Største skræk??

B&J skriver:

Min største skræk er døden jeg kan slet ikke få den ind i hovede og når jeg tænker på det kan jeg give mig til af tude jeg er så bange for den og har jeg altid været

Jeg er faktisk også meget bange for døden, men kom alligevel til og snakke om det forleden med manden - så noget i fjernsynet, som fik mig lidt på andre tanker; når man blir´ ældre, mon ikke man så kommer til og acceptere det? Vi ved jo alle at vi skal dø, men jo yngre man er, jo mere bange er vi, tror jeg. Og som sagt, når vi blir´ ældre, kan vi måske ikke lide det, men vi kommer da til og acceptere det.

Er næsten sikker på at når jeg er blevet en 80-90 år, så er jeg klar til det

hc=k skriver:

Sådan har jeg også haft det og det jeg var mest bange for var nok at alt så bare sluttede. Men nu har jeg valgt at være nidt naiv og tænke på at man da selvfølgelig bliver genfødt. Ikke som en selv, men så som en anden. Jeg tror vores sind bliver "genbrugt".

Det lyder nok tosset, men det hjælper mig meget

Naiv? Hehe, jeg har det på samme måde; jeg tror vi får en ekstra chance. Er ateist, men skulle jeg vælge en religion, valgte jeg buddisme, da de netop tror på reinkarnation

Jeg ser også døden, som at "komme hjem" - jeg har et par bedsteforældre deroppe, en svigermor og en masse venner (desværre )

BabyStella! skriver:

Jeg er faktisk også meget bange for døden, men kom alligevel til og snakke om det forleden med manden - så noget i fjernsynet, som fik mig lidt på andre tanker; når man blir´ ældre, mon ikke man så kommer til og acceptere det? Vi ved jo alle at vi skal dø, men jo yngre man er, jo mere bange er vi, tror jeg. Og som sagt, når vi blir´ ældre, kan vi måske ikke lide det, men vi kommer da til og acceptere det.

Er næsten sikker på at når jeg er blevet en 80-90 år, så er jeg klar til det

Det håber jeg virkelig af hele mit hjerte det er sådan for jeg er ikke klar og min skræk er lige så stor som da jeg var 5 men er også kun 23 men det er stadig ikke sjovt...

hc=k skriver:

Sådan har jeg også haft det og det jeg var mest bange for var nok at alt så bare sluttede. Men nu har jeg valgt at være nidt naiv og tænke på at man da selvfølgelig bliver genfødt. Ikke som en selv, men så som en anden. Jeg tror vores sind bliver "genbrugt".

Det lyder nok tosset, men det hjælper mig meget

Ja jeg har prøvet af se i de baner som dig men mit hovede vil bare ikke slippe det heldige vis er det ikke noget jeg drømmer om aldrig og har heller ikke prøvet det men tanken om ikke af være her mere miste min søn min kæreste og alle dem jeg holder af min mor dør før mig kan jeg slet ikke ha inde i hovede min bedste døde da jeg var ca 5 og savner hende over alle grænser

Edderkopper. Det er faktisk så slemt at jeg forleden dag på vej ned i netto så en edderkop kravle på Claras dyne i barnevognen hvor hun sov, men turde ikke tage den. Så blev nødt til at spørge nogle helt fremmede på vejen om de ikke ville fjerne den. 

frøer!!!!!!!!

hvis jeg ser en frø der hopper over vejen eller den er tæt på mig går jeg i sindssygt 'koma', jeg går i panik og springer højere end jeg troede jeg kunne op i kærestens arme, og skriger som om det var min død..

sjovt ser det nok ud  

og han driller mig altid når vi går tur med hunden når det lige har regnet og siger; kvaag kvaaag.. årh jeg hader det..