Svigerfamilien

Hej. Jeg står med det problem at efter jeg er blevet gravid er mit forhold til min svigerfamilie kun blevet værre. Det var ikke godt i forvejen men det har ikke gjort det bedre. De næsten lukker mig ude af familien. Jeg er ikke en eneste gang blevet spurgt om hvordan det går eller fået så meget som et lille tillykke. De har ikke engang spurgt hvordan scanningerne er gået eller hvad kønnet er. De ved kun kønnet fordi en af min kærestes venners far spurgte os på et tidspunkt hvor de også var der. Min familie giver os alt muligt og vi for også lidt ting af min kærestes mormor da vores økonomi ikke er for god. Men vi har ikke fået en eneste ting af dem eller fået tilbudt noget. Nu er de så begyndt nogen gange når vi ser dem eller kommer ud til dem og kun sige sige hej og farvel til min kæreste. Jeg føler mig som ingenting og som det dårligste menneske når jeg er hos dem og det er en kamp for mig og skal tage mig sammen og komme og besøge dem med min kæreste. Jeg vil ikke derud og er ked af og skal være sammen med dem.
Da vi fortalte dem at jeg var gravid var deres reaktioner meget onde synes jeg. Der kom kommentare som bl.a. lød: 'Så må vi håbe det bliver en dreng for ellers smider min kæreste jo barnet ud af vinduet eller hvis det for kolik.' og 'Nå det må vi jo håbe bliver godt.' og 'Så må i ikke drikke og bla bla bla må i ikke.' Vi drikker meget sjældent og er da godt klar over jeg ikke må drikke når jeg er gravid og kunne ikke finde på det. Min kærestes søster holdt på et tidspunkt en fest som hun holdt hemmeligt for os men fordi vi fandt ud af det konfronterede vi hende med det og hendes svar var 'Jeg vil jo ikke dræbe jeres lille baby'. Hun har altid inviteret os og en gang da vi ikke kunne flippede hun fuldstændig ud og blev sur over vi ikke kom når hun inviterede os så vi endte med og komme alligevel. Hun plejede og invitere sin søster når hun holdte fest selvom hun var gravid men man kan jo godt komme med selvom man er gravid man kan jo godt hygge sig uden og drikke.

Men jeg synes kun det bliver værre og værre. Min kærste siger ikke så meget og tør ikke og sige så meget. Min mor har advaret om at hvis det ikke ændre sig så ender det med vores barn ikke kan finde ud af hvorfor dens mor er så uvelkommen hos sine bedste forældre og kan ikke finde ud af det. Og min mor har også sagt at den eneste der kan gøre noget er min kæreste. Men han tør ikke det ved jeg han siger ikke sine forældre eller familie imod. I starten da vi kom sammen gik han oveni købet fra mig i kort tid fordi de havde fået ham til og vælge mellem dem eller mig. Men han fandt hurtigt ud af det var forkert valg og gik tilbage til mig og siden har vi haft det nogenlunde med hans familie. Men de mener stadig at jeg har taget ham fra dem tror jeg. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre eller hvad vi skal gøre?

Undskyld det blev så langt men tak fordi i læste med. Skulle lige af med det tager gerne imod råd.

ingen

Puha hvor er det træls for dig. Er da utroligt at komme med de kommentarer til en gravid. Har de aldrig hørt om tillykke?

Jeg syne shelt ærligt ikke du skal stå model til sådan en behandling og hvis din kæreste ikke kan tage konflikten så må han pikle af. Og din mor har jo helt ret. Det er nogle forkvaklede familieforhold dit barn lærer af det. Håber din egen familie kan støtte og bakke op om jer

Jeg synes godt nok din kæreste skulle få sig et par ****** og så fortælle sin familie, at de da bare er tarvelige og latterlige.... Hvad sker der lige for den mor og søster?

Hold du dig til din egen familie og lad under ingen omstændigheder den samling bonderøve få dig ned med humøret eller ødelægge glæden over din graviditet. De vælger selv, hvor meget de vil involveres i den lilles liv, men så er det da godt du har en god familie.

Hvis ikke din kæreste kan sætte dem godt og grundigt på plads, så synes jeg egentlig du er i din gode ret til at se dem så lidt som overhovedet muligt.

Held og lykke med det og tillykke med den lille bebsi i mavsi

synes du skal fortælle kæresten, at endten siger han fra overfor sin families behandling af dig eller også må han tage afsted til dem alene.

Det er på ingen måde en kamp du kan og skal tage!

Sisse

lotchen skriver:

Jeg synes godt nok din kæreste skulle få sig et par ****** og så fortælle sin familie, at de da bare er tarvelige og latterlige.... Hvad sker der lige for den mor og søster?

Hold du dig til din egen familie og lad under ingen omstændigheder den samling bonderøve få dig ned med humøret eller ødelægge glæden over din graviditet. De vælger selv, hvor meget de vil involveres i den lilles liv, men så er det da godt du har en god familie.

Hvis ikke din kæreste kan sætte dem godt og grundigt på plads, så synes jeg egentlig du er i din gode ret til at se dem så lidt som overhovedet muligt.

Held og lykke med det og tillykke med den lille bebsi i mavsi

Lige mine ord!

Tak for svar og de støttende ord. Jeg håber meget på det ændre sig til det gode igen så vi kan besøge hans familie og baby kan lære dem og kende som gode mennesker. Min kæreste har lovet mig at hvis det bliver værre eller de kunne finde på og få ham til og vælge side så er det jo vores lille familie han vil vælge uden tvivl.

Men problemet nu er også meget at vi jo ssjældent er der ude fordi jeg prøver og trække den så langt jeg kan. Det er i hvert fald 2 måneder siden vi sidst har været derude og spise. Når vi er derude er det kun et par timer og for det meste kun for og hente nogle ting. De invitere os aldrig vi skal invitere os selv men hvis vi ikke gør det så for vi skæld ud over vi aldrig kommer og at min kærestes lillebror på 10 år går psykisk ned over han aldrig ser sin storbror osv. Og min kæreste for det så meget dårligt og så bliver vi nødt til og tage hjem og besøge dem. Og jeg vil helst gerne med hvis han skal derud for ellers kan de finde på og sige ALT muligt om mig. Men samtidig giver de også min kæreste dårlig samvitighed over at han aldrig er hjemme og hjælpe sin far med dårlig ryg med og lave deres værksted eller bil eller deres skorsten eller fyrrum som er gået i stykker sidste år som skal laves nu hvor det er koldt og min kæreste kan ikke tillade sig andet end og hjælpe sin stakels far som de siger. 

Og så bliver vi igen nødt til og skal derud.

lotchen skriver:

Jeg synes godt nok din kæreste skulle få sig et par ****** og så fortælle sin familie, at de da bare er tarvelige og latterlige.... Hvad sker der lige for den mor og søster?

Hold du dig til din egen familie og lad under ingen omstændigheder den samling bonderøve få dig ned med humøret eller ødelægge glæden over din graviditet. De vælger selv, hvor meget de vil involveres i den lilles liv, men så er det da godt du har en god familie.

Hvis ikke din kæreste kan sætte dem godt og grundigt på plads, så synes jeg egentlig du er i din gode ret til at se dem så lidt som overhovedet muligt.

Held og lykke med det og tillykke med den lille bebsi i mavsi

flere råd?

Jeg vil blot sige at min kæreste valgte selv at sige fra overfor sin familie da de begyndte at væe efter mig med alt muligt...

Hans farmor begyndte pludselig med at skulle rakke ned på mig med alt muligt og da min kæreste opdagede hvor ked af det jeg blev sagde han lige ud til hende at hvis hun ikke talte pænt til mig ville vi slet ikke komme mere... Hun stoppede med at sige ting når jeg var med, men hans far kan da stadig fortælle at hun mener det er min skyld at kæresten ikke har lyst til at se hende mere...

Så hvis din kæreste virkelig vil Jeres forhold skal han sige fra NU!!!

Jeg vil sige til ham at han må tage afsted alene, specielt når du er gravid og bør passe ekstra på med at stresse dig selv...

At de siger ting om dig vil de altid gøre når de er på den måde.. det eneste du kan gøre er at håbe på at din kæreste rent faktisk vil dig så meget som han siger så han vender det døve øre til dem eller rent faktisk tager sig sammen og siger fra...

Stress kommer ikke kun fra arbejde... har selv prøvet det for mange gange...