Hey Tøser
Jeg blir simpelhen nød til at komme ud med nogen frustrationer omkring min sted-datter 
Lige for at fortælle lidt forhistorie.
Min kæreste blev meget ung far (17 år han er 35 nu) og har i dag en datter på 17. Han har været ude for en masse lort for 12 år siden, og har gjord at han ikke har været så stor en del af hendes liv i en år række.
De sidste 5 år har han så gjord alt hvad der stod i sin magt for at bygge et godt far-datter forhold op.
Når for at komme til det jeg er så trist over.
Hun blev boligløs her for 5-6 uger siden, så hende og hendes kæreste flyttede hjem til sin mor, efter lidt tid der, kom hun hjem til os og spurgte om de måtte bo her - og ja selvf. måtte de da det, selvom vi kun har en 2 værelses og 2 små børn hver anden uge. Så åbnede vi vores hjem for dem.
Vi har så været så heldige at få en lækker 4. værelses lejlighed hed fra fredag den 22. okt, og vi fik lovning på at hvertfald svigersøn vil hjælpe når han fik fri
Min steddatters mor er kommet slemt til skade med rykke og nak, så selvf. må hun der ned at hjælpe med sine mindre søskene osv. har jeg fuld forståelse for.
Her i fredags, skulle kæresten og hans drenge i legeland med noget familie, mens jeg fik flyttet nogen ting med en veninde, inden svigersøn og kæreste kom hjem, så der kun var store ting tilbage - men tror i så ikke at svigersøn svigter? nej nej han skal ned til moren som ligger med dårlig ryg, til trods for at der er en på 17 og en på 14 til at tage sig af hende.
Jeg er så af den natur at jeg syntes ikke det kan være rigtigt at svigte på den måde, så det skriver jeg selvf. til svigersøn, og så bryder helvede ellers bare løs - Sted-datter går helt amok over at, råber og skriger, og kalder mig diverse ting i telefonen over for min kæreste, som er lige så rystet og skuffet som mig.
Min kæreste ber dem om at finde et andet sted at sove fredag til lørdag, da lejligheden skal tømmes.
De kommer og henter deres ting og vi får beskeden om at de flytter hjem til hendes mor igen samtidig er hun virkelig grov over for os. Hun var virkelig, utaknemlig, barnlig og uhøflig på alle måder.
Vi har så ikke hørt noget fra dem siden fredag aften, før i dag, hvor hun skrev til mig på facebook.
Jeg blev virkelig svinet til, og det samme gjorde min kæreste, men alt hendes tempraman gik ud over mig
F.eks
- Du og dit skide agkom blir aldrig en del af min familie
- Vil gøre alt i min magt for at far forlader dig, vil ikke se ham igen så længe du er i hans liv.
Jeg har aldrig været andet end sød over for hende, og vi har fået et godt bånd til hinanden, og har kunne snakke om rigtige mange ting, så det er ikke fordi vores forhold til hinanden har været akavet på noget tidspunkt.
Men da det var mig som sagde min/vores mening om hendes opførelses over for os, så er det mig der skal svines til på så grov en måde at man sider helt mundlam tilbage.
Ved ikke hvor jeg skal slutte og om i overhovedet kan finde hovede og hale i det jeg skriver, er så rystet, skuffet og enormt chokket over det udfald alt det har fået.
Er jeg helt forkert på det? er vi helt forkert på den at vi kan blive skuffet over den behandling hun/de giver os?
Kram