sig mig, venter du dig igen?

Vinker skriver:

Det er da det mest deprimerende at få at vide - eller måske blot det spark bagi man faktisk har brug for....

Jeg har også selv et rigtig træls problem med maven - Det irriterer mig grænseløst, men alligevel ikke nok til at tage mig sammen.... Det holder aldrig mere end en dag og så synder jeg igen.

Dog har jeg nu fast besluttet mig på at begynde at løbe - nok kun liiiige ind til det går op for mig hvilken dårlig form jeg egentlig er endt i. Puha det skal jo nødig være for hårdt. Det kan umuligt være sundt!!???

Vi må stå sammen og gøre noget ved problemet - Come on girls eller ska jeg sige mamas

har også i dag besluttet mig for at begynde at løbe igen og vil ud og investere i et par løbesko senere i dag. skal vi træne sammen?

Milka skriver:

har også i dag besluttet mig for at begynde at løbe igen og vil ud og investere i et par løbesko senere i dag. skal vi træne sammen?

God ide Camilla - det er bare med at komme i gang og gøre noget istedet for bare at sætte sig ned og tude over det. har lige oprettet en tråd der hedder "slankeklubben"

Vinker skriver:

God ide Camilla - det er bare med at komme i gang og gøre noget istedet for bare at sætte sig ned og tude over det. har lige oprettet en tråd der hedder "slankeklubben"

men hvorfor er det så svært at komme igang?? det er jo meget nemmere at sidde og spise småkager (som jeg gør nu) og have ondt af sig selv

Milka skriver:

men hvorfor er det så svært at komme igang?? det er jo meget nemmere at sidde og spise småkager (som jeg gør nu) og have ondt af sig selv

Vi har det med at give op før vi har begyndt. Rigtig motion gør jo ondt og vi synes det er såååå synd for os - ynk ynk ynk.... Og så er alle begyndelser jo svært. Men det er bare indtil vi kommer ind i en god rytme, og bare kommer lidt i form og rigtig får blod på tanden - der ER bare langt derhen og de søde sager mm (samt dovenskaben er jo så nemme at ty til...)

hvorfor er vi så onde ved os selv???

Vinker skriver:

Vi har det med at give op før vi har begyndt. Rigtig motion gør jo ondt og vi synes det er såååå synd for os - ynk ynk ynk.... Og så er alle begyndelser jo svært. Men det er bare indtil vi kommer ind i en god rytme, og bare kommer lidt i form og rigtig får blod på tanden - der ER bare langt derhen og de søde sager mm (samt dovenskaben er jo så nemme at ty til...)

hvorfor er vi så onde ved os selv???

det er jo faktisk et rigtigt relevant spørgsmål, det der.

jeg læste i en bog om madvaner at man skal tænke på sin krop som man tænker på sit barns krop, og behandle det ligeså kærligt og omsorgsfuldt. fx ville jeg jo ikke sidde og hælde den ene brunkage efter den anden i lilja hvis hun var her nu, vel?

Milka skriver:

det er jo faktisk et rigtigt relevant spørgsmål, det der.

jeg læste i en bog om madvaner at man skal tænke på sin krop som man tænker på sit barns krop, og behandle det ligeså kærligt og omsorgsfuldt. fx ville jeg jo ikke sidde og hælde den ene brunkage efter den anden i lilja hvis hun var her nu, vel?

Brunkage?Er der kommet brunkager????JAAAAAAAH,DET ER JUUUUUUUL!

Aj,sorry,det har overhovedet ikke noget med dit indlæg at gøre,men det er bare så stort et øjeblik for en julefreak som mig,allerførste gang man ser brunkagerne og pebernødderne i butikkerne.Nu glæder jeg mig rigtig meget til at skulle handle i eftermiddag

Milka skriver:

det er jo faktisk et rigtigt relevant spørgsmål, det der.

jeg læste i en bog om madvaner at man skal tænke på sin krop som man tænker på sit barns krop, og behandle det ligeså kærligt og omsorgsfuldt. fx ville jeg jo ikke sidde og hælde den ene brunkage efter den anden i lilja hvis hun var her nu, vel?

Mmmm brunkager, suk :p

I mandags startede jeg ud med at sige til mig selv at jeg ingen søde sager skulle ha. det er slut, men selvom jeg spiste en del mad den dag (de rigtige ting) så blev jeg ved med at føle mig sulten, men inderst inde vidste jeg godt det ikke var sult, men blot fordi jeg hungerede efter SUKKER. Jeg var ved at gå ud af mit gode skind. Endte med at spise lidt peanuts. Normalt ville jeg proppe håndfulde i munden men sagde til mig selv at jeg kun måtte spise en halv af gangen og den skulle være helt væk i munden inden jeg tog en ny. Det hjalp lidt.

Tirsdag gik ok, men noget siger mig at jeg syndede. husker bare ikk med hvad

Onsdag gik det galt; spiste et stort stykke kage med flødeskum - hvorfor? fordi jeg ikke holdt mig selv i kort snor. Den kage blev min frokost. bare ikke godt!

torsdag var jeg i mødregruppe og spiste 2 træstammer og en stor kiks.

Nu sidder jeg her fredag formiddag og er vildt sulten, men stræffer mig selv ved ikke at ha fået morgenmad - hvorfor er man så ond ved sig selv??????????????????? fatter det ikke