Største skræk??

Bare for at være nysgerrig så vil jeg da lige lave en lille runde og hører hvad Din største skræk er..

Jeg kan selv lægge ud og fortælle at min største skræk er noget så uskyldigt som mariehøns.
Det kommer sig af at jeg som lille samlede en masse i en spand med en si på. Dem stillede jeg så på mit legeværelse, men efter noget tid kom jeg så ind, spanden var væltet og der var mariehøns i hele værelset. Jeg blev så forskrækket at jeg nu 20 år senere er panisk angst for dem. Jeg har så lært mig selv ikke at vise det over for min søn eller min søstres børn for de skal jo ikke have det sådan.

hc=k skriver:

Bare for at være nysgerrig så vil jeg da lige lave en lille runde og hører hvad Din største skræk er..

Jeg kan selv lægge ud og fortælle at min største skræk er noget så uskyldigt som mariehøns.
Det kommer sig af at jeg som lille samlede en masse i en spand med en si på. Dem stillede jeg så på mit legeværelse, men efter noget tid kom jeg så ind, spanden var væltet og der var mariehøns i hele værelset. Jeg blev så forskrækket at jeg nu 20 år senere er panisk angst for dem. Jeg har så lært mig selv ikke at vise det over for min søn eller min søstres børn for de skal jo ikke have det sådan.

Tænker du på skræk eller fobi?

For min største skræk er da klart der skulle ske min datter noget.....

Men hvis det er fobi du mener så er det nok højder, elevatorer, små rum og edderkopper.........

Jeg er dødsens angst for at køre galt.... Det er sådan at når vi er ude og køre slapper jeg ikke af før vi er fremme! Specielt hvis jeg har den ene af mine børn og min mand med i bilen og ikke den anden søn... Tænk sig hvis vi kørte galt og alle sammmen døde, også efterlader jeg den ene søn helt alene... Er værst hvis det er den store som ikke er med i bilen, for han ville beder ku forstå at mor, far og lillebror aldrig mere kommer tilbage....

Eeeej jeg får helt tåre i øjne bare ved tanken!!!

Er faktisk ik mere end 1½ mdr siden vi var ved at køre galt. Min mand, Mathias og jeg skulle til ikast og derfor på motorvej og køre. Vi skal så overhale en lastbil. Da vi er oppe på siden af den begynder den pludselig at trække hen mod os... Det er så tæt at jeg kan sidde og se lastbilens forhjul i forruden (sad på pasagersædet) Det var milimeter fra han havde jordet os... Men vi får kørt HELT ind mod hælleanlæget på midten og for bremset ned, mens vi dytter helt vild og voldsomt.....

Bagefter hylede jeg, og kunne overhovedet ikke samle mig om noget som heldt. Fik sved ture og rystede som en gal...

Senere sku vi hente vores store søn i børnehaven, og da jeg så ham hylede jeg igen og kunne slet ikke slippe ham igen.....

Jeg vil også sige, jeg har en kæmpe skræk, at der skal ske min pige noget. Og af fobier, der har jeg to.

Højder, jeg går helt panik, og kan ikke tænke klart, min krop lystrer ikke, den fryser fast og jeg kan ingen ting.

Den anden fobi er klaustrofobi, og det er den værste. Jeg kan gå helt i panik bare ved tanken. Hvis folk snakker om små rum, putte hovedet under dynen, dykke eller noget andet lignende, så begynder jeg at hyperventilere. Jeg er overbevist om, at jeg ikke kan trække vejret så, og er nødt til at koncentrere mig meget om at trække vejret dybt og stille. Jeg tror simpelthen, at jeg skal dø. Per har en gang for sjovt puttet en dyne hen over mig, og nogen gange holdt mig fast for sjovt. Jeg kan ikke, jeg tror rent faktisk, at jeg skal dø så, bare ved at tænke på det nu bliver jeg dårligt. Tænk sig, at man ikke kan styre sådan noget. Jeg går også i panik, hvis en bluse sidder for stramt eller et par støvler og jeg ikke kan få dem af, så tror jeg, at jeg ikke kan trække vejret, jeg ved godt, at jeg er lidt sær.

LouiseNielsen skriver:

Jeg er dødsens angst for at køre galt.... Det er sådan at når vi er ude og køre slapper jeg ikke af før vi er fremme! Specielt hvis jeg har den ene af mine børn og min mand med i bilen og ikke den anden søn... Tænk sig hvis vi kørte galt og alle sammmen døde, også efterlader jeg den ene søn helt alene... Er værst hvis det er den store som ikke er med i bilen, for han ville beder ku forstå at mor, far og lillebror aldrig mere kommer tilbage....

Eeeej jeg får helt tåre i øjne bare ved tanken!!!

Er faktisk ik mere end 1½ mdr siden vi var ved at køre galt. Min mand, Mathias og jeg skulle til ikast og derfor på motorvej og køre. Vi skal så overhale en lastbil. Da vi er oppe på siden af den begynder den pludselig at trække hen mod os... Det er så tæt at jeg kan sidde og se lastbilens forhjul i forruden (sad på pasagersædet) Det var milimeter fra han havde jordet os... Men vi får kørt HELT ind mod hælleanlæget på midten og for bremset ned, mens vi dytter helt vild og voldsomt.....

Bagefter hylede jeg, og kunne overhovedet ikke samle mig om noget som heldt. Fik sved ture og rystede som en gal...

Senere sku vi hente vores store søn i børnehaven, og da jeg så ham hylede jeg igen og kunne slet ikke slippe ham igen.....

 

Lorte lastbiler!!!!!

Min største skræk er døden jeg kan slet ikke få den ind i hovede og når jeg tænker på det kan jeg give mig til af tude jeg er så bange for den og har jeg altid været

B&J skriver:

Min største skræk er døden jeg kan slet ikke få den ind i hovede og når jeg tænker på det kan jeg give mig til af tude jeg er så bange for den og har jeg altid været

Sådan har jeg også haft det og det jeg var mest bange for var nok at alt så bare sluttede. Men nu har jeg valgt at være nidt naiv og tænke på at man da selvfølgelig bliver genfødt. Ikke som en selv, men så som en anden. Jeg tror vores sind bliver "genbrugt".

Det lyder nok tosset, men det hjælper mig meget

hc=k skriver:

Bare for at være nysgerrig så vil jeg da lige lave en lille runde og hører hvad Din største skræk er..

Jeg kan selv lægge ud og fortælle at min største skræk er noget så uskyldigt som mariehøns.
Det kommer sig af at jeg som lille samlede en masse i en spand med en si på. Dem stillede jeg så på mit legeværelse, men efter noget tid kom jeg så ind, spanden var væltet og der var mariehøns i hele værelset. Jeg blev så forskrækket at jeg nu 20 år senere er panisk angst for dem. Jeg har så lært mig selv ikke at vise det over for min søn eller min søstres børn for de skal jo ikke have det sådan.

Hvis du er bange for mariehøns, så kan jeg vidst godt fortælle min om frygt, selvom mange mener den er ubegrundet og latterligt!

Jeg havde en drøm en nat, hvor jeg var under vand (åhh, skævler bare ved tanken om det nu) Nå, men jeg var ude på det dybe hav og pludselig kom en masse hvaler; spækhuggere, kaskelothvaler, grindehvaler og hvad de nu ellers hedder. Jeg kunne ikke komme væk fra dem, og det værste var at jeg ikke kunne vågne. Jeg vidste på en måde godt, det var en drøm, men jeg kunne ikke vågne

Det er min største frygt; hvaler! Åben hav! Jeg gav Nordsø Oceanariet endnu en chance i går for min datters skyld, men jeg skulle ikke for tæt på det store akvarium

Uover det er der selvfølglig frygten at der sker noget med min familie...

Dictes mor skriver:

Lorte lastbiler!!!!!

Det værste var at han sad med den ene hånd på hans computer og snakkede i mobil med den anden....