Hej
Jeg vil også lige opfordre til at bruge vores termins mødregruppe! Den er åbent for alle, og der finder du mange tråde omkring vægt, indkøb osv. for andre gravide der er lige så langt henne som dig. Du kan finde den ved at trykke på "mødregrupper" der står ved siden af "debat" i den øverste linje her på siden. Så trykker du på mødregruppe 2011: 1 kvartal 2011 og er inde. Hvis du har lyst kan du skrive dig på vores terminsliste, den står allerøverst på siden, man tilføjer sig selv!
Jeg har termin d. 19/1. Jeg venter en dreng, og har sidst jeg var på vægten taget 10 kg på. Jeg har meget vand i kroppen, især i benene, men det kan godt have noget at gøre med at jeg har bækkenløsning. Det trykker lidt skævt i bækkenet og væsken kan have sværere ved at returnere fra benene igen.Min bækkenløsning er blevet noget slemt her de sidste par uger. Hvis jeg laver for meget (hvilket næsten vil sige bare laver noget der ikke involverer en sofa) så kan jeg bare næsten ikke gå om aftenen og næste dag. Det er naturligvis rigitg træls, men på den anden side så kan jeg da snart se en ende på det hele.
Bimmeren sparker meget og jeg mærker både spark, koldbøtter og møffen rundt. Selv om min moderkage ligger ud mod maven, så kan man godt se spark igennem (altså ikke som en lille fod, men mere at maven lige får en bule der hvor han sparker) Det er super dejligt! Min mave er blevet kæmpe stor, og jeg er begyndt at få det berømte trykken mod ribbene. Det er lidt ubehageligt, og nu hvor jeg har mærket det igen, kan jeg pludselig tydeligt huske hvor træls det var fra min første graviditet. Det havde jeg ellers lykkeligt glemt siden dengang!
Jeg har købt meget ind til min lille Bimmer. Vi mangler kun småting nu. Du kan se en liste med hvad jeg har købt og hvad jeg mangler under mødregruppen. Den hedder vist noget a la "DK og Bimmerens indkøbsliste" mener jeg. Vi har de store ting som tremmeseng, vugge, babyseng, kombivogn, sovevogn, puslekommode og tøj på plads. Så mangler jeg lidt småting som badekar osv. endnu. Derudover er pusletoppen til kommoden bestilt hos far, og 3 fine babydynebetrækker bestilt hos mor og masser af lækker hjemmestrik bestilt hos svigermor.
Jeg håber vi ses i mødregruppen!
Knus Ditte
Anmeld