jeg har bare så ondt i hovedet for tiden. tror det har noget med mine briller – eller mit syn, vel – at gøre. er begyndt at tage brillerne af og på og skubbe dem op i panden og ned igen hele tiden, alt afhængig af om jeg skal se noget langt væk eller tæt på. føler mig som min mor! (det gør hun altid). skal vel snart have bifokale briller med glidende overgang som hænger i en fiks snor rundt om halsen så jeg altid ved hvor de er henne 
går også og tænker og tænker og tænker, måske er det med til at give mig hovedpine. pigerne er virkelig en prøvelse for tiden og de sidste par dage har jeg afleveret dem vildt tidligt i vuggestuen fordi jeg simpelthen ikke har kunnet holde dem ud. og så har jeg fået dårlig samvittighed over det bagefter. de prøver grænser af så det basker og jeg prøver at rumme dem så meget som jeg kan men det er fandme svært når de bliver decideret urimelige! fx her forleden, i bussen på vej til vuggestuen, lod luca som om hun fik fingeren i klemme (det gjorde hun ikke) og så det som en anledning til at skrige hele vejen (altså virkelig skrige. i en propfyldt bus i myldretid). det ville kræve en kraftanstrengelse, i den situation, at komme ned i øjenhøjde med hende og postulere at jeg kan godt forstå hun er vred og ked af det, for et eller andet sted er det meget mere nærliggende bare at hvæse: så hold dog kæft, din møgunge!
jeg får ondt i hovedet af, at jeg kan blive så vred på mine børn nogen gange – at der ofte ikke skal så meget til, før jeg farer op i en spids og hæver stemmen og uddeler forbud til højre og venstre. jeg bruger meget tid på at prøve at forstå, at dét at være forælder også betyder at der vil være mange konflikter, og at det er mit ansvar at de bliver håndteret på en ordentlig måde.
suk. jeg vil bare ikke være en sur mor 
Anmeld