Jo Når vi får børn kommer vi til at opleve en kærlighed som aldrig før. Kærligheden til vores børn er så særlig fordi det er så altoverskyggende og overvældede og fordi den er ubetinget.
Det kan være lidt angst-provokerende at overgive sig til den store kærlighed fordi det også er sårbart at elske nogen så højt at man ville dø for dem. Vi bliver bange for at miste dem eller bange for at de skal miste os. Når vi alligevel overgiver os til kærligheden, - kærligheden i os selv, kærligheden til andre mennesker, så lyser vi op, så lever vi virkeligt, så føler vi os lykkelige.
Jeg har selv 2 dejlige børn og oplever den totalt overvældende kærlighed og den dermed følgende angst for at miste dem. I de første år kunne jeg have tanker om, hvordan pædagogerne kunne komme til at tabe dem ned på gulvet eller ikke trøste dem, når de havde brug for trøst og omsorg eller om, hvordan alt muligt andet frygteligt kunne overgå dem. Efterhånden har jeg lært at de virkelig er her,- at slippe tankerne og at overgive mig fuldstændigt til den kærlighed.
Hver eneste dag er jeg dybt taknemmelig for den kærlighed, jeg har i mit liv, - med mine børn og min mand. Men det har ikke altid været sådan,- det har været en proces at lære at stole på kærligheden, at overgiver mig til den og bare leve hver dag i taknemmelighed.
Kender godt den følelse... den er bare så stor...
Anmeld
