gift :(

Ja min mor blev så gift i går, med hendes nye kærlighed.....

 Det betyder jo så bare vi kommer til at se endnu mindre til hende. Efter hun har fundet ham her, har hun jo lagt mere afstand til mikael, fordi han ikke kan lide ham.  Jeg har ikke engang ringet og sagt tillykke, for det mener jeg ikke, jeg fandt ud af de var blevet ring forlovet på facebook, PÅ FACEBOOK hold op jeg var skuffet og ked af, måske snakker vi ikke sammen så meget men det er da noget man ringer og fortæller sine børn som det første inden man deler det med hele verden, men det er nok bare efter min mening.... Jeg ringde så til hende i går, ikke for at sige tillykke men for at invitere hende op til min afslutings fest på skolen, hvor vi får vores diplom eller hvad det hedder. Jeg sagde så at Mikael og pigerne kom med, hun sagde så ikke noget omkring 15sek, så siger hun jeg vil alser hellre op og besøge dig og pigerne en dag i efterårs ferien, det har jeg så ikke da vi skal skrive opgave. Kæft jeg blev skuffet over hun ikke ville komme og være en del af sådan en stor dag for mig, jeg syndes undskyld jeg siger det.. men hun er ski en egoist... hun tænker kun på sig selv.... jeg er bare så ked af det.. også fordi pigerne aldrig kommer til at have sådan et forhold til deres mormor som jeg havde.... og ja hold da op jeg savner på min mormor i tiden, jeg tænker bare så meget på hende.... bare hun var her, så ville det hele være meget nemmer. Men det er hun jo ikke, desværre, for hun betyder mere for mig end hvad min mor gør. Så nu kan jeg så sms til min mor og sige jeg ikke kan i efterårs ferie, ikke fordi jeg ikke kan finde tid, men fordi hun ikke skal komme når miakel ikke er hjemme, hun mener hende og jeg og pigeren skal være sammen, og hvad så med min mand. Alle 4 eller ingen, det harjeg sagt så mange gange... men nej nej hun vil ikke forstå det. Jeg ved bare en ting, jeg vil aldrig men jeg mener ALDIG være eller opførre mig på den måde over for mine piger. Ja jeg trode aldrig min mor skulle vælge mig og min familie fra pga af en anden mand....

Ja det var bare lige lidt fra mine tanker.. men havde lige brug for at lufte dem....

Øv, Fie! Hvor er det surt! Og jeg synes din mor er uretfærdig! Det er uretfærdigt, at hun ikke kan ringe og fortælle, at hun er blevet forlovet... At du må se det på facebook. Det er noget man ser fra dem man har gået i folkeskolen med, eksempelvis.. Ikke fra sin mor...

Jeg har desværre selv et meget elendigt forhold til min egen mor, ser hende ca 1 gang om året Så jeg ved desværre godt hvad problemer på den front vil sige. Det gør SÅ ondt! Lige meget hvor gammel man er, er man altid sine forældres børn. Man har brug for støtte, accept, gode råd, anerkendelse og KÆRLIGHED!!

Jeg håber I på et tidpunkt kan finde ud af det. Der er jeg kommet til med min egen mor. Jeg har valgt at det kun er mig der tager kontakten. Ringer eller sms'er hun vælger jeg om jeg vil svare. Og det ved hun. Jeg har valgt at tage en pause, og det har givet mig ro. Det skal ikke være sådan for altid, men det er bedst lige nu.

Jeg ved ikke om det kunne være en mulighed for Jer? Tage en lille pause, så I kan komme "ovenpå" igen, hver for sig? Tænke over, hvordan I synes spillereglerne skal være?

Jeg ved det er svært!! Og det er bare et forslag jeg ikke aner om du kan bruge... Du har jo også dine skønne piger at tænke på!!

Måske kunne du skrive et brev? Så kan hun læse det og tænke, inden hun svarer tilbage.. Og du får tid til et veje dine ord, så du ikke siger de ting som du -måske-fortryder bagefter. Man siger hurtigt dumme dumme ting i kampens hede, det kender jeg aaaalt for godt! Jeg skal ikke sige det er sådan hos Jer, men det var en tanke!

Jeg sender dig gode tanker! Og så håber jeg ederfløjteme at hun mander sig op og kommer den dag du får dit diplom. Min mor kom ikke, da jeg fik min studenterhue.. Av

Store kram fra mig til dig!

MORJESPERSEN skriver:

Ja min mor blev så gift i går, med hendes nye kærlighed.....

 Det betyder jo så bare vi kommer til at se endnu mindre til hende. Efter hun har fundet ham her, har hun jo lagt mere afstand til mikael, fordi han ikke kan lide ham.  Jeg har ikke engang ringet og sagt tillykke, for det mener jeg ikke, jeg fandt ud af de var blevet ring forlovet på facebook, PÅ FACEBOOK hold op jeg var skuffet og ked af, måske snakker vi ikke sammen så meget men det er da noget man ringer og fortæller sine børn som det første inden man deler det med hele verden, men det er nok bare efter min mening.... Jeg ringde så til hende i går, ikke for at sige tillykke men for at invitere hende op til min afslutings fest på skolen, hvor vi får vores diplom eller hvad det hedder. Jeg sagde så at Mikael og pigerne kom med, hun sagde så ikke noget omkring 15sek, så siger hun jeg vil alser hellre op og besøge dig og pigerne en dag i efterårs ferien, det har jeg så ikke da vi skal skrive opgave. Kæft jeg blev skuffet over hun ikke ville komme og være en del af sådan en stor dag for mig, jeg syndes undskyld jeg siger det.. men hun er ski en egoist... hun tænker kun på sig selv.... jeg er bare så ked af det.. også fordi pigerne aldrig kommer til at have sådan et forhold til deres mormor som jeg havde.... og ja hold da op jeg savner på min mormor i tiden, jeg tænker bare så meget på hende.... bare hun var her, så ville det hele være meget nemmer. Men det er hun jo ikke, desværre, for hun betyder mere for mig end hvad min mor gør. Så nu kan jeg så sms til min mor og sige jeg ikke kan i efterårs ferie, ikke fordi jeg ikke kan finde tid, men fordi hun ikke skal komme når miakel ikke er hjemme, hun mener hende og jeg og pigeren skal være sammen, og hvad så med min mand. Alle 4 eller ingen, det harjeg sagt så mange gange... men nej nej hun vil ikke forstå det. Jeg ved bare en ting, jeg vil aldrig men jeg mener ALDIG være eller opførre mig på den måde over for mine piger. Ja jeg trode aldrig min mor skulle vælge mig og min familie fra pga af en anden mand....

Ja det var bare lige lidt fra mine tanker.. men havde lige brug for at lufte dem....

Kan du ikke, som Kitty siger, skrive et brev til hende, hvor du prøver at stille det op for hende som om det var dig, der ikke gad komme når hendes mand er til stede... Mon ikke hun kan sætte sig ind i hvordan det ville være....

Hun kan i hvert fald ikke være bekendt at være sådan...!!!

Ej det er godt nok bare ikke sødt gjort af hende. Og jeg kender det desværre fra min egen far. Han vil dog ikke være i rum med min mor, så han kom ikke til min 30års fødselsdag! Det gør bare så ondt at blive fravalgt af sine egne forældre og ISÆR til begivenheder det betyder meget for en! Det er hende der er forkert på den og jeg synes det er sejt at du holder fast i at det er jer alle 4 eller ingen!

Det er efterhånden gået op for mig, at facebook er kilden til at vide alt om alt og alle, og vide alt om ingenting.
Det er mig så ubegribeligt, at der bliver slynget rundt med både DYBT PERSONLIGE og samtidig også aaaalt for mange DYBT LIGEGYLDIGE informationer.

Jeg har f.eks. netop fortalt min far og hans kone, at min svigerinde og svoger har valgt at skilles. Det er altså 2 fra min side af familien, og 2 andre fra Kenneth's side, som der er tale om. De ser sjældent hinanden!
Men det var åbenbart "old news", da min fars kone allerede havde læst det inde på facebook  ...øhh nå!

Ja ja, jeg har ikke selv en aktiv profil derinde. Men hvis jeg var i så personlig en krise, så ville jeg ski nok ikke liiige vælge at proglamere det i min status-tekst i et så befærdet forum, men det stadig var glohedt og følelsesladet. Men det er jo en smags og temperaments-sag.

OG DET VAR SLET HELLER IKKE MIG, DÈT ELLER DEM DET SKULLE HANDLE OM....... Jeg måtte bare lige ud med min undren.

Og så sende dig en kæmpe kram. For skuffelsen er stor og forståelig.
Jeg håber dog at du har støtte nok i DIN EGEN FAMILIE, og hvis ikke Michael kan blive accepteret, så må hun jo respektere, at han altså er DIT valg og far til JERES børn ....SÅ hun kan enten få del i den samlede pakke, som dén familie I er, eller slet ikke!

Jeg syntes det er flot at du står ved dit valg og ikke lader dig kue.
Men øv, hvor kan jeg også godt forstå at den manglende opbakning gør ondt. At hun ikke kan se over sine egne issues, og bare glæde sig på dine vegne. Ikke mindst i sådan en situation, hvor du modtager bevis for din uddannelse.

Men desværre vælger man ikke selv sit ophav.
Til gngæld er man selv herre over, hvordan det skal se ud for ens egen familie, når man selv sætter børn i verden. Og jeg syntes du er modig og sej at stå ved, til trods for, at du nok føler dig lidt ladt i stikken af hende. Men du gør ret i at vælge DIN familie, syntes jeg.

Og jeg håber at du får hvad du behøver hos dem!!
For det er for hårdt at bruge energi på at blive accepteret og elsket, hvis kravet er, at man ikke kan få lov til at gøre og være som man er .....og du er jo ikke KUN dig, som datter til din mor, og ikke kun DIG OG TVILLINGERNE, fordi det er dét som passer ind i hendes kram.

Så jeg støtter dig ihvertfald herfra alt hvad jeg kan i, at du holder på dit ......med eller uden hende i dit nære liv (hvilket er trist, men desværre nok sådan det så er nødt til at være!)

KNUS

Tak for jeres svar skriver lige et fælles svar....

Jeg blev kontaket af min mor på facebook den anden dag, og vi chattede lidt... hun spurte så til hvordan det gik med skillsmissen og jeg kunne jo give hende den glædelige nyhed af vi giver det en chance, hvilket går rigtig godt, hun skrev så bare til dette om det nu var en god ide.... hvilket jeg svarede til ja og vi vare ovre lykkelige og nyforelskede... hhun skiftede så emme og spurte til huset om det var solgt, hvilket jeg svarede nej til. hun skriver så om vi vil leje eller købe når vi får solgt, hvilket jeg svare ved ikke. Så skriver jeg til hende at jeg er skuffet over hun ikke kommer den dag, da det er en vigtigt dag i mit liv. Hun skriver.. jamen mikael kommer... Jeg skriver så, trode vi havde givet det en chance

 (lang forklaning bag dette, men kort fortalt har hun været på besøg hvor vi fik en lang snak hende og jeg og blev engi om at give det en chance)

Hun skriver så: bare fordi du har givet det, skal jeg så også??

Der få jeg nok!!! Skriver dette til hende... Glem det, eller glem mig jeg bor sundbyvej og der bor 4 mennesker.. der kan du kontakte mig/os hvis du vil noget!!! og så logger jeg af og har ikke snakket med hende siden. Og det har jeg det faktis ok med, jeg har det meget bedre efter at have sagt til hende hvordan jeg har det... det er så hendes valg ikke at være en del af mit liv... Men nu vil jeg leve vidre med min familie, og en skam hun ikke er en del af dette men det er hendes vagl... det må blive hårdt for hende ikke at være en del af mit eller sine børnebørns liv mere.... Jeg syndes hun skulle tænke frem ad, hvad så når hun bliver gammel og ikke kan noget, hvem skal så besøge hende... ja ikke os hvis hun ikke forandre sig....

kitty skriver:

Øv, Fie! Hvor er det surt! Og jeg synes din mor er uretfærdig! Det er uretfærdigt, at hun ikke kan ringe og fortælle, at hun er blevet forlovet... At du må se det på facebook. Det er noget man ser fra dem man har gået i folkeskolen med, eksempelvis.. Ikke fra sin mor...

Jeg har desværre selv et meget elendigt forhold til min egen mor, ser hende ca 1 gang om året Så jeg ved desværre godt hvad problemer på den front vil sige. Det gør SÅ ondt! Lige meget hvor gammel man er, er man altid sine forældres børn. Man har brug for støtte, accept, gode råd, anerkendelse og KÆRLIGHED!!

Jeg håber I på et tidpunkt kan finde ud af det. Der er jeg kommet til med min egen mor. Jeg har valgt at det kun er mig der tager kontakten. Ringer eller sms'er hun vælger jeg om jeg vil svare. Og det ved hun. Jeg har valgt at tage en pause, og det har givet mig ro. Det skal ikke være sådan for altid, men det er bedst lige nu.

Jeg ved ikke om det kunne være en mulighed for Jer? Tage en lille pause, så I kan komme "ovenpå" igen, hver for sig? Tænke over, hvordan I synes spillereglerne skal være?

Jeg ved det er svært!! Og det er bare et forslag jeg ikke aner om du kan bruge... Du har jo også dine skønne piger at tænke på!!

Måske kunne du skrive et brev? Så kan hun læse det og tænke, inden hun svarer tilbage.. Og du får tid til et veje dine ord, så du ikke siger de ting som du -måske-fortryder bagefter. Man siger hurtigt dumme dumme ting i kampens hede, det kender jeg aaaalt for godt! Jeg skal ikke sige det er sådan hos Jer, men det var en tanke!

Jeg sender dig gode tanker! Og så håber jeg ederfløjteme at hun mander sig op og kommer den dag du får dit diplom. Min mor kom ikke, da jeg fik min studenterhue.. Av

Store kram fra mig til dig!

har skrevet et fælles svar

bondepigen skriver:

Kan du ikke, som Kitty siger, skrive et brev til hende, hvor du prøver at stille det op for hende som om det var dig, der ikke gad komme når hendes mand er til stede... Mon ikke hun kan sætte sig ind i hvordan det ville være....

Hun kan i hvert fald ikke være bekendt at være sådan...!!!

har skevet er fælles svar

michella80 skriver:

Ej det er godt nok bare ikke sødt gjort af hende. Og jeg kender det desværre fra min egen far. Han vil dog ikke være i rum med min mor, så han kom ikke til min 30års fødselsdag! Det gør bare så ondt at blive fravalgt af sine egne forældre og ISÆR til begivenheder det betyder meget for en! Det er hende der er forkert på den og jeg synes det er sejt at du holder fast i at det er jer alle 4 eller ingen!

har skrevet et fælles svar

JustAnotherName skriver:

Det er efterhånden gået op for mig, at facebook er kilden til at vide alt om alt og alle, og vide alt om ingenting.
Det er mig så ubegribeligt, at der bliver slynget rundt med både DYBT PERSONLIGE og samtidig også aaaalt for mange DYBT LIGEGYLDIGE informationer.

Jeg har f.eks. netop fortalt min far og hans kone, at min svigerinde og svoger har valgt at skilles. Det er altså 2 fra min side af familien, og 2 andre fra Kenneth's side, som der er tale om. De ser sjældent hinanden!
Men det var åbenbart "old news", da min fars kone allerede havde læst det inde på facebook  ...øhh nå!

Ja ja, jeg har ikke selv en aktiv profil derinde. Men hvis jeg var i så personlig en krise, så ville jeg ski nok ikke liiige vælge at proglamere det i min status-tekst i et så befærdet forum, men det stadig var glohedt og følelsesladet. Men det er jo en smags og temperaments-sag.

OG DET VAR SLET HELLER IKKE MIG, DÈT ELLER DEM DET SKULLE HANDLE OM....... Jeg måtte bare lige ud med min undren.

Og så sende dig en kæmpe kram. For skuffelsen er stor og forståelig.
Jeg håber dog at du har støtte nok i DIN EGEN FAMILIE, og hvis ikke Michael kan blive accepteret, så må hun jo respektere, at han altså er DIT valg og far til JERES børn ....SÅ hun kan enten få del i den samlede pakke, som dén familie I er, eller slet ikke!

Jeg syntes det er flot at du står ved dit valg og ikke lader dig kue.
Men øv, hvor kan jeg også godt forstå at den manglende opbakning gør ondt. At hun ikke kan se over sine egne issues, og bare glæde sig på dine vegne. Ikke mindst i sådan en situation, hvor du modtager bevis for din uddannelse.

Men desværre vælger man ikke selv sit ophav.
Til gngæld er man selv herre over, hvordan det skal se ud for ens egen familie, når man selv sætter børn i verden. Og jeg syntes du er modig og sej at stå ved, til trods for, at du nok føler dig lidt ladt i stikken af hende. Men du gør ret i at vælge DIN familie, syntes jeg.

Og jeg håber at du får hvad du behøver hos dem!!
For det er for hårdt at bruge energi på at blive accepteret og elsket, hvis kravet er, at man ikke kan få lov til at gøre og være som man er .....og du er jo ikke KUN dig, som datter til din mor, og ikke kun DIG OG TVILLINGERNE, fordi det er dét som passer ind i hendes kram.

Så jeg støtter dig ihvertfald herfra alt hvad jeg kan i, at du holder på dit ......med eller uden hende i dit nære liv (hvilket er trist, men desværre nok sådan det så er nødt til at være!)

KNUS

har skrevet er fælles svar