytter ham.

Og vi har os snakket om at nu reager hun som hun gør, den dag hun kommer og vil tilbage i kims liv, er hun velkommen, selvfølgelig har kim et behov for at få snakket om alt det her, og det syntes jeg så osse hun skal være stor nok til, den dag hun vælger at "tilgive" os.

Han ser meget sort og hvidt på det, men tror jeg er en mands måde at ligge låg på sine følser, men ja han elsker jo den tøs, men han vil heller ikke finde sig i at hun bruger ting imod ham, som han ikke har haft nogen skyld i, og det forstår jeg godt, og jeg tror det er derfor at han skriver at der er en grænse for hvad han vil finde sig i hvis du kan følge mig?

kram og go jul

 

ja det ka jeg godt

Rigtig go jul til jer også og Tær for at I finder ud af det allesammen

Kan godt forstå at du bliver ked.. 17 år - puha det er også en slem alder (mht drama)

Men du har ikke gjort noget forkert - syntes jeg!

Jeg vil altså lige sige at det med at man skal støtte dem hundred procent osv.. det er jeg ikke helt enig i.. det er grænser for hvad man skal finde sig i..

Men er også enig i at han skal ikke glemme at han ikke har været der i hendes barndom og hun har sikkert følt svigt i forhold til det.