MORJESPERSEN skriver:
Tak for jeres svar skriver lige et fælles svar....
Jeg blev kontaket af min mor på facebook den anden dag, og vi chattede lidt... hun spurte så til hvordan det gik med skillsmissen og jeg kunne jo give hende den glædelige nyhed af vi giver det en chance, hvilket går rigtig godt, hun skrev så bare til dette om det nu var en god ide.... hvilket jeg svarede til ja og vi vare ovre lykkelige og nyforelskede... hhun skiftede så emme og spurte til huset om det var solgt, hvilket jeg svarede nej til. hun skriver så om vi vil leje eller købe når vi får solgt, hvilket jeg svare ved ikke. Så skriver jeg til hende at jeg er skuffet over hun ikke kommer den dag, da det er en vigtigt dag i mit liv. Hun skriver.. jamen mikael kommer... Jeg skriver så, trode vi havde givet det en chance
(lang forklaning bag dette, men kort fortalt har hun været på besøg hvor vi fik en lang snak hende og jeg og blev engi om at give det en chance)
Hun skriver så: bare fordi du har givet det, skal jeg så også??
Der få jeg nok!!! Skriver dette til hende... Glem det, eller glem mig jeg bor sundbyvej og der bor 4 mennesker.. der kan du kontakte mig/os hvis du vil noget!!! og så logger jeg af og har ikke snakket med hende siden. Og det har jeg det faktis ok med, jeg har det meget bedre efter at have sagt til hende hvordan jeg har det... det er så hendes valg ikke at være en del af mit liv... Men nu vil jeg leve vidre med min familie, og en skam hun ikke er en del af dette men det er hendes vagl... det må blive hårdt for hende ikke at være en del af mit eller sine børnebørns liv mere.... Jeg syndes hun skulle tænke frem ad, hvad så når hun bliver gammel og ikke kan noget, hvem skal så besøge hende... ja ikke os hvis hun ikke forandre sig....
Synes du gør det rigtige. Du kan jo ikke gøre det anderledes. Du har sagt, at du gerne vil hende, og så er det op til hende om hun vil JER. For din mand og børn er din familie, en del af dig og det må hun acceptere!!!
