Burde det være nemmere at adoptere?

L_K skriver:

Jeg er helt enig. Min kæreste og jeg snakker tit om det der, fordi dt måske en dag er mit ønske at adoptere.

jeg kan sagtens selv få børn, men ville alligevel gerne adoptere det sidste barn, for at hjælpe både ham/hende og mig selv.

Men for det første koster det R...... ud af bukserne og så må man ikke dit og så må man ikke dat.

Helt ærligt. Tænk på hvad man kan byde barnet i forhold til hvor og hvordan det lever inden adoptionen....

Jeg synes det er skont du onsker maaske at adoptere.

Men jeg synes det er en forkert grund at adoptere fordi 'man onsker at hjaelpe barnet'... Det er bare ikke det bedste grundlag at ville adoptere synes jeg.  Det gor mig lidt utilpas naar folk (i bedste mening ved jeg godt) ofte siger til mig 'hvor er jeres son heldig' at blive adopteret af jer'. Og nej, VI er de heldige. Vi har valgt ham og han har ikke faaet noget valg. Vores son ved bedst selv om han synes han har vaeret heldig naar han vokser op. Det bor vaere noget han selv vurderer.

Jeg synes man skal kun adoptere fordi man onsker sig dette barn p.g.a barnet og ikke fordi man har en ide om at hjaelpe det. Jeg tror bare ikke det er sundt for et barn at vokse op med det haengende over hovedet.

- skriver:

Så firkantet kan du ikke stille det op, for man adoptere ikke, hvis man ikke ønsker det, samt hvis man ikke ønsker barnet...

Vi vil også gerne adoptere for at give barnet en bedre opvækst end hvad der er lagt op til, men absolut også for at fuldende vores familie. 

Vi kan selv få børn, meget let endda, men et adopteret barn ville være prikken over iét og elsket som de andre børn. 

 

Jeg har dog bare hørt fra flere steder man ikke må adoptere når man kan få børn selv.

Jeg synes ikke det jeg skriver er firkantet og folk adopterer for mange forskellige grunde. Jeg tror ikke du eller jeg kan sige hvorfor folk vaelger adoptere.

Søddepødde skriver:

Der er noget jeg længe har tænkt over, og det er at jeg synes det er alt for svært for folk at blive godkendt til adoption.

Så forleden en udsendelse, hvor der var et par der ønskede at adoptere, og de fik afslag fordi kvinden havde en ifølge hende en mild gigtsygdom, som ikke påvirkede hendes hverdag.

Svaret var at hvis de blev skilt kunne manden søge som eneforsørger, og så kunne de blive gift igen senere......

Jeg mener, hvorfor er det lige at det vil være bedre for et barn kun at have en far, istedet for en mor som måske bliver syg senere hen.

Selvfølgelig skal alle og enhver ikke kunne adoptere. Jeg har kronisk svær depression, og bør ikke kunne adoptere, da jeg højst sandsynligt ikke vil kunne give barnet det det behøver. (Også derfor jeg har valgt ikke at få børn) men jeg synes bare reglerne er alt for firkantede.

Der sidder så mange børn rundt om i verden som skriger efter en familie. Jeg tror da hellere de vil være i en familie hvor moren måske/måske ikke bliver syg senere i livet, end rådne op på et børnehjem i Kina fx.

Hvad synes I?

vil bare svare kort JA, hvis man kan tage sig af det barn man får

- skriver:

Kan vi nok ikke...

Men den mest alm er vel fordi man ikke selv kan få.

Men uanset om du selv får børn eller adoptere er det en egoistisk beslutning. 

Ja, det er jeg enig i

Søddepødde skriver:

Der er noget jeg længe har tænkt over, og det er at jeg synes det er alt for svært for folk at blive godkendt til adoption.

Så forleden en udsendelse, hvor der var et par der ønskede at adoptere, og de fik afslag fordi kvinden havde en ifølge hende en mild gigtsygdom, som ikke påvirkede hendes hverdag.

Svaret var at hvis de blev skilt kunne manden søge som eneforsørger, og så kunne de blive gift igen senere......

Jeg mener, hvorfor er det lige at det vil være bedre for et barn kun at have en far, istedet for en mor som måske bliver syg senere hen.

Selvfølgelig skal alle og enhver ikke kunne adoptere. Jeg har kronisk svær depression, og bør ikke kunne adoptere, da jeg højst sandsynligt ikke vil kunne give barnet det det behøver. (Også derfor jeg har valgt ikke at få børn) men jeg synes bare reglerne er alt for firkantede.

Der sidder så mange børn rundt om i verden som skriger efter en familie. Jeg tror da hellere de vil være i en familie hvor moren måske/måske ikke bliver syg senere i livet, end rådne op på et børnehjem i Kina fx.

Hvad synes I?

Jeg syntes også det burde være lettere. Selvfølgelig skal der være skarpe regler, men alt med måde vel..

Har hørt mange der siger, at man f.eks. skal have røven ud af bukserne med penge for at få lov til at adoptere.

Havde forresten engang en kæreste som var adopteret, dog stadig dansk. Og det var såmen ligesom det skulle være. Desværre gik hans mor hen og døde af kræft, trods hun ellera altid havde været lige så rask som mange andre. Mener med dette lille citat at man jo godt kan leve et langt og godt liv, på trods af nogen "små-sygdomme. For højt blodtryk og sådanne, man ved jo aldrig hvad der sker og ikke sker.. Det vigtigste må vel være at børnene får det godt. Man kan ikke beskytte alle mod alt og alle.

Og tænker også at når man kan bruge så mange penge på folk som ikke selv kan få børn - måske på trods af ekstrem fedme, sukkersyge og andet, ( uden at træde på nogen håber jer ), som også er en alvorlig og kritisk sygdom. Kan det i hvert fald blive til. Hvorfor skal samfundet så være så skide nærrige med at gøre forældre lykkelige, og sørge hurtigere for at små børn for et godt liv...!!!

Syntes det er uretfærdigt..

Sunflower skriver:

Det er det par i QTV du hentyder til ik? Jeg har så ondt af de 2. De skulle bare have lov at have det barn!! Så mit svar er ja, jeg synes kravene trænger til en lille oprydning.

Hvis vi nogensinde når så vidt som til at adoptere håber vi da, at det vil gå uden problemer...

Jo jeg tror faktisk det var i QTV. Var bare ikke lige sikker.

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Ja, jeg synes faktisk det burde være nemmere. Synes der er lidt for mange restriktioner på hvilke sygdomme man IKKE må have for at få lov at adoptere.

I forvejen er der rigtig mange krav til plads, økonomi osv. Hvilket der også skal være. Men lidt lempelse på området  ville ikke gøre noget synes jeg.

Når man lægger så meget vægt på ting som økonomi, plads osv plus at det er så dyrt at adoptere, så får man vel også tit adoptivforældre som er nødt til at arbejde meget for at tjene disse penge. Det er jo ikke materielle ting disse børn (eller nogen børn) har brug for. Men forældre med psykisk overskud og kærlighed.

Men som nogen nævner, så er det de lande børnene kommer fra som sætter reglerne, så der kan nok ikke gøres så meget herhjemme. Men der burde virkelig komme noget dialog mellem landene, sådan at flere kunne blive adopteret.

Man burde kigge på selve menneskene og se hvad de som personer kan tilbyde, og så tage lidt lettere på de fysiske rammer.

Kan vi nok ikke...

Men den mest alm er vel fordi man ikke selv kan få.

Men uanset om du selv får børn eller adoptere er det en egoistisk beslutning. 

Så kan man jo sige at alt er egoistisk i denne verden næsten..?  

Men kan godt fælge dig, det er slet ikke det  Syntes bare ikke man kan sige vi er egoistiske vi vil have børn. Vi er jo også dyr, og dyr tænker "kun" på overlevelse. Sex og mad. Vi er bare lidt mere avanceret dyr, og kan derfor have følelserne med.. Hvorfor vil de fleste ellers have børn?, det ligger til vores natur at formere os.  Men syntes da også det ville være synd at denne dejlige verden skulle gå til, og ikke opleves - bare fordi vi er egoistiske. ??  Jeg er da glad for at være født.. hehe.. Ville ikke bytte mig fra ikke at være det i hvert fald..

Og at adoptere syntes jeg da SLET ikke er egoistisk.. Når nu børn er blevet født, om de vil det eller ej. Kan man så ikke ligeså godt få det bedste ud af det..??

Søddepødde skriver:

Der er noget jeg længe har tænkt over, og det er at jeg synes det er alt for svært for folk at blive godkendt til adoption.

Så forleden en udsendelse, hvor der var et par der ønskede at adoptere, og de fik afslag fordi kvinden havde en ifølge hende en mild gigtsygdom, som ikke påvirkede hendes hverdag.

Svaret var at hvis de blev skilt kunne manden søge som eneforsørger, og så kunne de blive gift igen senere......

Jeg mener, hvorfor er det lige at det vil være bedre for et barn kun at have en far, istedet for en mor som måske bliver syg senere hen.

Selvfølgelig skal alle og enhver ikke kunne adoptere. Jeg har kronisk svær depression, og bør ikke kunne adoptere, da jeg højst sandsynligt ikke vil kunne give barnet det det behøver. (Også derfor jeg har valgt ikke at få børn) men jeg synes bare reglerne er alt for firkantede.

Der sidder så mange børn rundt om i verden som skriger efter en familie. Jeg tror da hellere de vil være i en familie hvor moren måske/måske ikke bliver syg senere i livet, end rådne op på et børnehjem i Kina fx.

Hvad synes I?

Jeg er enig med dig! Jeg kender nogen som fik afslag på adoption indtil hun havde tabt sig 15 kilo... da hun havde tabt sig de 15 kilo, ville de have hun skulle tabe sig yderligere. Da de var tilfredse med vægten var hun ifølge dem for gammel... Synes simpelthen det er for meget.

Selvfølgelig skal man være påpasselig med ikke at sende et barn hen til nogen der har dom for pædofili, er misbruger eller noget andet som kan være belastende for barnet... Men det med at folk kan dø af anlæg for diverse sygdomme, fedme eller andet det er altså lidt langt ude... For det kan man jo aldrig garantere uanset... og fede mennesker får da osse biologiske børn, så det ser jeg ikke det store problem i.